Seniorforsker Karin Margarita Frei, hvis forskning er støttet af Carlsbergfondet, skal i de kommende år nærstudere velbevarede bronzealderkvinder og nuancere deres rolle i datidens samfund.
Karin M. Frei kunne for nylig ved hjælp af strontiumisotopanalyser afsløre, at Egtvedpigen kort før sin død havde været ude på en længere rejse.
Læs mere om dette arbejde, i de artikler hun skrev til Dansk Kemi om Egtvedpigens overraskende liv: artikel 1 og artikel 2.
Skrydstrupkvinden udgør fundamentet i det nye ambitiøse forskningsprojekt, ”Tales of Bronze Age Women”. Sammen med en række andre egekistegrave fra bronzealderen med en enestående bevaringsgrad, giver det Karin M. Frei mulighed for at opnå analyseresultater, der er lige så detaljerede og informative som for Egtvedpigen.
Karin Frei har forfinet strontiumisotopmetoden, så hun som den eneste forsker i verden også udfører disse analyser på hår, negle og tekstiler. Man kan læse hvordan i de ovennævnte artikler fra Dansk Kemi.
Spørgsmålet er nu, om Skrydstrupkvinden f.eks. rejste ligeså meget og langt som Egtvedpigen? Bronzealdersamfundet har jo vist sig meget dynamisk med langdistancehandel og internationale netværk – et billede det nye projekt skal være med til at nuancere.
Foto: Karin Margarita Frei.