– hvordan markedsføres det og hvilken regulering gælder?
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1/2, 2013 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Poul Bo Larsen, cheftoksikolog, Afd. for Miljø og Toksikologi, DHI
I det efterfølgende gives et eksempel på, hvordan et produkt med en meget simpel sammensætning kan volde en del hovedbrud, når man som virksomhed skal tage højde for diverse lovgivninger og regelsæt, som skal efterleves. Det er i særlig grad en udfordring, når man gerne vil sikre sig, at produktet, man markedsfører, er sikkert at anvende, og man ikke ønsker at komme på kant med lovgivningen.
Papiruldsisolering – et kemisk produkt?
Først et par ord om hvad papiruld eller celluloseuld er. Papiruld fremstilles af genbrugspapir, typisk aviser, som findeles til et porøst papirgranulat. Til papirgranulatet tilsættes en eller flere flammehæmmere, f.eks. metaloxider, aluminiumhydroxid og borsyre/ boraks (efterfølgende omtalt som borsyrestoffer) i pulverform, der ved sammenblanding hæfter sig løst til papirgranulatet.
Genanvendelsespapir/papirmasse defineres ifølge kemikalieforordningen, REACH, som et kemisk stof. Når man blander andre kemiske stoffer i papirmassen, opnår man en kemisk blanding, som så skal klassificeres og mærkes i overensstemmelse med kemikalielovgivningen. De fleste papiruldsprodukter på det danske marked indeholder borsyrestoffer, som fungerer som flammehæmmere i produktet. Disse stoffer er klassificeret som reproduktionstoksiske i kategori 1B, da de kan skade forplantningsevnen og det ufødte barn. Dette betyder, at papiruldsprodukter med indhold af borsyrestoffer over en vis grænse (5,5-8,5% afhængigt af det konkrete borsyrestof) skal klassificeres og mærkes som reproduktionstoksiske.
På linje med andre produkter, der er klassificeret og mærket som akut giftige, mutagene, kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske i kategori 1A eller 1B, skal papirulden i disse tilfælde mærkes med et dødningehoved eller en eksploderende mand. Derudover er papirulden omfattet af reglerne for salg af giftige stoffer og blandinger, hvilket bl.a. betyder, at produktet er underlagt særlige krav i forbindelse med salg og anvendelse af professionelle, samtidig med at produktet ikke må sælges til private uden særlig tilladelse.
Det kan nævnes, at der ud fra en søgning på internettet er fundet papiruldsprodukter med op til 10% indhold af borsyrestoffer på det danske marked, mens faglige rapporter fra sidst i 90’erne angiver, at der har været anvendt helt op til 25% indhold af disse stoffer i produkterne.
Papiruldsisolering – kemi eller form?
Ifølge definitionerne i kemikalielovgivningen er et kemisk produkt ikke længere et kemisk produkt, hvis det markedsføres på en måde, hvor produktets form, overflade eller design i højere grad er bestemmende for funktionen af produktet end den kemiske sammensætning.
Hvis papiruldsgranulat er komprimeret i plader til isoleringsformål, er det formen som den komprimerede plade fremfor det kemiske indhold, der bestemmer funktionen, og så vil produktet anses for en artikel iflg. REACH- og CLP-lovgivningen.
Artikler er ikke omfattet af reglerne for klassificering og mærkning, og derfor kan artikler forhandles uden faremærkning, uanset hvor højt indholdet af borsyrestofferne måtte være.
Fokus på borsyre og boraks i kemikalielovgivningen
I REACH har man sat fokus på borsyre og boraks pga. stoffernes reproduktionstoksiske egenskaber. Stofferne er bl.a. på dansk foranledning blevet udpeget som SVHC stoffer (Substances of Very High Concern) og har siden juni 2010 optrådt på REACH´s kandidatliste over særligt problematiske stoffer.
Når et stof opføres på kandidatlisten, er det hensigten, at anvendelsen af stoffet på længere sigt bør udfases. Så kan EU-Kommissionen i samarbejde med kemikalieagenturet og EU-medlemsstaterne beslutte, at stoffet skal være omfattet af godkendelsesordningen under REACH, dvs. at stoffet ikke længere må anvendes, uden at der først er opnået en godkendelse af virksomhedernes anvendelse af stoffet.
P.t. er der imidlertid ikke taget initiativer til at videreføre boresyrestofferne til godkendelsesordningen under REACH.
Sikker anvendelse af borsyre?
Indtil videre skal arbejdsmiljølovgivningen, REACH og CLP-lovgivningen sikre, at et produkt som papiruldsisolering kan anvendes sikkert såvel af den professionelle bruger som den private forbruger. Arbejde med papiruld er en støvende affære, hvor støvet består af en blanding af cellulosefibre og borsyrestoffer. På flere hjemmesider for papiruldsprodukter kan man se, at arme og tøj er fuldstændig gråt efter arbejde med papiruldsgranulatet, så det kan ikke undgås at man udsættes for borsyrestofferne i forbindelse med arbejdet – men i hvilket omfang?
I REACH-registreringerne af borsyrestofferne skal der være risikovurderinger af alle de anvendelser, som stofferne markedsføres til. Det skal således i REACH-registreringerne dokumenteres, at anvendelse af borsyrestoffer i papiruldsisolering er sikkert at arbejde med såvel ved udblæsning af granulatet som ved manuel udlægning.
Det er på kemikalieagenturets hjemmeside muligt at gå ind i disse registreringer, men den offentligt tilgængelige del af registreringerne giver desværre ikke mulighed for at se, hvorvidt brugen i papiruldsisolering er omfattet, og på hvilken måde.
Ud fra den seneste vurdering af borsyrestoffer foretaget af EU’s kemikalieagenturs risikovurderingskomite, RAC, formodes den tolerable udsættelse for borsyrestoffer at ligge i intervallet 0,096–0,19 mg bor/kg legemsvægt/dag (svarende til en døgndosis på 6,7-13,3 mg bor for en person på 70 kg). Omregnet til borsyre svarer dette til 38–76 mg borsyre over en arbejdsdag.
Dvs. at et sikkert og acceptabelt eksponeringsscenarie i REACH-registreringen vil skulle angive eksponeringsbegrænsende tiltag, som sikrer, at brugeren ikke udsættes for og optager mere end 38-76 mg borsyre under arbejdet.
Papiruldsisolering som biocid?
Ved markedsføring af papiruldsisolering omtales på flere hjemmesider, at indholdet af borsyre medfører, at produktet har en biocideffekt og er med til at beskytte husets trækonstruktioner og til at holde skadedyr væk.
Ved at anprise produktet på denne måde bevæger firmaerne sig ind i yderligere et reguleringsområde, og produktet skal nu leve op til de krav, der er i EU’s biocidregulering. Det kræver, at papiruldsgranulatet skal godkendes som biocid, før det må markedsføres på denne måde.
Da ingen papiruldsprodukter har opnået en sådan godkendelse, er denne markedsføring således ikke i overensstemmelse med gældende lovgivning, – så længe denne effekt af papirulden omtales.
Papiruldsisolering som farligt affald?
Når rester af papiruldsgranulat eller gammelt granulat skal bortskaffes som affald, skal det foregå i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen. Her følger man klassificeringsreglerne for kemiske produkter, således at affald med en koncentration af et farligt stof, der berettiger en fareklassificering, skal bortskaffes som farligt affald. Dette gælder også for bortskaffelse af artikler som affald, selvom artikler som nævnt ovenfor ikke skal være faremærket, når de forhandles.
Kort sagt skal alle isoleringsmaterialer af papiruldsgranulat med mere end 5,-8,5% borsyrestoffer som udgangspunkt bortskaffes som farligt affald.
Konklusion
Eksemplet med papiruldsisolering viser, at anvendelse af farlige stoffer kan være problematisk – og ikke mindst når produktet indeholder omkring 5% af et reproduktionstoksisk stof, samtidig med at det markedsføres som et ”grønt produkt”. Det skal i den forbindelse nævnes, at dele af branchen er begyndt at anvende andre flammehæmmere i papirulden end borsyre.
Denne lovgivningsmæssige gennemgang af et produkt, der blot indeholder to-tre kemiske stoffer, viser, at det er vigtigt at holde tungen lige i munden og være godt orienteret i den komplekse lovgivning, inden man som virksomhed markedsfører sit produkt. Ellers kan man nemt risikere at komme på kant med lovgivningen.
Så ud over at koncentrere sig om produktion, markedsføring og tekniske egenskaber må virksomheder være opmærksomme på, hvad et produkts kemi medfører af krav – også selvom produktet ikke ligner et traditionelt kemisk produkt.
Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i et projektarbejde udført af DHI for Rockwool International A/S. For øvrige detaljer henvises til rapporten ”Cellulose/ paper wool insulation – aspects in relation to regulatory requirements and risk assessment”, som kan ses på http://www.rockwool.dk/pressemeddelelser+og+nyheder/pressemeddelelse?dkpress=4040
Henvisninger til relevant regulering:
AT (2011). Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer bek. nr. 1134 af 01/12/2011.
Lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010. Lov om kemiske stoffer og produkter Bekendtgørelse af lov om kemiske stoffer og produkter.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1075 af 24. november 2011 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af stoffer og blandinger.
Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger mv. (CLP)
Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 702 af 24. juni 2011 om bekæmpelsesmidler.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr 1415 af 12/12 2011 om affald
