Anaerobe bakterier er velkendte, men derimod er det en almindelige antagelse, at flercellede dyr skal have ilt for at overleve. Det gælder bare ikke denne lille fyr, Henneguya salminicola. En lakseparasit af Cnidaria-familien, der også tæller for eksempel vandmænd og havanemoner.
Det specielle er, at dens celler slet ikke er udstyret med mitokondrie, der også kaldes for celles kraftværk. Det er her, at vi og andre flercellede dyr omdanner ilt og ernæring til energi.
Men det sker altså ikke hos denne parasit, der i princippet slet ikke kan trække vejret, og selvom den kunne, ville det jo ikke give nogen mening.
Trods den er i familie med vandmænd, har den ikke mange vandmandsgener tilbage. Derimod ligner den mere en brandmand. Dog bliver de strukturer ikke brugt til at brænde, men derimod til at hæge sig fast på laksene.
Det er jo alt sammen meget godt – men hvordan overlever den lille fætter? En teori involverer ATP (adenosintrifosfat), der er et såkaldt energimolekyle. Molekylets fosfatbindinger indeholder en stor mængde energi, som frigøres ved fraspaltning af en eller to fosfatgrupper, hvilket resulterer i dannelsen af henholdsvis adenosindifosfat (ADP) og adenosinmonofosfat (AMP).
Det er dog blot en teori på nuværende tidspunkt.
