Dobbeltstjernernes dans omkring hinanden giver nye spor til den kemiske udvikling i vores galakse, Mælkevejen. Det fremgår af en ny forskningsundersøgelse. For første gang er forbindelsen mellem rotationstiderne for visse dobbeltstjerner og mængden af jern i stjernernes indre blevet påpeget.
Binære stjerner er to-stjernede systemer, der drejer rundt om hinanden takket være et fælles tyngdepunkt. Der er en række forskellige varianter af dobbeltstjerner. En ny undersøgelse med blandt andet forskere fra Lund Universitet har undersøgt dobbeltstjerner, der består af en almindelig stjerne som vores sol og en bestemt type dværgstjerne kaldet sub-dværg type B.
Netop sådanne systemer med dobbeltstjerner fungerer fremragende som en slags forskningslaboratorium til undersøgelser af, hvordan stjerner interagerer med hinanden.
Men der er flere spørgsmål, som forskere er interesserede i at undersøge ved hjælp af dobbeltstjernesystemer. Den nuværende undersøgelse har set på vanskeligt forklarende aspekter af dobbeltstjernernes kredsløb omkring hinanden. Nogle dobbeltstjerner har omløbstider på blot et par timer, mens andre tager flere år at kredse om hinanden. Forskerne siger nu, at dobbeltstjernernes dobbelte baner kan forklares ved udviklingen af elementerne i Mælkevejens fortid.
Vores undersøgelse viser, at banerne er direkte forbundet med den kemiske udvikling i galaksenes historie, siger Alexey Bobrick, doktorand i astronomi ved Lund Universitet.
I begyndelsen af Mælkevejen eksisterede der ikke mange metalelementer, og de første stjerner havde således et meget lavt jernindhold. De nyere stjerner dannet senere i galaksenes udvikling har dog et meget højere jernindhold. Forskellen i mængden af jern betyder, at de nyere stjerner bliver op til 30 procent større, og dermed bliver deres baner tilsvarende længere, fastslår Bobrick.
Kilde: lu.se/Lena Björk Blixt
.
