Danmark huser en førende inkubator for entreprenørskab – BioInnovation Institute (BII), der fungerer som brobygger mellem forskning og levedygtige virksomheder.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2024 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.
Af Hanne Christine Bertram, hcb@techmedia.dk
I 2018 etablerede Novo Nordisk Fonden BioInnovation Institute (BII) med det formål at fremme innovationen i Danmark. BII’s formål er at finde og fange de gode forskningsresultater på universiteterne og hospitalerne, og facilitere, at de bliver omsat til ny innovation. Det sker ved, at BII blandt andet hjælper med udviklingen af en forretningsplan, der kan danne grundlag for en ny virksomhed. Man må sige, at det er lykkedes med stor succes.
Med Jens Nielsen bag roret som CEO blev BII i 2020 en selvstændig fond, og få år senere kunne BII bryste sig at have nået i mål med en opskalering, der betød, at i alt 50 virksomheder har været tilknyttet BII. Her i 2024 har BII ydermere sprængt rammerne og de oprindelige mål ved at have haft mere end 100 startups tilknyttet.
Attraktivt kikkertsyn for investorer
Spørger man Jens Nielsen, hvad der er hemmeligheden bag succesen, får man øje på det, der i biologien kaldes en positiv feedbackmekanisme. Når først et stærkt innovationsmiljø er etableret, er tankegangen fokuseret ind i den retning, og det afføder yderligere innovation.
BII har flere programmer, men Venture Lab, som er blevet det obligatoriske startprogram, optager cirka 10-12 nye startups halvårligt. De adskillige nye startups, der kommer halvårligt, betyder også, at BII giver investorer en unik mulighed for at følge med i, og få et billede af, hvad der sker af innovation på bioteknologi- og life science-området. Med andre ord, så betyder BII’s volumen også, at de bliver mere attraktive for investorer at følge. Samtidig giver interaktionen med investorerne også værdifuld feedback til de nye startups, der kan medvirke til at skærpe deres videnskabelige fundament og deres forretningsmodel i forhold til at bringe deres produkter eller teknologi på markedet.
Det er kendetegnende for BII’s investorkreds, at den indeholder mange udenlandske investorer. Således er cirka 70 procent af investorkredsen udenlandske. Som en væsentlig spiller i Danmarks life science økosystem, tiltrækker BII således vigtig international kapital til Danmark.
Opskriften på succes
En anden væsentlig grund til BII’s store succes er ifølge Jens Nielsen, at BII har fået etableret et særdeles stærkt team med en meget divers baggrund. BII har omkring 60 ansatte, herunder en del som junioranalytikere, en slags studenterjob, hvoraf nogle blandt andet bidrager til markedsanalyser.
At BII er blevet oprettet som en selvstændig fond, og ikke som en del af et universitet, har formentlig også været medvirkende til succes, vurderer Jens Nielsen.
– Vi kan samarbejde med alle på lige vilkår. Og vi har skabt et uafhængigt, innovativt miljø hos BII. Cirka 350 forskellige mennesker med forskellig baggrund og kompetencer kommer i bygningen, og det skaber et dynamisk miljø med plads til sparring og erfaringsudveksling, forklarer Jens Nielsen.
BII laver desuden en betragtelig del opsøgende arbejde for at fange de gode cases ude på universiteterne. BII deltager således i startup-days på DTU og er i en kontinuerlig dialog med teknologioverførselskontorerne (TTO) på universiteterne. Alt dette betyder, at BII har positioneret sig meget stærkt og er kendt på universiteterne for kunne hjælpe startups på vej, og BII har et godt samarbejde og en god dialog med de innovationsmiljøer, der er etableret på universiteterne. Således kan nævnes, at BII er involveret i samarbejde omkring The Kitchen på Aarhus Universitet, KU Lighthouse på Københavns Universitet og Skylab på DTU.
Programmer
BII har i dag fire forskellige programmer: Venture Lab, Residence, Biostudio og Deep Tech Lab (se faktabokse 1-4). BII har halvårlige ansøgningsrunder til Venture Lab-programmet, som er blevet den obligatoriske indgangsbillet til BII. BII modtager omkring 60-80 ansøgninger i hver ansøgningsrunde, og fra dette felt udvælges normalt cirka 10-12 ansøgere, der modtager et tilsagn.
Udover de fire programmer, arrangerer BII også mange andre aktiviteter. Blandt andet afholder BII i samarbejde med Copenhagen Business School (CBS) en uges sommerskole med fokus på innovation, entreprenørskab og forretningsudvikling. Sommerskolen giver en kondenseret, men overordnet introduktion til de elementer det indebærer at starte sin egen startup. Der afholdes “Talks at the square”, hvor succesfulde forskere og inspirerende iværksættere inviteres til at holde foredrag med særlig fokus på innovation. Af andre aktiviteter kan også nævnes, at BII i samarbejde med Science Magazine har introduceret to forskningspriser. Den ene pris har fokus på generel innovation inden for planetary health og human health, der er baseret på forskning i verdensklasse med et translationelt potentiale. Den anden pris har fokus på innovation og forskning inden for women’s health med et translationelt potentiale.
Faktaboks 1:
Venture Lab
Venture Lab-programmet henvender sig til forskere, der har opnået solide og lovende forskningsresultater, men som endnu ikke har udviklet en færdig forretningsplan. Gennem BII kan virksomheden få hjælp til at udvikle sin forretningsplan, få hjælp til at få afklaret potentialemarkeder, og hvordan man kan komme ind på markedet. Virksomheden tilknyttes fysisk til BII, hvor den kan leje laboratorie- og kontorfaciliteter i 12 måneder. I Venture Lab-programmet gennemgår virksomhederne et ret struktureret program med obligatoriske elementer, hvor de lærer om opbygning af en forretningsplan, teambuilding m.m. I Venture Lab-programmet fås en økonomisk støtte svarende til 4 millioner kroner.
Hvert halve år kan virksomheder, der har været 12 måneder i Venture Lab-programmet, søge om at blive en del af Venture House-programmet. I alt fem virksomheder får lov til at fortsætte som en del af Venture House-programmet i hver halvårlig ansøgningsrunde. Venture House-programmet har en varighed på 18 måneder, og virksomheder kan få op til 10 millioner kroner, der gives som konvertibelt lån.
Faktaboks 2:
Residence
Residence-programmet henvender sig til virksomheder, der har været en del af Venture Lab-programmet, men som endnu ikke er helt modne til at stå 100 procent på egne ben. Som en del af Residence-programmet, tilbyder BII muligheden for at leje kontorpladser, kontorer og adgang til laboratoriefaciliteter på kommercielle vilkår. Under Residence-programmet bliver startups altså en del af et levende innovationsmiljø.
Faktaboks 3:
Bio-Studio
Bio-Studio-programmet er rettet bredt mod translationelle forskningsprojekter, men med et særligt fokus på tre tematiske områder: Planetary Health, hjerte-kar-sygdomme og women’s health. Disse områder repræsenterer områder, hvor der ofte kan foreligge forskningsresultater med stort potentiale for at udvikle innovationer mod forbedret bæredygtighed eller forbedringer i sundhedsvæsenet, men hvor udvikling af en forretningsplan typisk er sværere. Der kan ikke søges formaliseret om optagelse i Bio-Studio-programmet.
Derimod fungerer programmet ved, at BII identificerer professorer ved universiteterne, der har opnået lovende resultater eller udviklet spændende teknologer, og inviterer dem til at blive en del af Bio-Studio-programmet. Typisk vil professoren fortsat være ansat ved et universitet, men den nye forskergruppe, der udvikles omkring projektet, tilknyttes og ansættes hos BII, hvorved forskergruppen også kan drage nytte af interaktionerne med andre forskere ved BII. Projekter under Bio-Studio-programmet kører i op til tre år.
Med etableringen af Bio-Studio-programmet, har BII også fået yderligere muligheder for at skabe et internationalt innovationsmiljø, da programmet også kan inkludere udenlandske forskere. Således har BII for nylig etableret samarbejde med førende forskere fra blandt andet MIT og flere forskellige universiteter i både USA og Europa. Funding sker via en bevilling, og som en del af samarbejdsaftalen med universitetet indgås en licensaftale, så et potentielt spin-out kan licensere IP-rettigheder, der er blevet genereret under projektperioden. I projektperioden bliver genereret IP på universitetet, hvilket er ret unikt.
Faktaboks 4:
Deep Tech Lab – Quantum (DTL-Q)
Deep Tech Lab – Quantum (DTL-Q) blev indviet i september 2023 og drives modsat de andre programmer som en selvstændig enhed under BII. DTL-Q driver innovation inden for kvanteteknologi ved at støtte startups i de helt tidlige faser. DTL-Q er spundet ud af et initiativ under Nato, det såkaldte Diana-program. Diana-programmet har til formål at støtte innovation ved at kortlægge muligheder for “dual use” af kvanteteknologier inden for både forsvar og civile formål. Det kan for eksempel være inden for et af områderne krypteret kommunikation, detektion/sensing eller kvanteberegninger (quantum computing).
BII blev inviteret til at være en del af alliancen og blive leder af en inkubator på kvanteteknologiområdet. Dette skete på baggrund af den førende position, som BII har opnået inden for udvikling af entreprenørskab, kombineret med Danmarks ekspertise inden for kvantevidenskab, der blandt andet kan kobles til kvanteforskningen på Niels Bohr Instituttet og DTU. Dette førte til etablering af DTL-Q programmet som et selvstændigt selskab, der er en del af Danmarks officielle bidrag til Nato. Kvanteområdet nyder i øjeblikket stor opmærksomhed, og regeringen har afsat 1,2 milliarder kroner til aktiveringen af en todelt kvantestrategi fra 2023-2027. Også private fonde, herunder Novo Nordisk Fonden, har blandt andet bevilget 1,5 milliarder kroner til udvikling af en kvantecomputer på dansk grund.
Der er hvert år ansøgningsrunde til DTL-Q, og der optages årligt 6-8 virksomheder på programmet. På baggrund af den succes, som DTL-Q programmet har haft, har Novo Nordisk Fonden valgt også at støtte programmet finansielt, således at BII også kan støtte danske selskaber, der anvender kvanteteknologi til at adressere udfordringer i sundhedssystemet.
BOKS:
BII har i alt støttet startups med 750 millioner kroner og disse startups har rejst sammenlagt 4,2 milliarder kroner. Dette er en vigtig indikator for BII, hvis mission er at bringe ny innovation og forskning på markedet til gavn for samfundet. Tilknyttede startups har genereret mere end 600 nye arbejdspladser i Danmark, og en del af kapitalen er fra internationale investorer, som dermed også bliver bevidste om det danske økosystem.
Produkter på markedet og klinisk afprøvning
At BII har succes med at omsætte forskning til innovation, bevidnes også ved, at nogle af virksomhederne, der er dannet med støtte fra BII, nu er begyndt at sende kommercielle produkter på markedet. Det er blandt andet fødevareprodukter. Virksomheden MATR har således udviklet og lanceret en burgerbøf baseret på en kombination af grøntsager, bælgfrugter og svampesporer. Burgerkæden Gasoline Grills sælger blandt andet en burger med denne plantebaserede burgerbøf fra MATR.
På lægemiddelområdet har to virksomheder under BII, Breye Therapeutics og Kariya Pharmaceuticals, startet fase 1-studier. Gennemførelse af fase 1-studie er det første trin i en klinisk afprøvning, hvor en gruppe deltagere tager medicinen med henblik på at afgøre, om medicinen har en fordelagtig sikkerhedsprofil.
Forskning på højt plan og innovation kan gå hånd i hånd
BII’s CEO Jens Nielsen er et enestående eksempel på, at forskning på højt plan sagtens kan gå hånd i hånd med intens fokus på innovation. Jens Nielsen har en succesfuld forskerkarriere fra universitetsverdenen med i bagagen, og han har publiceret ikke færre end 800 videnskabelige artikler.
– Man kan sagtens lave excellent forskning og samtidig eksekvere innovation. Det er ikke en konflikt, tværtimod samspiller det rigtig godt. Det ser man også i de stærke internationale økosystemer, hvor førende professorer har lavet adskillige spin-outs. Det er ikke et dilemma, det er en win-win, og jeg brænder for at få det budskab ud, forklarer Jens Nielsen.
Jens Nielsen er stadig tilknyttet 10 procent af sin tid ved Chalmers tekniska högskola i Gøteborg, hvor han indtil for nylig havde en forskergruppe. Det bliver dog sværere og sværere for Jens Nielsen at finde tiden til at bedrive forskning og vejlede, men han ser en klar fordel i hans fortsatte tilknytning til universitetsverdenen i form af adjungerede professorater ved KU og DTU, som gør, at han bevarer en fornemmelse for, hvad der foregår i universitetsverdenen.
