• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi23. 06. 2025 | Heidi Thode

Hofmeister – nem at anvende, svær at forstå

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi23. 06. 2025 | Heidi Thode

Foto: Freepik

Franz Hofmeister opløste æggehvide i vandige saltopløsninger. En artikel fra 1888 beskriver, hvordan nogle ioner får proteiner til at udfælde, mens andre ioner har den modsatte effekt. Fødevarekemien bruger stadig Hofmeister, men langt mere nuanceret.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Leif Skibsted, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

Salt påvirker proteiners opløselighed i vand. Koger man suppe på oksekød, vil suppen indeholde mere protein, hvis kødet koges med salt, end hvis salt tilsættes efter kogning. Det beskrives meget detaljeret i den klassiske ”Frøken Jensens Kogebog”, se boks 1.

Hofmeisters opdagelse
Nogle anioner som sulfat forårsager, at opløste proteiner udfældes af vandig opløsning. Andre anioner som klorid forårsager derimod, at proteiner opløses bedre, når man sammenligner anionerne i salte med den samme kation.
Hofmeister opstillede rækkefølgen af anioner efter effekten på proteiners opløselighed [1]. Figur 1 viser den originale rækkefølge afbildet på en mindetavle på Hofmeisters institut i Prag. Hofmeister bemærkede videre, at anioner havde større effekt på proteiners opløselighed end kationer. Til venstre i hvad der i dag kaldes Hofmeisters rækkefølge, og som er vist i boks 2, ses de såkaldte kosmotrope ioner som ammonium og sulfat. Ammonium og sulfat skaber orden i vand som opløsningsmiddel. Til højre i Hofmeisters rækkefølge ses de såkaldte kaotrope ioner som calcium og thiocyanat. Calcium og thiocyanat skaber uorden i vand som opløsningsmiddel.
Kosmotrope ioner er små og med høj ladning og bryder vandmolekylernes hydrogenbindinger. Denne elektrostatiske effekt skaber lokal struktur og orden. Kaotrope ioner er større og med lavere ladning og nedbryder vands struktur og skaber dermed uorden.
Kosmotrop og kaotrop er afledt af græsk for henholdsvis orden og uorden.

Salte og vands struktur
Hofmeisters rækkefølge blev oprindeligt forklaret ud fra de enkelte ioners effekt på vands struktur [2]. Ioner har ikke kun effekt på vandmolekyler bundet direkte til ionerne. Ioner kan også inducere mere langtrækkende strukturer og påvirke grænseflader mellem luft og vand.
Små anioner, der binder vand stærkt, kan stjæle vand fra proteiner, og synes at stabilisere proteiner. Store anioner, der binder vand svagere, synes at fremme denaturering af proteiner [3].
Proteiners opløselighed i vand afhænger af tilstedeværelse af salte og deres koncentration. Hæmoglobin og myoglobin har ofte været anvendt til at undersøge proteiners opløselighed og stabilitet, fordi de er små veldefinerede proteiner [4]. I den nu klassiske undersøgelse fra 1932 blev effekten af citrater, klorider og sulfater på hæmoglobins opløselighed fastlagt for stigende koncentration og dermed stigende ionstyrke. Som det fremgår af figur 2, var effekten meget forskellig. Alle salte øgede opløseligheden op til omkring fysiologisk ionstyrke på 0,16 M. Denne ”salting-in” blev for sulfaterne afløst af ”salting-out” for højere ionstyrke, men ikke for kloriderne.
De enkelte ioners virkning på vands struktur forklarer proteinernes opløselighed. Kosmotrope ioner som ammonium og sulfat hver for sig og især i kombination, mindsker proteinernes opløselighed og beskytter proteinerne mod denaturering. ”Salting-out” i mættede opløsninger af ammoniumsulfat benyttes derfor til at oprense enzymer, uden at enzymernes aktivitet ødelægges [5]. Calcium-ionen og thiocynat-ionen har modsat effekt. ”Salting-in” vil øge opløseligheden af proteiner og samtidig fremme deres denaturering. ”Salting-in” er knyttet til protein-denaturering, fordi den øgede opløselighed skyldes udfoldning af proteiner. ”Salting-out” derimod beskytter proteinernes rumlige struktur.

Ioner, specifikke effekter og ionpar
Ioner som Ca2+ har specifik effekt på mange proteiners opløselighed og deres denaturering, da mange kationer som Ca2+ binder sig til carboxylat-sidekæder af asparginsyre og glutaminsyre i proteiner [5].
Den fysiologisk vigtige klorid-ion, Clˉ, er midt i rækken mellem kosmotrope og kaotrope anioner. Klorid-ionen danner mere orden end den kaotrope perchlorat-ion, ClO4ˉ,selvom perchlorat-ionen generelt er mere inert og ikke danner ion-par.
Misfarvning af fersk oksekød skyldes auto-oxidation af det lyserøde oxymyoglobin til det brune metmyoglobin. Misfarvningen går hurtigere med faldende pH på grund af specifik syrekatalyse. Salt øger hastigheden af den syrekatalyserede misfarvning.
Det fysiologiske klorid synes at beskytte oxymyoglobin mod oxidation gennem en specifik effekt. Klorid-ionen binder sig til proteinet nær jern(II) centeret i oxymyoglobin og beskytter mod protonen i den syrekatalyserede oxidation. Den kaotrope perchlorat-ion har ikke denne beskyttende effekt, som det ses af figur 3. Det overraskende resultat, at klorid-ionen, men ikke perchlorat-ionen, beskytter mod syrekatalyseret oxidation, kan nu forklares ud fra Hofmeisters rækkefølge.
Kaotrope anioner har større tendens til at danne ionpar med kaotrope kationer, og kromotrope anioner har større tendens til at danne ionpar med kromotrope kationer end tendensen for de to kaotrop/kromotrop kombinationer. Disse præferencer minder om præferencer for hårde og bløde metalioners kompleksdannelse med hårde og bløde ligander. Bløde polariserbare metaller foretrækker bløde polariserbare ligander, og små hårde metalioner foretrækker små hårde ligander.
Netop dannelse af ionpar eller komplekser i grænseflader som mellem luft og opløsning og mellem udfældede proteiner og opløsning synes vigtig for forskellige saltes indflydelse på proteiner i opløsning [5]. For klorider øges grænsefladespænding for alkalisalte som K+ >Na+ > Li+, mens rækkefølgen er omvendt for sulfater [6]. Effekten af anion og kation er således ikke additiv.

“Salting-in” eller “Salting-out”
Almindeligt salt, NaCl, som det anvendes til fødevarer, har typisk en opløselighedsfremmende effekt på proteiner. Figur 2 viser, at opløseligheden af hæmoglobin vokser op til mættet saltvand, der har ionstyrken omkring 5 M. Tilsættes 10 gram salt svarende til to teskefulde til 1 liter kogevand til suppekogning, bliver koncentrationen 0,17 M. Ved denne saltkoncentration er opløseligheden af kødproteiner væsentligt forøget, som det ses af Frøken Jensens Kogebog i boks 1. “Salting-in” giver den kraftige suppe. Det er også denne effekt, der udnyttes ved ansaltning af kød til fars, hvor salt tilsættes kødet, før farsen røres for at opløse mere protein, der kan virke som emulgator i farsen under stegning og holde på farsens fedt.
Resultater af teoretiske beregninger for “salting-in” og “salting-out” bliver i disse år sammenlignet med den praktiske udnyttelse i biokemi, herunder i fødevarekemi. Der er stadig mange uløste spørgsmål, og der er brug for at inddrage effekt af pH og temperatur og specifikke bindinger af ioner og ionpar i grænseflader. Et spørgsmål synes dog besvaret. Hvorfor det er de samme ioner, der udfælder proteiner, som også beskytter proteiner mod denaturering.

E-mail:
Leif Skibsted: ls@food.ku.dk

Litteratur
1. Hofmeister, F. (1888). Zur Lehre von Wirknung der Salze. Archiv Experimentelle Patologie und Pharmakologie (Leipzig), 24, 247-260.
2. Xie, W.J. & Gao, Y.Q. (2013). A Simple Theory of the Hofmeister Serie. Journal of Physical Chemistry Letters, 4, 4247-4252.
3. Jungwirth, P. (2013). Hofmeister Series of Ions: A Simple Theory of Not so Simple Reality. Journal of Physical Chemistry Letters, 4, 4258-4259.
4. Green, A.A. (1932). Studies in the Physical Chemistry of the Proteins. X. The solubility of Hemoglobin in Solutions of Chlorides and Sulfates of Varying Concentration. Journal of Biological Chemistry, 45, 47-66.
5. Gregory, K.P., Elliot, G.R., Robertson, H., Kumar, A., Wanless, E.J., Webber, G.B., Craig V.S.J., Andersson, G.G. & Page, A.J. (2022). Understanding specific ion effects and the Hofmeister series. Physical Chemistry Chemical Physics, 24, 12682-12718.
6. Pegram, L.M. & Record. M.T. (2008). Origin of Hofmeister Ion Effect. Journal of Physical Chemistry B, 112, 9428-9436.
7. Andersen, H.J., Bertelsen, G. & Skibsted L.H. Salt effect on Acid Catalyzed Autoxidation of Oxymyoglobin. Acta Chemica Scandinavica A 42, 226-236.

BOKS 1:
Hofmeister i køkkenet
Kogning af kraftig suppe ifølge Frøken Jensens Kogebog:
Kød tilsættes koldt vand, hvor salt allerede er opløst. Herefter koges, indtil suppen er færdig. Suppen vil nu være kraftig og velsmagende, mens kødet er udkogt og kedeligt.
Sådan forbliver kød smagfuldt efter kogning af suppe ifølge Frøken Jensens Kogebog:
Kød tilsættes kogende vand. Salt tilsættes først senere. Suppen bliver nu smagløs, men kødet bevarer sin smag.
Hvordan får man både kraftig suppe og smagfuldt kød ifølge Frøken Jensens Kogebog:
Del kødet i to dele: kog den ene del på den ene måde, og den anden del på den anden måde. Formodentlig er det smagfulde kød ofte blevet serveret sammen med den kraftfulde suppe for herskabet ”upstairs”, mens det udkogte kød og den tynde suppe er blevet serveret ”downstairs”.
Frøken Jensens Kogebog udkom første gang i 1901. Denne udgave har forfatteren arvet fra familien.

BOKS 2:
Fra orden til uorden
Hofmeisters rækkefølge fra kosmotrope ioner mod venstre til kaotrope ioner mod højre for både kationer og anioner:

NH4+ > K+ >Na+ > Li+ >Mg2+ > Ca2+
SO42- > HPO42- > CH3COO– > citrat3- > Cl– > NO3– > I– > ClO4– > SCN–

Ioner til venstre, for både kationer og anioner, har størst tendens til
• at øge overfladespænding
• at beskytte proteiner mod denaturering
• at udfælde proteiner.
Kosmotrop og kaotrop er afledt af græsk for henholdsvis orden og uorden.

Skrevet i: Aktuelt, Artikler fra Dansk Kemi, Fødevarekemi

Seneste nyt fra redaktionen

Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

BranchenytMedicinalkemiOrganisk kemiTop12. 10. 2026

Nogle molekyler, såsom aminosyrer, findes i to varianter, der er hinandens spejlbilleder. Levende organismer indeholder imidlertid kun det ene af disse spejlbilleder. Hvordan en sådan kemisk asymmetri kunne være opstået, har længe været et mysterium for kemikere. Henri B. Kagan og Kenso Soai blev i

Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

AktueltBiologi12. 10. 2026

Alt er anderledes i rummet – også hvordan tarmene fungerer. Forstoppelse er en kendt bivirkning ved rumfart, men indtil nu har man vidst utroligt lidt om, hvorfor det sker. Nu har forskere fra Københavns Universitet i et samarbejde med NASA undersøgt blod fra astronauter og har et bud på, hvorfor

Grundstoffer med kant

Artikler fra Dansk KemiBranchenyt07. 10. 2026

Thomas Just Sørensen: Universets byggeklodser. 283 sider. Boganmeldelsen er bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Anmeldt af Søren Kiil, professor, DTU Kemiteknik Det periodiske system er kemiens

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik07. 10. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi07. 10. 2026

Tekstureret vegetabilsk protein bruges til at fremstille plantebaserede kødanaloger. pH og ionstyrke påvirker proteiners konformation og interaktion med vandmolekyler, så vi satte os for at undersøge, hvordan pH og ionstyrke påvirker rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein. Artiklen har

Hvad skal kalken bruges til?

Artikler fra Dansk Kemi07. 10. 2026

Fra en brønd på en jysk mark til borekerner i kælderen under Aarhus Universitet: 55 millioner år gammel vulkansk aske kan måske hjælpe med at gøre CO₂ til sten. Samtidig forsøger dansk industri at vende kalkens gamle kulstofkredsløb på hovedet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og

Biotin[6]uril – en makrocyklisk forbindelse, der vekselvirker med anioner

Artikler fra Dansk KemiOrganisk kemi07. 10. 2026

Ved at udnytte at reaktionen mellem formaldehyd og d-Biotin (et vitamin, og et naturligt forekommende N,N'-dialkylurinstof) er reversibel, kan oligomeriseringsreaktionen guides ved at tilsætte en templat. I dette bidrag forklarer jeg, hvordan dette er blevet udnyttet til at syntetisere makrocykler,

“I dybden med kemi” og “Klædt på til skriftlig kemi”

Artikler fra Dansk KemiBranchenyt07. 10. 2026

I dybden med kemi af Lone Brun Jakobsen og Klædt på til skriftlig kemi af Lone Brun Jakobsen m.fl. Begge udgivelser på Nucleus Forlag ApS, 2026, 1. udgave, 1. oplag. Boganmeldelsen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs

Fra sjældne ædelmetaller til jern og mangan: Jagten på bæredygtige fotoaktive materialer

Analytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi07. 10. 2026

Hvordan kan nogle af jordskorpens mest almindelige metaller omdanne lys til kemisk energi, og hvilke udfordringer skal løses, før de kan erstatte ruthenium og iridium i fremtidens lysdrevne teknologier? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer

Fra kvantekemi til AI: Nye værktøjer til overfladekemi

Artikler fra Dansk Kemi07. 10. 2026

Kvantekemi gav os evnen til at forstå kemiske processer på atomart niveau. AI gør det nu muligt at anvende denne forståelse på realistiske og komplekse systemer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Mikrolab – Frisenette overtager aktiviteterne i MD Scientific

  • DENIOS ApS

    Vil du opvarme dine materialer effektivt?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Reduktion af energiomkostninger og forlængelse af vakuumpumpens levetid i fødevarepakning

  • Holm & Halby

    VidensDag’26 hos Holm & Halby

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Tilbud på GreenTips pipettespidser fra nerbe plus

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Forudkonfigurerede R&D-pakker fra Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions til forenklet opsætning af undersøgelser

  • DENIOS ApS

    Hvilke risici skal du være opmærksom på ved tekniske gasser?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    De 10 mest almindelige fejl ved brug af turbomolekylære vakuumpumper, og hvordan man undgår dem.

  • Holm & Halby

    Haier Biomedical går ind på markedet for rysteinkubatorer

  • Holm & Halby

    Ny generation af -86 °C frysere halverer næsten energiforbruget

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

  • Hvad skal kalken bruges til?

    07.10.2026

  • Biotin[6]uril – en makrocyklisk forbindelse, der vekselvirker med anioner

    07.10.2026

  • “I dybden med kemi” og “Klædt på til skriftlig kemi”

    07.10.2026

  • Fra sjældne ædelmetaller til jern og mangan: Jagten på bæredygtige fotoaktive materialer

    07.10.2026

  • Fra kvantekemi til AI: Nye værktøjer til overfladekemi

    07.10.2026

  • Fra elastik til batteri

    07.10.2026

  • Ny erfaren institutdirektør på DTU Kemi

    06.10.2026

  • 30 års overvågning viser, at antibiotikaresistens kan presses tilbage

    05.10.2026

  • Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

    29.09.2026

  • Gekkoen kan hele sit hjerte uden arvæv

    29.09.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}