Generelt har immunterapi været en succeshistorie i kræftbehandlingen, men det er nogle ganske særlige kræftformer, som den ikke virker på.
En af dem er den aggressive hjernetumorkræft glioblastom, der rammer cirka 300 danskere om året, og som hidtil har kunnet undslippe effekterne af immunterapi. Nu er det imidlertid lykkedes forskere på Købehavns Universitet at finde ud af, hvordan kræftcellerne gør.
En viden, der på sigt kan føre til behandling af sygdommen, der i dag har en meget kort overlevelse.
– Ved at undersøge og sammenligne tumormateriale før og efter immunterapi-behandling fandt vi en gruppe patienter, hvor tumorcellerne simpelthen har ændret udseende, ved at ændre hvilke gener de udtrykker. Så man kan sige, at de havde ændret deres udseende ved at tage en anden ’overfrakke’ på,” siger klinisk professor og gruppeleder på Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) Joachim Lütken Weischenfeldt til ku.dk.
Cellerne muterer altså ikke. En krævende proces, hvor de ændre deres DNA.
– Det er ekstremt plastiske celler, der, når de møder immunterapi, ændrer udtryk og ligner mere en celletype, man typisk ser i knoglemarv, forklarer Joachim Lütken Weischenfeldt og tilføjer:
– Men det var ikke kun kræftcellerne, der ændrede sig. Vi fandt betydelige forandringer i markofager og T-celler, der omgiver kræftcellerne og normalt er med til at slå kræftceller ihjel.
Ændringen betyder, at kræftcellerne kan bestorme T-cellerne, og udmatte dem med signaler, hvorved de undgår at kroppen kan bekæmpe kræften.
Og den er måske i sigte – om end det kommer til at tage tid. Idéen er vende kræftcellerne smarte måde at undgå behandlingen på mod dem selv.
– Konceptuelt er det, vi præsenterer i studiet, en anderledes måde at tænke kræftbehandling på. Samlet er tilgangen at målrette behandling mod kræftcellernes plasticitet, deres evne til at ændre udseende og interagere med omgivende celler såsom T-celler og makrofager. Det kan være første skridt mod en mere skræddersyet behandling af patienter med aggressiv kræft som glioblastom, hvor der i den grad mangler nye behandlingsmuligheder, forklarer Joachim Lütken Weischenfeldt.
Kilde: ku.dk
