• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Energi01. 08. 2017 | Katrine Meyn

Naturgas velegnet til CCS

Energi01. 08. 2017 | Katrine Meyn

Følgende artikel er baseret på DGC-rapporten ”CCS i et naturgasperspektiv”. Artiklen giver et overblik over den aktuelle status for brug af CCS på verdensplan.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 8, 2017 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Læs originalartiklen her

Af ph.d. Klaus Hjuler, DGC

Carbon Capture and Storage (CCS) er betegnelsen for teknologier til fangst, transport og lagring af kuldioxid fra energiproduktion og industri. Reelt er CCS det eneste virkemiddel til at opnå CO2-reduktioner i størrelsesordenen milliarder ton per år, der anses som nødvendige for at begrænse den globale temperaturstigning. Den største barriere for implementering af CCS er manglen på infrastruktur til transport og lagring, herunder naturligvis finansieringen af disse anlæg. Dertil kommer betydelige udfordringer omkring international lovgivning og offentlig accept af CCS. Inden for EU er det hensigten, at salg af CO2-kvoter via kvotehandelssystemet ETS skal være den drivende kraft for investeringer i CCS. Imidlertid er kvoteprisen af forskellige årsager alt for lav – uden udsigt til bedring i nærmeste årti. Aktuelt er eneste incitament muligheden for at øge indvindingsgraden af olie og gas ved injektion af CO2 i oliefelter, såkaldt EOR og EGR.

Naturgas mest velegnet til CCS
Danmark har mere end 100 onshore og offshore geologiske strukturer, som kan være egnede til CO2-lagring. Ti af disse med en samlet kapacitet på omkring 16 Gton er undersøgt i EU-projektet “GeoCapacity”, heraf er ca. 2,2 Gton i oliefelter. Det vurderes muligt at konvertere dele af den eksisterende infrastruktur i Nordsøen til transport og injektion af CO2. Det vil være en konkurrencedygtig løsning i forhold til skibstransport, som ellers i de fleste cases er billigst [1].
Naturgas er som udgangspunkt meget velegnet til CCS. Grundet sit høje mol-indhold af brint i forhold til kulstof er CO2-belastningen med naturgas omkring 40% lavere end med kul og olie på energibasis. Dermed spares omkostninger til fangst, transport og lagring af CO2. Naturgassen udmærker sig også ved at være fri for askestoffer og andre problematiske komponenter, som ellers skal fjernes før kompression. Endelig kan gasanlæg etableres kosteffektivt, hvilket samlet set bevirker, at kapitalomkostningerne til gas-CCS, dvs. naturgasfyrede kraftværker med CCS, vurderes at være op til 60% lavere end til kul-CCS.
Gassektoren har stor erfaring med CO2-fangst, idet lignende teknologi i mange år har været anvendt til behandling af naturgas med højt indhold af CO2 og H2S, såkaldt ”sour gas sweetening”. I USA har man siden 70’erne anvendt den separerede CO2 til EOR. Den første egentlige geologiske lagring (salthorst) i kommerciel skala påbegyndtes af Statoil i 1996 med 0,85 mio. ton CO2/år ved Sleipner-feltet i den norske del af Nordsøen. Der er et stort uudnyttet potentiale på verdensplan i gassektoren for lignende anlæg.

En uforudsigelig prisudvikling
Trods fordelene ved gas-CCS er FUD-bevillingerne overvejende gået til kulbaserede anlæg, og da mange faktorer spiller ind – ikke mindst den fremtidige udvikling i naturgaspriserne – er omkostningerne til gas-CCS behæftet med betydelig usikkerhed. IEA (2012) har estimeret, at el-produktionsprisen vil stige fra 5 eurocent/kWh til 7-8 eurocent/kWh, baseret på en antaget stabil naturgaspris på 6 euro/GJLHV (ca. 1,6 DKK/Nm3). Omkostningerne vil antageligt falde noget i takt med, at teknologien vinder større udbredelse, men scenariet forudsætter en CO2-kvotepris over niveauet 60 euro/ton. US Department of Energy (DOE) /National Energy Technology Laboratory (NETL) når i 2015 frem til en lignende tærskelværdi for gas-CCS ved fortsat lave naturgaspriser omkring 3 USD/MMBtu (0,75 DKK/Nm3).

Eksempler på CCS-projekter og CCS-teknologier
Erfaringerne fra store CCS-projekter viser, at teknologikæden er moden; fra fangst over transport til EOR eller geologisk lagring.
Verdens hidtil største CCS-projekt er netop idriftsat: det 1 mia. USD dyre kulfyrede kraftværk Petra Nova med aminskrubning i Texas, USA, som årligt vil sende 1,6 mio. ton CO2 til et nærliggende oliefelt.
Et andet aktuelt eksempel er Kemper County IGCC (kulforgasning), Mississippi, med en kapacitet på 3 mio. ton CO2/år til EOR, som ventes idriftsat i 2017.
Også Norge er langt fremme med planer om et CCS-cluster i Oslo med Klemetsrud affaldsforbrændingsanlæg, cementfabrikken Norcem og Yaras ammoniakfabrik med en samlet kapacitet på op til 1,5 mio. ton CO2/år, geologisk lagret øst for Troll-feltet.
Det umiddelbart sikre valg af gas-CCS-fangstteknologi er et konventionelt NGCC-anlæg med aminskrubning. Aminskrubning er velkendt i gassektoren og er desuden velegnet til retrofit, som foreslået til Peterhead CCS-projektet i Skotland (385 MW NGCC).
Forbrænding af naturgas med ren ilt (oxy-combustion) er også en mulighed, som demonstreret i TOTALs Lacq-Rousse projekt på et 30 MWth NGCC-anlæg i det sydøstlige Frankrig. Projektet er et retrofit udført af Alstom. I perioden 2009-2013 blev der opsamlet ca. 50.000 ton CO2, som blev transporteret via 27 km rørledning til et geologisk reservoir i 4,5 km dybde. Efterfølgende er reservoiret blevet overvåget med indsamling af data. [2] giver en udmærket gennemgang af projektet, herunder teknologi, CO2-lagring og relevante problemstillinger.
En interessant videreudvikling af oxy-combustion konceptet med en ny CO2-turbineteknologi vil blive demonstreret i La Porte, Texas, i løbet af 2017, den såkaldt superkritiske CO2 (sCO2) Allam-kredsproces. Projektet gennemføres af rettighedshaverne NET Power og 8 Rivers Capital, mens hjertet i processen, en særlig CO2-turbine (tryk 200-400 bar, 50 MWt), udvikles og leveres af Toshiba. Superkritisk CO2 (temperatur og tryk over hhv. 304 K og 73 atm) er velegnet til kredsprocesser qua høj densitet og kun én fase (i modsætning til damp), hvilket angiveligt gør anlægget simplere og mere kompakt end tilsvarende NGCC + CCS. Anlægs- og driftsomkostninger samt nettovirkningsgrad forventes på niveau med NGCC, hhv. 60-70 US USD/MWh og 59%. Der er allerede gennemført et konceptstudie (pre-FEED) til et sCO2-anlæg på 295 MWe til opførsel i 2019.
Endelig kan nævnes ”chemical looping combustion” (CLC), hvor ilt (fra luft) overføres ”indirekte” til forbrændingen ved hjælp af et pulverformigt materiale (typisk et metaloxid) i en cirkulerende fluid-bed. Især mineralet ilmenit (Fe2TiO5/ Fe2TiO3) har vist lovende egenskaber i Alstoms CLC-udviklingsprogram, hvor der bl.a. er etableret et 3 MWth demoanlæg i Windsor, Connecticut (USA).

Kilder
1. Nordic CCS Roadmap Update, 2015 https://www.sintef.no/globalassets/project/nordiccs/nordiccs-roadmap-updated-2015-12-033.pdf.
2. Carbon Capture and Storage, The Lacq pilot – Project and injection period 2006–2013. (TOTAL S.A., 2015)
http://hub.globalccsinstitute.com/sites/default/files/publications/194253/carbon-capture-storage-lacq-pilot.pdf.

Efter redaktionens afslutning udkom: The bottomless pit, The Economics of Carbon Capture and Storage. https://www.thegwpf.org/content/uploads/2017/06/CCS-Report.pdf.

Benyttede forkortelser
EOR: Enhanced Oil Recovery
EGR: Enhanced Gas Recovery
ETS: Emission Trading System
NGCC: Natural Gas Combined Cycle

Skrevet i: Energi

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • Holm & Halby

    En kalendertradition, der holder – også i 2027

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Ingen tænker over centrifugerør, men vi skal allesammen bruge dem.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Sponsoreret indhold

    Professionel kemisk bekæmpelse af væggelus

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Effektiv laboratorieopvask starter med den rigtige løsning

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuum reducerer vedligeholdelsesarbejdet og energiforbruget i osteproduktion

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}