• Facebook
  • Instagram
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Link til Klimateknologi

AktueltFødevarekemiKlima og miljø23. 05. 2023 | Allan Malmberg

Det populære spagnum har en sort bagside – derfor vil man forsøge at finde et alternativ

AktueltFødevarekemiKlima og miljø23. 05. 2023 By Allan Malmberg

Alternativet til spagnum, BioSubstrate 2.0, skal bl.a. prøves ved jordbærdyrkning. Modelfoto.

Spagnum er med god grund det foretrukne vækstsubstrat hos danske gartnerier. Som vækstsubstrat er det helt unik, og kan anvendes anset om der er tale om produktion af krydderurter, grøntsager, buske eller prydplanter.

Men der er en række ulemper forbundet med spagnum, og derfor vil projektet BioSubstrate 2.0 udvikle og demonstrere et nyt alternativ til vækstsubstratet spagnum i tæt samarbejde med danske gartnerier.

Årsagen til, at man vil forsøge at finde en erstatning ligger i den måde, spagnum udvindes på. Det gør man nemlig af kulstofrige tørvemoser. Uberørt er tørvemoserne vandmættede, hvilket betyder, at der sker en meget lille CO2-udledning. Men når man graver tørven ud, bliver den udsat for ilt, og dermed nedbrydes kulstoffet og udledes i atmosfæren.

Samtidig medfører udvindingen af spagnum, at sjældne naturtyper såsom højmoser og fattigkær ødelægges, til stor skade for biodiversiteten.

Dét er hovedproblemerne ved spagnum, som vi i Danmark forbruger ca. 400.000 kubikmeter af om året.

– Spagnum er et fantastisk vækstsubstrat. Det er utroligt godt at dyrke i, og derfor er det en udfordring at finde noget, der er lige så godt. Vores mål er at udvikle et biobaseret produkt, der er ligeså godt som spagnum, som kan konkurrere på prisen og som kan fremstilles mere bæredygtigt med lavere klimabelastning, fortæller projektleder og seniorspecialist ved Teknologisk Institut (TI), Søren Ugilt Larsen

BioSubstrate 2.0 bygger videre på erfaringer fra et tidligere GUDP-projekt, BioSubstrate, der havde samme ambitioner, men som ikke nåede helt i mål.

– I det første projekt arbejdede vi med enkeltbiomasser, hvor vi så på, om de kunne erstatte spagnum som enkeltkomponenter. Men det er svært at lave et vækstsubstrat på enkeltbiomasser, da den enkelte komponent ikke matcher spagnum på alle parametre. Enten var der for højt eller lavt næringsindhold, pH-værdien var skæv, strukturen var forkert osv. Konklusionen var derfor, at man bliver nødt til at blande flere forskellige komponenter sammen for at få en kvalitet, der minder om spagnum, fortæller Søren Ugilt Larsen.

En af hovedaktiviteterne i BioSubstrate 2.0 er undersøge, hvordan fem forskellige hovedkomponenter skal sættes sammen, så man i sidste ende står med et produkt af høj og konstant kvalitet.

De fem hovedkomponenter er komposteret pil, træfiber fra skovtræer, komposteret bark fra skovtræer, afgasset gyllefiber fra biogasanlæg samt spagnum. Dermed vil spagnum muligvis stadig udgøre en del af slutproduktet, men mængden af spagnum vil være markant reduceret.

Når holdet bag BioSubstrate 2.0 har fundet den ideelle sammensætning af de fem hovedkomponenter, skal vækstsubstratet demonstreres i praksis på fire forskellige gartnerier.

Her skal gartneriet Økologihaven teste vækstsubstratet på krydderurter, mens gartneriet Hunsballe Grønt skal teste det på jordbær. Gartneriet Knud Jepsen skal teste det på prydplanter, og endelig skal Gunnar Christensens Planteskole teste vækstsubstratet på træer og buske. Om den del af projektet fortæller Søren Ugilt Larsen:

– Det handler for os om at finde et produkt, der kommer så tæt på spagnum som muligt. Men der kan også være brug for, at gartnerierne tilpasser den måde, man dyrker på, til vækstsubstratet. Derfor skal gartnerierne se på, om der kan være behov for at man gødsker på en anden måde, eller at man måske skal vande lidt oftere, end man har gjort med spagnum.

Kilde: Landbrugsstyrelsen

Skrevet i: Aktuelt, Fødevarekemi, Klima og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

Miljøminister bruger lovens bogstav til at stoppe brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer

AktueltKlima og miljø07. 06. 2023

For første gang nogensinde bliver det ved lov forbudt at bruge sprøjtemidler omkring danske drikkevandsboringer, hvor der er risiko for, at sprøjtemidlerne nedsiver. Det er en såkaldt akutplan, der går ud på at man skal beskytte de danske drikkevandsboringer og samtidig kompensere de berørte

C-vitamin: skyr, yuzu, sumak, sorbosonolacton … !?

Historisk kemi06. 06. 2023

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Vi ved alle, at mangel på C-vitamin giver skørbug, men hvad kommer skørbug af, og hvad er C-vitamin? C-vitamin kaldes også ascorbinsyre. Søger man på

Ændring af ISO 8655

Branchenyt06. 06. 2023

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Af Ole Bach Dahl, Dansk Pipette Service ApS ISO 8655, omhandlende brug og kalibrering af pipetter, blev revideret ganske omfattende i 2022. Den

Hvorfor Tornøe og Meldals opdagelse var ægte fuldblods klikkemi

Klikkemi06. 06. 2023

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Af Hanne Christine Bertram, hcb@techmedia.dk Lige siden den moderne kemi blev grundlagt i det 18. århundrede, har mange kemikere brugt naturen som

Nobelprisvinderen, der rummer meget mere end klikkemi

Klikkemi06. 06. 2023

I december 2022 modtog professor Morten Meldal Nobelprisen i kemi for hans opdagelse af en reaktion, der er blevet et grundliggende redskab i klikkemien. Men Morten Meldal er en bredtfavnende forsker, og hans forskning rækker langt ud over hans bidrag til klikkemien. Artiklen har været bragt i

SNAr-reaktioner klikker klikkemien videre

Klikkemi06. 06. 2023

SNAr (Substitution Nucleophilic Aromatic) er en substitutionsreaktion, der med den seneste udvikling kan betragtes som en ny type af klikkemi, og som blandt andet kan bruges til fremstilling af komplekse benzen-forbindelser. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden

Klikkemi – et drømmeredskab i materialeforskning

Klikkemi06. 06. 2023

Klikkemi har været særdeles nyttig i materialeforskningen, specielt hvor polymerer eller polymerlignende strukturer spiller vigtige roller eller er nøglekomponenter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs

(Klikkemi)2 – fremstilling af ikke-naturlige oligosaccharider

Klikkemi06. 06. 2023

Klikkemi er skræddersyet til at fusionere modulære molekylfragmenter. Hertil fokuseres der normalt på at anvende én bestemt klikreaktion, men kombineres i stedet to forskellige klikreaktioner bliver det muligt at reagere videre uden mellemliggende oprensning og derved tilgå et større rum af

Morten Meldals Nobelpris i perspektiv

Klikkemi06. 06. 2023

Tre vinkler på Morten Meldals Nobelpris. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Af Knud J. Jensen, professor, Kemisk Institut, Københavns Universitet Jeg var så heldig at få Morten

Morten Meldal – en original problemknuser

Klikkemi06. 06. 2023

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Af professor Klaus Bock I begyndelsen af 1980 kom en ung, nyuddannet akademiingeniør til Institut for Organisk Kemi på Danmarks Tekniske Højskole (nu

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Har dit opsamlingskar de her 3 sikkerhedsfunktioner?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Ny vakuumløsning skaber mere bæredygtige dæk hos Cotinental

  • MD Scientific

    Unlocking the Secrets of Recombinant Protein Purification – A Beginner’s Guide

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Du er inviteret til gratis ePrep seminar!

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Opentrons introducerer den nye pipetteringsrobot Flex

  • MD Scientific

    Hands-on workshop with Compact Mass Spectrometer

  • Kem-En-Tec Nordic

    Hurtig Fragmentanalyse – DNA/RNA – 3 min. opsætning og resultater på 3-5 min!

  • Busch Vakuumteknik A/S

    TA-Luft godkender MINK MM fra Busch

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    Eksperter og leverandører fra hele verden samles i Aarhus

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Tilbud til netop dit segment

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Miljøminister bruger lovens bogstav til at stoppe brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer

    07.06.2023

  • C-vitamin: skyr, yuzu, sumak, sorbosonolacton … !?

    06.06.2023

  • Ændring af ISO 8655

    06.06.2023

  • Hvorfor Tornøe og Meldals opdagelse var ægte fuldblods klikkemi

    06.06.2023

  • Nobelprisvinderen, der rummer meget mere end klikkemi

    06.06.2023

  • SNAr-reaktioner klikker klikkemien videre

    06.06.2023

  • Klikkemi – et drømmeredskab i materialeforskning

    06.06.2023

  • (Klikkemi)2 – fremstilling af ikke-naturlige oligosaccharider

    06.06.2023

  • Morten Meldals Nobelpris i perspektiv

    06.06.2023

  • Morten Meldal – en original problemknuser

    06.06.2023

  • Det klikkede på Carlsberg Laboratoriet

    06.06.2023

  • Stor satsning på brintteknologi løb med den første udgave af ny energipris

    06.06.2023

  • Dansk Kemi hylder Nobelprismodtageren Morten Meldal med et helt blad om ham og klikkemi

    06.06.2023

  • Ny forskning afslører hvordan almindelige tarmbakterier kan modstå antibiotika

    05.06.2023

  • Vi skal have have mere plantekost – i dag åbner en støttepulje på 58 mio. kr.

    31.05.2023

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik