Der er næsten ikke det hjørne af kemien, som KA ikke har beskæftiget sig med. Som lærer og lærebogsforfatter kom han til at præge flere generationer af danske kemikere.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 11, 2011 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Carl Th. Pedersen, lektor emeritus, ekstern lektor, Institut for Fysik og Kemi, SDU
Der er næsten ikke det hjørne af kemien og dens metoder, KA – som han blev kaldt – ikke har beskæftiget sig med. Uorganisk-, organisk-, fysisk-, historisk kemi, svovl-, selen-, phosphorkemi, naturproduktkemi, magnetokemiske målinger, dipolmoment-, ledningsevnemålinger, infrarød spektroskopi m.m. Hertil kommer nomenklatur og lærebogsskrivning – en imponerende bredde. Denne bredde gjorde imidlertid, at han aldrig fik den internationale plads i kemiens historie, hans ofte epokegørende arbejder fortjente. Det var han godt klar over selv og sagde en gang ”but I did it my way”. KA var en polyhistor i kemien; men også i bredeste forstand med kompetence på en lang række videnskabelige og kulturelle områder. Specielt var han en sproglig begavelse, der mestrede eller havde indsigt i en lang række sprog. Han præsterede at holde foredrag i Moskva på russisk om det periodiske system.
Lærebogsforfatteren og nomenklaturskaberen
KA satte sit kraftigste aftryk på dansk kemi gennem sine tre bøger Almen Kemi I, II og III, der udkom i årene 1957-64, og som var bygget på hans holistiske videnskabssyn. Hvor man tidligere havde behandlet uorganisk, organisk og fysisk kemi samt spektroskopi separat, behandlede han dem sideløbende og skabte et samlet billede af kemien – en helt ny måde at se kemien på den gang. Det smittede af på de gymnasielærebøger, som blev skrevet af hans elever. Inden for den kemiske nomenklatur udøvede han en pionerindsats ved at skabe en konsistent international dansk nomenklatur. Dette placerede ham centralt i den internationale kemiske nomenklaturverden i IUPAC. Hans konsekvente etymologiske holdning til stavning af fremmedord og kemiske betegnelser på dansk førte til en årelang strid med Dansk Sprognævn.
Koordinationskemikeren
KA har en gang spøgefuldt sagt: ”Jeg startede som uorganisk kemiker; men er siden degenereret til at blive en organisk kemiker”. De fleste af hans arbejder fra 30’erne har koordinationskemien som emne og førte til disputatsen ”Om de koordinativt firegyldige metallers stereokemi” i 1937. Heri grundlægger KA det princip at variere substitutionsmønstret af en grundsubstans mest muligt. I disputatsen studerer han kompleksforbindelser af palladium og platin med aminer og sulfaner, men inddrager også selenaner, telluraner, phosphaner, arsaner og stibaner. I denne periode grundlægges hans store kærlighed til thiosemicarbazid og andre thiohydrazider. KA interesserede sig for usædvanlige oxidationstrin og publicerede i 1949 det første Ni(III) kompleks med triethylphosphan som ligand, et arbejde som blev udbygget i slutningen af 50’erne.
Svovl- og selenkemikeren
Som en konsekvens af behovet for svovlholdige ligander til koordinationsforbindelserne blev KA interesseret i kemien af thiosyrer og selenforbindelser, hvilket resulterede i en række arbejder ”Studies of Thioacids” i 60’erne. Forsøg på at fremstille thiosyreazider førte til alkoxythiatriazoler. De var ustabile og spaltedes til alkylcyanater, som alle lærebøger hævdede ikke eksisterede. Så fulgte en lang række arbejder over alkylcyanater og deres kemi.
Den heterocycliske kemiker
Som et biprodukt af de mange undersøgelser så en række nye heterocycliske forbindelser dagens lys. En gruppe stoffer, der kunne have skaffet KA verdensberømmelse, var en række azoler, hvor han på baggrund af dipolmomentmålinger i 1943 foreslog en mesoionisk struktur. Det blev dog to engelske kemikere Baker og Olis, der ved publiceringen af deres sydnoner i 1949 høstede æren for de mesoiniske forbindelser. Det var typisk, at andre nåede at høste æren, inden KA fik sine resultater internationalt publiceret.
K.A. Jensen Kai Arne Jensen (1908-1992)
1926 Studentereksamen fra Odense Katedralskole
1932 Mag.scient. i kemi fra Københavns Universitet
1933 Videnskabelig assistent ved universitetets kemiske laboratorium
1937 Dr.phil. – Om de koordinativt firegyldige metallers stereokemi
1943 Lektor i kemi
1950 Ekstraordinær professor i kemi
1960 Ordinær professor i kemi
1963 Bestyrer af Kemisk Laboratorium II (almen og organisk kemi)
1978 Pensioneret som 70-årig
Carl Th. Pedersen (red): K.A. Jensen – en dansk kemiker, Dansk Selskab for Historisk Kemis skrifter 2003.
