En pæn have er en ryddelig have, og derfor fjerner danskerne årligt cirka en million tons haveaffald om året, viser al fra Miljøministeriet. Men det skal vi måske lade være med. Det ville nemlig gøre klimaet en stor tjeneste, hvis vi dovnede den lidt på det område.
For ifølge Per Gundersen, som er professor i skovøkologi på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, er der nemlig store CO2-besparelser at hente. Han har regnet på, hvad det ville betyde for klimaregnskabet, hvis vi lod haveaffaldet blive nedbrudt i vores haver fremfor at brænde det af.
Hvis alle gik all-in og lærte at håndtere fx grene og kvas i egen have, kunne vi ifølge mine beregninger lagre godt 600.000 ton CO2 om året, siger han.
Beregningerne er lavet ud fra en simpel model, der inddrager de forskellige nedbrydningsforløb for blade, kvas og stammer.
Når Per Gundersen fraregner den nytteværdi, som grene og stammer, der bliver brugt til bioenergi i det nuværende system giver, vil haveaffaldets CO2-lagring kunne opfylde omkring en halv procent af vores 70 procents reduktionsmål for 2030.
Når haveaffaldet bliver brændt eller komposteret i de kommunale ordninger, vender CO2’en meget hurtigt tilbage til atmosfæren. Men beholder man affaldet i haven, sker nedbrydningen væsentligt langsommere. Man opbygger dermed et større og større lager af CO2 i haven i form af kvas, døde stammer og blade, der er under nedbrydning, siger Per Gundersen.
Når mikroorganismer, orme og andre nedbrydere går i krig med bladene, ender en stor del af dem som CO2, der langsomt over flere år frigives til luften. En lille del af de gennemgnaskede blade bliver til humus i jorden, som er en fælles betegnelse for de komplicerede organiske stoffer, der er meget længe om at blive nedbrudt, og som har stor betydning for at holde planter sunde.
I muldjord betyder et stort humusindhold, at jorden er mørk, har en god struktur og holder godt på vand og næringsstoffer, og det er vigtigt, hvis man gerne vil have planterne til at trives i haven, siger Per Gundersen.
Men hvis vi ikke skal køre det meget haveaffald væk fra haverne – hvad skal vi så med det. de fleste haveejere ser straks en have for sig, der drukner i affald. Men sådan behøver det ikke gå. I stedet for at samle dem i bunker, kan man lade de gamle blade ligge i bede, hvor man dyrker grøntsager – eller man kane lægge dem steder, hvor man gerne vil undgå ukrudt.
Blade fra linde -og asketræer forvinder hurtigst fra haven igen. Egeblade og blade fra frugttæer er langsommere om at gå i opløsning, og derfor er de gode at isolere jorden med
Vores haver kan bidrage både i forhold til klima- og biodiversitets-krisen ved at holde mere på haveaffaldet. Jeg tror egentlig også, at det giver lidt mindre havearbejde i det lange løb. Og så er det sjovere, fordi der bliver mere liv i haven. Vi skal bare turde slippe kontrollen og give mere plads til naturen med fx kvas og døde stammer, siger Per Gundersen.
Kilde: Københavns Universitet
