Temperaturen i større byer er generelt et par grader varmere end temperaturen på landet. Dette fænomen, der kaldes Urban Heat Island-effekten (varmeø-effekten), skyldes:
Absorption: Byens mørke overflader absorberer mere varme fra solen end fra de lysere overflader, der findes på landet.
Energiforbrug: Et højere energiforbrug i byen frigiver varme til luften.
Læ: Byens tætte huse afskærmer for den kølende vind.
Ophobning af varme: Byens materialer (sten, tjære, cement m.m.) kan opsamle meget varme, som frigives til luften over længere tid.
Den højere temperatur påvirker både byens luftkvalitet og miljøet, samt hvilke planter man kan og ikke kan have i byen.
Læs flere interessante kemi-fakta på vores facebook-side UNGKEMI

