Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 11, 1999 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Ole Bostrup
Aluminiumbromid er såvel som faststof, væske eller gas dialuminiumhexabromid Al2Br6 med 4 bromatomer anbragt tetraederisk omkring hvert aluminiumatom, se figur 1 (WADE & BANISTER 1975). På trods af denne viden kaldes stoffet normalt aluminiumbromid eller aluminiumtribromid og ikke det korrekte dialuminiumhexabromid.
Det er ligesom ved brom. Grundstoffet er opbygget af to-atomige molekyler Br2. Vi burde kalde stoffet for dibrom, men vi nøjes normalt med at sige brom.
Aluminiumbromid benyttes som katalysator i den organiske tekniske kemi: Alkylering af aromatiske forbindelser, isomerisering af carbonhydrider, polymerisering af olefiner (NICHOLSON MFL. 1950).
Aluminiumbromid fremstilles af aluminium ved reaktionen
2Al + 3Br2 → Al2Br6
Denne reaktion er et smukt eksempel på en eksoterm reaktion og hører derfor til de gode demonstrationsforsøg ved undervisningen i termokemi (GILBERT MFL. 1983).
Advarsel
Brom er giftigt og ætsende, det hører til de farligste stoffer. Det i det følgende beskrevne forsøg må kun udføres af professionelle kemikere, som har lært at arbejde med brom.
Øjenbeskyttelse bæres naturligvis.
Beskyttelseshandsker skal bæres. Får man brom på hånden, skal man være klar over, at det virker umådeligt hurtigt. Det kan kun tilrådes så hurtigt som muligt at skylle hånden med lidt fortyndet ammoniakvand, hvorved der dannes bromid og kvælstof (dinitrogen). Efter grundig skylning med vand vaskes huden med ethanol og derefter med vand. På denne måde vil man i reglen kunne begrænse ætsningen til at blive overfladisk.
Velfungerende stinkskab skal benyttes. Bromdampe er meget farlige ved indånding.
Materialer
Ved forsøget anvendes:
øjenbeskyttelse
handsker af plast eller gummi
600 mL bægerglas
12 cm urglas
10 mL måleglas
brom
aluminiumfolie
Fremgangsmåde
I et stinkskab hældes der 10 mL brom i bægerglasset, som derefter dækkes med urglasset som et låg.
Af aluminiumsfolien klippes et stykke på c. 5 cm x 5 cm. Stykket rives i små stykker, som har en diameter på c. 5 mm. Stykkerne lægges på urglasset.
Belysningen i lokalet dæmpes. Urglasset vendes, således at aluminiumsstykkerne falder ned i bægerglasset, og urglasset lægges atter på som låg.
I omtrent et minut ser man lysglimt fra bægerglasset.
Affald
Hvis der ved forsøgets afslutning stadig er brom i bægerglasset, kan dette destrueres med ammoniakvand, natriumthiosulfat eller natriumsulfit. Hvorefter affaldet kan skylles ud.
Diskussion
Man kunne mene, at et forsøg med brom ikke hører hjemme i serien af kemiske småforsøg. Når det er medtaget skyldes det,
– at det er omtalt i et standardværk,
– at der på mange skoler udføres forsøg med bromvand, og det forudsætter fremstilling af dette reagens af dibrom og vand,
– at det har givet mig anledning til at formulere advarslerne, og
– at studerende, som får forevist forsøget, får risikovejledning ved selvsyn og foredrag.
Litteratur:
NICHOLSON, D.G.; WINTHER, P.K.; FINEBERG, H.: Aluminum Bromide. Inorganic Syntheses 3. 1950, s. 30-36.
WADE, K.; BANISTER, A.J.: Aluminium, Gallium, Indium and Thallium. I J.C. BAILAR, MFL. (red.): Comprehensive Inorganic Chemistry 1. Oxford 1975, s. 1022-1023.
GILBERT, G.L.; WILLIAMS,L.G.; SHAKHASHIRI, B.Z.; DIRREN, G.E.; JUERGENS, F.H: Thermochemistry. I SHAKHASHIRI, B.Z. (red.): Chemical Demonstrations. A Handbook for Teachers of Chemistry 1. Wisconsin 1983, s. 68-69.
