Verdenshavene stiger, og for mange vil det umiddelbart blive koblet til fx afsmeltningen af isen på Antarktis. Et nyt studie på DTU slår imidlertid fast, at vores vandforbrug bidrager med stort set den samme stigning.
– Det er ret overraskende, at vores brug af vandressourcer har så stor en effekt på havniveaustigningerne, siger Carsten Bjerre Ludwigsen, der er postdoc på DTU Space og førsteforfatter på et nyt studie om havniveaustigninger, som han sammen med kollegaer fra Australien og Tyskland netop har publiceret i Nature Communications.
Til sammen udgør vores vandforbrug knap en tiendedel af de samlede havniveaustigninger, mens Antarktis står for 12% af stigningerne, viser studiet.
Et eksempel på vores vandforbrug kan være, når en region rammes af tørke eller oplever øget befolkningstilvækst, og man derfor bliver nødt til at pumpe mere grundvand op. En del af det vand ryger ud i havet igen i form af spildevand, og det kan aflæses direkte i oceanerne. På samme vis kan en dæmning, der rives ned, føre til at mere vand udledes til havet.
Normalt opdeler man årsagen til verdenshavenes stigning i to kategorier. Vandet bliver varmere, og varmere vand fylder mere, hvilket giver en stigende vandstand.
Den anden del er det man kalder masseændringer, som omfatter alle andre faktorer – såsom afsmeltning af is fra Grønland og Antarktis samt vores vandforbrug.
I studiet har forskerne brugt data fra satellitten GRACE til at analysere de sidste 20 års observationer af masseændringer i oceanerne. Der er en stor naturlig variation af vandmasserne på jorden, der bl.a. påvirkes af vejrfænomener som El Niño og La Niña, der styrer, hvor meget det regner over havene. Fra år til år kan det føre til ret markante udsving i havniveauet, men når man kigger på de seneste 20 år, så forsvinder det samlede udsving.
Det viser, at havniveaustigningerne er 100 % menneskeskabte og der er ikke nogen naturlige udsving, der kan forklare dem, siger Carsten Bjerre Ludwigsen.
Samlet set er verdenshavene steget med 74,4 mm over de seneste 20 år. Det virker ikke af så meget, men havde man en ordenligt moppedreng af en is-terning på 1x1x1 km, skulle man have 27.000 af dem. Og plumbede man det hele i fx Østersøen, ville den rejse sig 60 meter.
– Det påvirker vores nuværende forståelse af klimaforandringer og informerer, hvordan vi laver fremtidige prognoser for havniveaustigninger. Der bliver det vigtigt, at vi i højere grad tager højde for vores vandforbrug og i og med, at klimaet bliver varmere og varmere, så kan man forestille sig, at vi får brug for mere og mere grundvand og det vil påvirke havniveauet, siger Carsten Bjerre Ludwigsen.
Kilde: DTU
