Professor Henrik Kjærgaard og hans team på Kemisk Institut, Københavns Universitet, finder svovlforbindelse, der kan absorbere ultraviolette stråler i Venus’ atmosfære. Forskerholdet kan dermed have løst en af Venus’ ældste hemmeligheder: Hvorfor absorberer planetens atmosfære en bestemt frekvens af ultraviolet lys? De nye resultater kan hjælpe forskere med at forstå den komplekse svovlkemi i Venus’ varme, isolerende skydække. Det skriver KU i en pressemeddelelse.
Svovlforbindelsen er svovloxid, en sjælden gasart bestående af to svovl- og to iltatomer, som ikke findes på jorden. Denne gas kan absorbere meget af det UV-lys, der stråler ind på Venus’ atmosfære, ligesom jordens ozonlag beskytter jorden mod UV-stråler, der ikke kan ses af det menneskelige øje, men som kan forårsage forbrændinger på huden.
I søgen efter det absorberende molekyle i skyerne over Venus, har forskerne bygget molekyler i en computersimulering og løst kvantekemiske ligninger. Ved hjælp af information fra ligningerne, kunne hvert molekyles energiniveau beregnes. Dernæst blev forbindelserne sorteret efter energiniveau for at finde en forbindelse, der kunne absorbere UV-lys på de samme bølgelængder – 320-400 nanometer – som Venus’ atmosfære absorberer UV-lys.
Selvom det nyopdagede svovloxid ikke var kendt på Venus, har professor Henrik Kjærgaard og hans forskergruppe dannet en teori om, at det kan dannes på den varme planet. Med en kvantekemisk model har forskerne forudsagt, hvilke af svovloxidernes isomerer, der ville dannes under Venus-lignende betingelser. Forskerne fandt, at to lignende isomerer af det nye svovloxid passede på opskriften og kan absorbere UV-lys.
Endeligt har forskerne beregnet, hvor hurtigt svovloxid-isomererne dannes og nedbrydes i atmosfæren på Venus for at vurdere, om molekylerne er til stede i passende mængder. Tallene var overraskende høje: I det øverste skylag var det nye svovloxid lige så koncentreret som svovlmonoxid eller svovldioxid – de to mest koncentrerede svovloxider i Venus’ atmosfære.
Hvis hypotesen er korrekt, kan resultaterne hjælpe forskere med at forstå Venus’ svovlkredsløb, en vigtig komponent i at forstå vejret på Venus.
For at bekræfte at UV absorberen er det nye svovloxid, skal der sendes en rumsonde til Venus for at måle det direkte. I mellemtiden vil Kjærgaard og hans gruppe forsøge at skabe svovlforbindelsen i deres eget laboratorium for at måle dets egenskaber.
Læs en profil om manden bag resultaterne her. Profilen blev bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2010.
