• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø12. 01. 2026 | Heidi Thode

Kan kviksølv-isotoper være nøglen til at forstå kviksølvforureningen i Arktis?

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø12. 01. 2026 | Heidi Thode

Analyser af kviksølv-isotoper foretages med et multi-collector induktivt-koblet plasma massespektrometer (MC-ICP-MS). Her ses Aarhus Universitets Thermo Neptune instrument på Institut for Ecoscience i Roskilde. Foto: Michael Strangholt.

I de senere år har den teknologiske udvikling medført, at det er muligt at måle kviksølv-isotoper med så høj præcision, at disse kan bruges som et slags ”fingeraftryk” og give ny viden om kilder, transportveje og processer i kviksølvets komplicerede kredsløb.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Jens Søndergaard, seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet

I dag måles høje koncentrationer af kviksølv (Hg) i især top-rovdyr som isbjørne og tandhvaler i Arktis, hvor Hg udgør et sundhedsproblem. Kviksølvet stammer både fra naturlige og menneskeskabte kilder, blandt andet afbrænding af kul og guldminedrift. Globalt er der stort fokus på at nedbringe Hg-udledningerne, blandt andet under FN’s Minamata Konvention, som Danmark tiltrådte i 2017. Men på trods af faldende globale Hg-udledninger og Hg-koncentrationer i atmosfæren over Arktis, har de seneste årtiers data vist en stigende tendens i de fleste biologiske tidsserier i Arktis [1].
Tidligere har det været antagelsen, at Hg-koncentrationerne i dyrelivet var tæt koblet til globale Hg-udledninger til atmosfæren med efterfølgende langtransport og deponering i Arktis, men uoverensstemmelsen viser, at vi mangler viden om Hg-kredsløbet. Nu er der imidlertid hjælp at hente, der kan gøre os klogere. I de senere år har udviklingen i massespektrometre og et videnskabeligt momentum medført, at Hg-isotoper kan anvendes til at give et os et helt nyt indblik i kviksølvets kredsløb, herunder kilder, transportveje og biogeokemiske transformationsprocesser i miljøet [2]. Det vil forbedre mulighederne for både at forstå og forudsige effekterne af Hg-reguleringen under Minamata Konventionen og dermed på sigt nedbringe Hg-belastningen.

Kviksølv-isotoper og fraktionering
Kviksølv har syv naturligt forekommende isotoper med følgende forekomst: 196Hg (0.16%), 198Hg (10%), 199Hg (17%), 200Hg (23%), 201Hg (13%), 202Hg (30%) og 204Hg (6.8%). Data viser, at forskellige primærkilder til Hg ofte har små, men målbare, forskelle i isotopernes fordeling [2]. I kviksølvets efterfølgende kredsløb i naturen indgår en række processer som oxidation/reduktion, optag i vegetationen, fordampning og methylering/demethylering (figur 1).
Disse processer kan alle resultere i fraktionering, dvs. ændringer i isotopfordelingen. Alle reaktionerne kan medføre ”Mass Dependent Fractionation (MDF)”, der skyldes forskelle i bindingsenergier knyttet til isotopernes vægt med de laveste energier for de letteste isotoper. På grund af det forhold vil produkterne være opkoncentreret i de lettere isotoper og de tilbageblivende reaktanter være opkoncentreret i de tungere.
I kviksølvets kredsløb indgår imidlertid også processer knyttet til påvirkning af sollys, der kan resultere i en anden type fraktionering kaldet ”Mass Independent Fractionation (MIF)”. Denne fraktionering skyldes andre egenskaber ved isotoperne end kemisk bindingsenergi, blandt andet forskelle i kernespin og dermed magnetisk moment. MIF kan opdeles i ”even-isotope MIF” og ”odd-isotope MIF”, der knytter sig til fraktionering af isotoper med hhv. et lige og ulige antal neutroner i kernen. Even-isotope MIF sker ved oxidationsprocesser i tropospausen [3] og odd-isotope MIF ses ved fotokemisk reduktion af methyl-Hg og uorganisk Hg i vandmiljøet [4] (figur 1). MDF og MIF udtrykkes som en række deltaværdier (se faktaboks 1).
Hvad kan kviksølv-isotoper fortælle om kilder, transportveje og processer i Arktis?
En række studier er de senere år blev udgivet om Hg-isotoper, der har forbedret vores viden om Hg-kredsløbet i Arktis [blandt andet 5-7]. Senest har en gruppe fra Aarhus Universitet (AU) og Københavns Universitet (KU) inkl. forfatteren af denne artikel undersøgt over 700 prøver af biologiske vævsprøver og tørveprofiler fra Grønland indsamlet over de seneste 40 år publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Communications [8]. Studiet viser blandt andet signifikante forskelle i Hg-isotoper mellem regioner i Grønland, der ikke umiddelbart kan forklares med forskelle i atmosfærisk langtransport og deponering, men derimod korrelerer med havstrømme og påvirkning fra hhv. Polhavet og Atlanterhavet.
Andre studier har vist, at frigivelse af Hg fra havoverfladen (såkaldt evasion) med efterfølgende atmosfærisk deponering er en hovedkilde til Hg i de terrestriske arktiske områder [7,9]. Ovenstående tyder således på, at havstrømmene og dermed Hg oplagret i havet har større betydning for Hg-belastningen i Arktis end hidtil antaget. Det er vigtig viden, da den gennemsnitlige opholdstid for Hg i havet er over 300 år [10], hvor den i atmosfæren kun er 0,5-2 år [1], og kan være med til at forklare, hvorfor faldet i atmosfæriske Hg-koncentrationer over Arktis over de seneste årtier endnu ikke er slået igennem i dyrelivet. Studiet i Nature Communications giver desuden indblik i speciering af Hg ved atmosfærisk deponering, fraktionering af Hg i forskellige væv i nøgledyrearter som isbjørne og sæler og på forskellige trofiske niveauer samt udvikling i Hg-isotoper/kilder i Grønland over tid.
Arbejdet med Hg-isotoper på AU fortsætter i de kommende år, blandt andet under projektet GreenPath i samarbejde med KU støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

E-mail:
Jens Søndergaard: js@ecos.au.dk

Referencer
1. AMAP, 2021. AMAP Assessment 2021: Mercury in the Arctic. Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP), Tromsø, Norway (https://www.amap.no/documents/doc/amap-assessment-2021-mercury-in-the-arctic/3581).
2. Tsui, M. T-K., Blum, J.D., Kwon, S.Y., 2020. Review of stable mercury isotopes in ecology and biogeochemistry. Science of the Total Environment, 716, 135386 (https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0048969719353793).
3. Cai, H., Chen, J. Mass-independent fractionation of even mercury isotopes. Science Bulletin, 61, 116-124 (https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2095927316302110).
4. Bergquist, B.A., Blum, J.D., 2007. Mass-dependent and mass-independent fractionation of Hg isotopes by photoreduction in aquatic systems. Science, 318, 417-420 (https://www.science.org/doi/10.1126/science.1148050).
5. Obrist, D. et al., 2017. Tundra uptake of atmospheric elemental mercury drives Arctic mercury pollution. Nature, 547, 201-204 (https://www.nature.com/articles/nature22997).
6. Araujo, B.F., et al., 2022. Mercury isotope evidence for Arctic summertime re-emission of mercury from the cryosphere. Nature Communications, 13, 4956 (https://www.nature.com/articles/s41467-022-32440-8).
7. Huang, S., et al., 2025. Oceanic evasion fuels Arctic summertime rebound of atmospheric mercury and drives transport to Arctic terrestrial ecosystems. Nature Communications, 16, 903 (https://www.nature.com/articles/s41467-025-56300-3).
8. Søndergaard, J., Elberling, B., Sonne, S., Larsen, M.M., Dietz, R., 2025. Stable isotopes unveil ocean transported legacy mercury into Arctic food webs. Nature Communications, 16, 5135 (https://www.nature.com/articles/s41467-025-60356-6).
9. Sonke, J.E., et al., 2023. Merucy stable isotope composition of lichens and mosses from northern eurasia reveals Hg deposition pathways and sources. ACS Earth and Space Chemistry, 7, 204-211 (https://pubs.acs.org/doi/10.1021/acsearthspacechem.2c00297).
10. Kawai, T., Sakurai, T., Suzuki, N., 2020. Application of a new dynamic 3-D model to investigate human impacts on the fate of mercury in the global ocean. Environmental Modelling and Software, 124, 104599 (https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1364815219305894).

Skrevet i: Aktuelt, Artikler fra Dansk Kemi, Klima og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    Sterile arbejdsmåtter fra Berner beskytter mod spild og kontaminering i renrum

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer OmniDetect-teststation til pålidelig lækagesøgning

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • Holm & Halby

    En kalendertradition, der holder – også i 2027

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Ingen tænker over centrifugerør, men vi skal allesammen bruge dem.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Sponsoreret indhold

    Professionel kemisk bekæmpelse af væggelus

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}