
Nu er der måske håb om, at det lykkedes at få skabt en vaccine mod malaria. Noget som forskere har arbejdet på i årevis. Det er ikke en generel vaccine, men en vaccine, der er målrettet til gravide kvinder.
Nu håber vi, at vi kan binde sløjfen og udvikle en vaccine, der rammer stadiet af parasitten som forårsager sygdommmen, siger lektor i parasitologi ved Københavns Universitet, Morten Agertoug Nielsen.
Malaria er en cyklus mellem menneske og myg. Hvis vi siger, den starter i myggen, så bliver et menneske smittet, når vedkommende bliver stukket. Herfra vandrer malariaparasitten ind i leveren. Her lever den så i 7-10 dage, hvorefter den bryder ud og ind i blodlegemerne. Når feberen stiger, så binder den til huden, sådan at der er større sandsynlighed for, at den kan bliver samlet op igen af en myg. Og sådan fortsætter det.
Sammen med professor i translationel mikrobiologi Ali Salanti, arbejder de på at at omdanne proteiner til viruslignende partikler.
Idéen er, at de hæfter en lille smule malaria på virussen. Og på den måde kan kroppen genkende malaria næste gang man bliver smittet med malaria.
Når man bruger en viruspartikel, så reagerer immuncellerne nemlig hurtigt med, ’o.k., det her er farligt’. Det er vi evolutionært gearet til, siger Morten Agertoug Nielsen.
De næste 1-2 år skal forskerne producere den egentlig vaccine. Morten Agertoug Nielsen vurderer, at der vil gå omkring 7-10 år, før der kan være en færdig vaccine på markedet.
I første omgang går arbejdet ud på at udvikle en vaccine til gradvide kvinder. Omkring 100 mio. kvinder bliver smittet hvert år. Op til 50.000 ender med at miste livet, og 200.000 mister deres barn.
De børn, der alligevel bliver født, er ofte undervægtige. Malaria-parasitten sætter sig nemlig i moderkagen som en mur mellem mor og barn og stopper derfor en del af næringen i at komme til barnet.
Malaria spreder ringe i vandet i de samfund, som lider mest under sygdommen. For udover at det kan gå ud over gravide kvinder og deres ufødte børn, så bliver voksne og børn også smittet.
WHO anslår, at 241 millioner personer fik sygdommen i 2020. Over 600.000 døde, og de fleste var afrikanske børn.
Generelt har malaria bare en kæmpe negativ effekt på særligt det afrikanske kontinent, udover at det er tragisk at så mange, især børn dør, betyder malaria, at folk løbende er meget syge og derfor ikke kan arbejde. Så også økonomisk er malaria det et kæmpe samfundsproblem, siger Morten Agertoug Nielsen.
Han tilføjer, at den store drøm er en generel vaccine mod malaria, der er baseret på den samme teknologi.
Kilde: Københavns Universitet