Kaffe hæmmer udviklingen af Alzheimers sygdom kraftigt i mus, men synergi mellem koffein og ukendte forbindelser hindrer rationelle undersøgelser af mekanismen.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 9, 2011 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Carsten Christophersen
En mystisk ukendt komponent i kaffe virker sammen med koffein og hæmmer udviklingen af Alzheimers sygdom i mus. Hvis virkningen kan overføres på mennesker vil 4-5 kopper kaffe om dagen bremse hastigheden for den hukommelses- og erkendelsesmæssige svækkelse, der kendetegner sygdommen. Kaffen kan måske endog reparere nogle af symptomerne.
GCSF og andre
GCSF, granulocyt koloni stimulerende faktor, er en vækstfaktor, der cirkulerer i blodet. Det er et glycoprotein, som blandt mange andre funktioner stimulerer knoglemarven til at frigive granulocytter og stamceller. Koncentrationen af GCSF aftager kraftigt ved fremadskridende Alzheimer. Men når GCSF indsprøjtes, styrkes hukommelsen igen hos musene. Patienter, der lider af reumatoid artritis (leddegigt), har højere koncentration af GCSF i blodet pga. inflammationen. De har mindsket risiko for at få Alzheimers sygdom.
Koffein og stofskifteproduktet theophyllin øger koncentrationen af hormonet, men hvis koffein doseres i form af kaffe er stigningen dramatisk. Mængden af to andre hormoner, der begge hæmmer udviklingen af Alzheimers sygdom øges også af kaffe. Koffeinfri kaffe har ingen virkning. Undersøgelsen er baseret på traditionelt brygget kaffe, og det vides ikke, om pulverkaffe har samme effekt.
Den mystiske ukendte faktor
Kaffe indeholder et væld af kemikalier – både naturlige og forbindelser dannet ved ristningen af kaffebønnen. Det er ikke nogen enkel sag at finde netop den eller de forbindelser, der virker synergistisk med koffein. Kaffe har anti-inflammatorisk virkning, men igen – de ansvarlige forbindelser er ukendte. Kronisk inflammation, oxidativt stress og frie radikaler er vigtige ingredienser i Alzheimers sygdom, I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at kaffes indhold af antioxidanter er højere end næsten alle andre fødevarers. Interessen koncentreres nok i første omgang om det høje indhold af phenoliske antioxidanter som chlorogensyre og kaffesyre.
Fremtiden for kaffe
Selvom museforsøgene er meget lovende, og selvom effekterne kan overføres til mennesket, så kan det vare længe, før lægen skriver recept på kaffe. Blandt mange undersøgelser over koffeins og kaffes virkning på aldersrelateret demens findes resultater, der konkluderer, at risikoen reduceres med op til 65% hos kaffedrikkere. Men disse undersøgelser er retrospektive og afhænger af personens hukommelse. De er også multivariate og udelukker ikke ukendte, men afgørende faktorer, der varierer i takt med kaffedrikning.
De nye resultater vil utvivlsomt stimulere den naturstofkemiske forskning i kaffes sammensætning og virkning. I hvert fald kan kaffeindustrien forventes at følge udviklingen omhyggeligt.
Alzheimers sygdom
Sygdommen udvikles gennem en årrække. Symptomerne starter med en svækkelse af korttidshukommelsen og udvikler sig gennem demens til en total erkendelsesmæssig kollaps. Under forløbet afsættes en plak, der hæmmer og forstyrrer kommunikationen mellem hjernens nerveceller. Den består hovedsageligt af b-amyloid protein (Ab) og et fibrilledannende protein (Tau). Men det er uvist om denne plak er årsag til sygdommen eller et symptom på den.
Kilde
Caffeine Synergizes with Another Coffee Component to Increase Plasma GCSF: Linkage to Cognitive Benefits in Alzheimer’s Mice C. Cao, L. Wang, X. Lin, M. Mamcarz, C. Zhang, G. Bai, J. Nong, S. Sussman og G. Arendash. Journal of Alzheimer’s Disease 2011, Bind 25, Side 323-335.
Koffein omdannes i organismen til theophyllin. Begge forbindelser har virkning sammen med den ukendte synergistiske faktor fra kaffe.
Både kaffesyre og chlorogensyre findes i kaffe og begge er kraftige antioxidanter.
