Trods kviksølv er i dag udfaset mange steder på jorden, anvendes det stadig flere steder. En del af kviksølvforureningen havner i det arktiske område. Her har dyr og mennesker højere niveauer af kviksølv end noget andet sted på kloden.
Et ny forskningsprojekt skal sikre ny viden om metallets kredsløb i Arktis.
Indtil nu har forskerne anvendt computermodeller for atmosfærisk spredning af kviksølv, som kan forklare de kilder og processer, der ligger til grund for de høje kviksølvkoncentrationer i dyrene. Det nye forskningsprojekt skal dog give mere detaljeret viden, som kan supplere modellerne og sige noget om, hvordan udviklingen har ændret sig over tid, og om hvor kviksølvisotoperne fordeler sig geografisk, i fødekæderne og i de forskellige væv hos dyrene.
Professor Rune Dietz fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet har sammen med en række kolleger fået penge fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til projektet. Planen er, at de skal undersøge kviksølvisotoper i biologiske prøver fra en række nøglearter såsom ringsæler og isbjørne, samt i sedimenter og tørv for at blive klogere på kviksølvkredsløbet i Arktis. Analyserne skal gennemføres på et apparatur bevilliget af Carlsberg Fondet i 2020.
– En af grundene til, at vi kigger på kviksølvisotoperne er, at vi potentielt kan sige noget om, hvor forureningskilderne stammer fra. Når vi ved det, kan vi også gøre mere for at begrænse de udledninger, der havner i det arktiske område, siger Rune Dietz og fortsætter:
– Der er dog endnu meget begrænset viden om kviksølvisotoperne i de globale forureningskilder, og derfor vil det være en udfordring at kortlægge dette fuldstændigt.
Ved hjælp af en unik databank af arktiske dyr, indsamlet af Aarhus Universitet over de seneste fire årtier, samt sedimenter indsamlet af Københavns Universitet, der også er partner i projektet, vil forskerne analysere kviksølvisotoperne i disse prøver.
De håber, at det vil give dem mulighed for at følge både naturlige og menneskeskabte udledninger og deponeringer af kviksølv i Arktis gennem flere tusinde år.
Det betyder dog ikke, at der ikke skal tages yderligere prøver. Rune Dietz og kollegerne er nemlig opsat på at undersøge kviksølvforureningen så grundigt og bredt som muligt, understreger han.
– Vi tager til Grønland og indsamler prøver fra tandhvaler til efteråret i Tasiilaq i Sydøstgrønland, og næste forår rejser vi til Ittoqqortoormiit i det centrale Østgrønland, når der er fangstsæson for isbjørn.
– Planen er, at vi skal skaffe flere prøver til belysning af effekterne af forurening med blandt andet kviksølv. Desuden er vi allerede nu også i gang med at diskutere leverancer af centrale prøver fra Canada, Alaska og Svalbard med vores internationale netværk.
Håbet at, at hvis man kan kortlægge, hvor metallet kommer fra, havet eller atmosfæren, er der et bedre beslutningsgrundlag til at få stoppet kviksølv i at komme ud i naturen.
Kilde: Aarhus Universitet Technical Sciences
