Den røde ædelkoral har været kendt som smykkesten og universalmedicin siden tidernes morgen – er det begrundet eller ej?
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2008 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Carsten Christophersen
Selvom den røde ædelkoral, Corallium rubrum, har spillet en rolle i tusinder af år, er det først nu i 2007, at strukturen af farvestoffet er blevet sikkert bestemt.
Adskillige forsøg på at bestemme farvestoffet er blevet gjort i tidens løb. Undersøgelsen er vanskelig, fordi farven er indlejret i kalkskelettet og det er svært at frigøre den. På et tidspunkt var jernforbindelser den foretrukne forklaring. Forsøg på at påvise karotener slog fejl pga. den omhyggelige indpakning af molekylerne. Kalkskelettet er bygget op omkring en organisk matrix og det er den, der holder på farven. Nye undersøgelser viser at hovedfarvestoffet er canthaxanthin.
Canthaxanthin (E161g) fremstilles syntetisk og tilsættes ørred- laks- og kyllingefoder for at give en appetitlig farve. Canthaxanthin i større mængder giver en smuk bronzefarvet teint. Denne anvendelse frarådes, fordi der er beskrevet leverskader efter brugen. Overdosering af canthaxanthin giver ubehagelige aflejringer af gule partikler i øjnene.
Karotener og dyr
Karotener er plantefarvestoffer. Når de findes i dyr, stammer de som regel fra kosten. De røde flamingofjer og laksens røde kød skyldes ophobning af karotener. De kommer fra små krebsdyr, der igen koncentrerer dem fra mikroalger. Det er sandsynligt, at ædelkorallen klarer sig på samme måde. Den huser ikke selv små symbiotiske alger – zooxantheller, som mange andre koraller. Den ernærer sig ved at filtrere partikler fra vandet. En stor del af føden består af mikroalger og de indeholder karotener. Så til trods for at korallen ikke selv kan danne dem, så er den nok i stand til at omdanne algernes karotener til dens yndlingsfarve og det er måske forklaringen på at den hovedsageligt gemmer canthaxanthin. Omdannelse af β-karoten til canthaxanthin eller astaxanthin kendes fra fugle, fisk, skaldyr, insekter og krebsdyr.
Fup eller fakta?
Den medicinske virkning af et vandigt udtræk af den knuste koral kendes ikke. Karotener er kraftige antioxidanter og modvirker skader forårsaget af frie oxygenradikaler. Der er derfor grund til at tro, at udtræk af ædelkoral har en forebyggende virkning på ældningsprocesser og lidelser, hvor frie radikaler er involveret.
Ædelkorallen kan have kraftig medicinsk virkning som dem, der kendes fra mange andre koraller. Men det skyldes ikke canthaxanthin. C. rubrum er ikke undersøgt for andre indholdsstoffer eller for biologisk virkning. Svaret på dette spørgsmål må derfor afvente kemiske undersøgelser.
Ædelkoral
Ædelkorallen findes hovedsageligt i det vestlige Middelhav. Beskrivelse og navngivning skyldes Linné i 1758. Den hører til gorgonier eller hornkoraller. De små koraldyr skovler føden ind vha. otte tentakler, hvilket placerer den blandt oktokorallerne. Det smukke røde skelet og kraftigt røde spikler er opbygget af calcit og en organisk matrix. I modsætning til mange andre koraller trives den på dunkle steder som i huler eller på stor dybde. Væksten er under en mm per år og falder med koloniens alder, der kan være over 100 år. Det udelukker rentabel dyrkning. Stor og voksende efterspørgsel truer den på mange lokaliteter og stimulerer fremstillingen og markedsføring af masser af forfalskninger. Så husk at se efter årringe i brudfladen – ædelkoral skal have tydelige årringe og det formår de fleste producenter af forfalskninger ikke at forfærdige.
Kilde
Determination of canthaxanthin in red coral (Corallium rubrum) from Marseille by HPLC combined with UV and MS detection. J. Cvejic, S. Tambutté, S. Lotto, M. Mikov, I. Slacanin og D. Allemand Marine Biology 2007, Bind 152, Side 855-862.
Canthaxanthin er β-caroten-4,4’-dion, der er intens rødt og er vidt udbredt i havets dyr og planter.
Slipsnål af ædelkoral fra Japan.
Foto: Carsten Christophersen, 2007
Den violette hornkoral i forgrunden minder om et lille træ. Den afblegede stenkoral bagved hører til de revdannende koraller. De to kolonier illustrerer, hvordan de fleste stenkoraller hurtigt mister farven, mens hornkorallerne er meget farveægte.
Foto: Carsten Christophersen, 2007.
Den smukke røde hornkoral hører til viftekorallerne og danner et fintmasket net. Den flade side vender mod strømmen så koralpolypperne får adgang til den maksimale mængde føde i vandstrømmen.
Foto: Carsten Christophersen, 2007.
