Tidligere lød det, at fremtidens mad kunne byde på en del insekter. Heldigvis tyder noget på, at der også kommer til at være andre ingredienser i maden.
Ved hjælp af bioraffinering vil Teknologisk Institut og en række partnere således trække protein og kostfibre ud af grøn biomasse. Målet er bæredygtige og lokalt producerede kvalitetsfødevarer.
I de sidste tre år har vi ved hjælp af bioraffinering undersøgt, hvordan vi kan udvinde protein og kostfibre fra roetoppe og græs. Det er sket i projektet Subleem 2.0. Vi er nået i mål med at etablere et fødevaregodkendt bioraffineringsanlæg i pilotskala, som kan forarbejde grøn biomasse. Teknologien skal være med til at sikre sunde, bæredygtige og lokalt producerede kvalitetsfødevarer i fremtiden, siger Anne Christine Hastrup, centerchef på Teknologisk Institut.
Roetoppe er i dag blot et restprodukt fra sukkerproduktionen, men de indeholder store mængder protein og kostfibre og har mange af de samme kvaliteter som soja, græs og kløver.
Der er lige nu et stort samfundsfokus på upcycling, og vi regner med, at der ikke går længe, inden vi rent faktisk kan smage på nogle af disse grønne produkter. Først skal vejen dog lige forbi en novel food godkendelse, hvor kvaliteten af produkterne bliver vurderet, inden vi sender dem ud til forbrugerne. I løbet af projektets løbetid er der sket utroligt meget i Danmark inden for grøn omstilling. Det tegner lyst i forhold til en industri i Danmark, hvor man bioraffinerer grøn biomasse til fødevarer på industriel skala, siger Anne Christine Hastrup.
Konkret vurderer Teknologisk Institut, at vi i Danmark kan reducere drivhusgasudledningen med omkring 71.000 tons CO2-ækvivalenter om året ved at upcycle roetoppe.
Og det er ikke kun klimaet, der vinder, hvis den nye type fødevare kommer i produktion. De plantebaserede proteiner og fibre udgør også en potentiel samfundsgevinst, da udnyttelse af landbrugets sidestrømme kan skabe flere lokale jobs og sikre værdikæder med nye forretningsmodeller.
Ved at øge udnyttelsen af allerede produceret biomasse til at fremstille fødevarer, foder og nye materialer kan vi skabe lokale arbejdspladser og bedre økonomi på området, siger Anne Christine Hastrup.
Kilde: Teknologisk Institut
