
Nu er der håb for de kvinder, som lider af voldsomt kvalme under graviditeten. En kur kan nemlig være på trapperne, efter tilstanden er blevet koblet til en specielt hormon.
Mange kvinder har oplevet morgenkvalme under graviditeten. Det er naturligvis ikke rart, men et lille fåtal døjer med kvalme i ekstrem grad – tilstanden kaldes også for hyperemesis, og kan påvirke den gravide så voldsom, at det kræver indlæggelse. Nogle vælger endda at afbryde graviditeten.
Tilstanden kan dog måske snart behandles, for det er lykkedes Stephen O’Rahilly, der er professor i biokemi ved Cambridge University i Storbritannien, at finde en sammenhæng mellem hormonet GDF15 og hyperemesis.
Hormonet findes naturligt i kroppen. Hos nogle kvinder stiger det kraftigt, og det medfører de kendte tilstande af kvalme og opkastninger. Har kvinden i forvejen et højt niveau af hormonet, oplever hun slet ikke de samme ubehageligheder.
Er hormonniveauet derimod lavt ses de voldsomme reaktioner.
Da man nu kender sammenhængen, vurderer Stephen O’Rahilly, at der er relativt kort vej til en behandling. Han ser to oplagte muligheder. Enten kan man forhindre, at kroppen optager hormonet, eller at man langsomt vænner kroppen til et højt niveau af GDF15
Kilde: svt