VidensDage’25 hos Holm og Halby: Faglig fordybelse og teknologisk indsigt i højsædet

Når Holm & Halby slår dørene op til VidensDage’25 den 1. og 2. oktober, er det endnu en gang med ambitionen om at samle hele laboratoriebranchen til to dage med vidensdeling, innovation og netværk.

Arrangementet, som har udviklet sig til en fast og velrenommeret begivenhed i branchen, præsenterer i år et program, der spænder bredere end nogensinde før. Deltagere kan se frem til et varieret og dybtgående udbud af seminarer, workshops, faglige foredrag og en omfattende udstilling med det nyeste udstyr og de mest aktuelle løsninger fra nogle af branchens førende leverandører.

Fokus på fremtid og faglighed

Vidensdagene indledes med et oplæg fra fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen, der vil give deltagerne et skarpt indblik i, hvordan fremtidige trends og teknologier vil påvirke laboratoriearbejde, forskning og innovation. Et oplæg, der ikke blot sætter scenen for dagene, men som også lægger op til refleksion og strategisk tænkning.

Et andet højdepunkt er Berners præsentation af den nye EN12469-standard og Annex 1, som har stor betydning for arbejdet med sikkerhedsbænke og GMP-reguleringer. Her er der mulighed for at blive opdateret på de seneste ændringer og diskutere konsekvenserne med eksperter.

Praktisk viden og specialiserede kurser

Programmet byder desuden på en række specialiserede seminarer og workshops – blandt andet LAF- og stinkskabs-kørekort, en frysetørringssession, samt en eksklusiv workshop om en ny ultra-low temperaturfryser, der allerede har vakt stor interesse i branchen. Flere af pladserne er allerede udsolgt, hvilket vidner om efterspørgslen på målrettet og anvendelig viden.

Et mødested for laboratoriebranchen

Ud over det faglige indhold fungerer VidensDage som en vigtig platform for videndeling og netværk på tværs af forskningsmiljøer, industrien og det offentlige. Den tilhørende udstilling giver mulighed for at komme tæt på det nyeste udstyr, stille spørgsmål direkte til producenterne og få hands-on erfaring med teknologier, der kan optimere og sikre laboratoriearbejdet.

Du kan tilmelde dig seminarer foredrag og workshops hos Holm & Halby her