I 1400-tallet, da oliemaleriet blev udviklet, skulle man finde en metode, der kunne sikre, at malingen tørrede. Dengang anvendte man bly, som tørremiddel.
Nu viser helt nye tværfaglige undersøgelser fra Københavns Universitet, at de gamle egyptere var langt foran. Ved at undersøge papyrusfragmenter med røntgenmikroskopi har forskerne opdaget hidtil ukendte blyforbindelser. Man mener, at blyet er blevet brugt som tørremiddel og ikke som farvestof – altså flere tusind år før oliemaleriets teknik.
De jernbaserede forbindelser i det røde blæk stammer sandsynligvis fra okker – et naturligt forekommende jordpigment – fordi jernet blev fundet sammen med aluminium og mineralet hematit, som er en del af okker. De blybaserede forbindelser optræder i både det sorte og røde blæk, men da vi ikke har kunnet identificere nogen af de sædvanlige blybaserede pigmenter, som egypterne brugte til at give blækket farve, må vi konkludere, at de har brugt denne særlige blyforbindelse til at tørre blækket snarere end at farve det, siger professor i kemi og medforfatter Sine Larsen
De gamle egyptere brugte blæk til at skrive med allerede 3.000 år før vores tidsregning. Den sorte blæk brugte de til brødteksten, mens den røde blæk blev brugt til overskrifter og til at fremhæve vigtige ord.
Blækproduktionen var specialiseret i det gamle Egypten
De undersøgte papyrusfragmenter er alle del af større manuskripter, som tilhører Papyrus Carlsberg Samlingen på Københavns Universitet, mere specifikt tempelbiblioteket fra oldtidsbyen Tebtunis, som er det eneste større institutionelle bibliotek, vi har fra det gamle Egypten. Tempelpræsterne, der skrev papyrusmanuskripterne, fremstillede formodentlig ikke selv blækket, da den komplekse røde blæk må have krævet ekspertviden at fremstille.
De avancerede analyser har givet os uvurderlig viden om fremstillingen og sammensætningen af rød og sort blæk i det gamle Egypten og Rom for 2.000 år siden. Vores resultater understøttes også af samtidige kilder, som viser, at de gamle egyptere må have haft blækproduktionsfaciliteter. Blandt andet henviser en trylleformular på en græsk papyrus, som er dateret til det tredje århundrede, til rødt blæk, som blev fremstillet på et værksted. Denne papyrus blev fundet i Theben på den østlige side af Nilen, og den har sandsynligvis tilhørt et tempelbibliotek ligesom vores, og den giver dermed et indblik i de kemiske kundskaber, som de egyptiske præster har haft kendskab til i den romerske periode, siger egyptolog og førsteforfatter Thomas Christiansen fra Københavns Universitet.
Kilde: Københavns Universitet
