En ny undersøgelse fra Lunds Universitet i Sverige har kastet lys over, hvordan en almindelig tarmbakterie kan udvikle ekstraordinær resistens over for antibiotika.
Clostridioides difficile, kendt som C. diff, er en art af bakterier, der naturligt findes i vores tarme. Disse bakterier er resistente over for mange antibiotika og kan forårsage alvorlige diarréinfektioner, især når tarmfloraen forstyrres af en antibiotikabehandling. C. diff’s evne til at danne sporer betyder, at de let kan sprede sig og skabe problemer i sundhedsvæsenet.
– Antibiotika, der skulle redde dig, kan i dette tilfælde fremme en sekundær bakteriel infektion, siger Vasili Hauryliuk, lektor ved Lunds Universitet, der har ledet undersøgelsen, til Scitechdaily.
Forskningsteamet samarbejdede med forskere i Japan, Storbritannien, USA, Estland og Tyskland for at studere mekanismen bag C. diff’s resistens. De identificerede et nyt protein, der formidler resistens over for den klasse af antibiotika, som et almindeligt anvendt antibiotikum, clindamycin, tilhører.
– Vi opdagede, at dette nye protein afviser det antibiotiske molekyle fra ribosomet, bakteriens proteinfabrik. Det kombinerer med en anden modstandsfaktor, der kemisk ændrer ribosomet, så antibiotika bindes mindre fast. Dette skaber ekstra potent resistens og giver bakterien dens ‘superkræfter’ mod antibiotika, forklarer Gemma C. Atkinson, lektor ved Lunds Universitet og medforfatter til studiet.
Undersøgelsen, der er blevet publiceret i Nucleic Acids Research, brugte kryogen elektronmikroskopi til at studere resistensmekanismerne mod antibiotika på molekylært niveau. Denne viden kan bane vejen for nye behandlingsstrategier mod resistens og de infektioner, som bakterierne forårsager.
Desværre har forskerne også fundet, at C. diff-stammer, der besidder begge resistensfaktorer, også er resistente over for en ny generation af ribosombindende antibiotika, kendt som iboxamycin.
– Det betyder, at vi skal designe antibiotiske molekyler, der binder endnu tættere for at overvinde denne form for resistens. Vi samarbejder nu med Myers-gruppen fra Harvard University om dette, siger Hauryliuk.
Studiet har også vist, at visse antibiotika, der retter sig mod ribosomet, kan inducere produktionen af resistensfaktoren. Dette kan give vigtige spor til design af nye antibiotiske molekyler, da resistens ikke kan induceres, hvis resistensfaktorerne ikke bliver syntetiseret.
Denne forskning er et vigtigt skridt i kampen mod antibiotikaresistens, en trussel, der hvert år koster millioner af liv. Med en dybere forståelse af, hvordan bakterier udvikler resistens, kan forskerne nu arbejde på at udvikle nye behandlingsstrategier for at bekæmpe denne globale sundhedsudfordring.
Kilde: Scitehdaily
