Det er en af verdens mest betydningsfulde biokemiske processer, men alligevel har vi bare observeret og kortlagt den. Men hvorfor ikke tune den, så planter kan optage mere CO2? Vi har jo gjort alt muligt andet med planter, bl.a. for at give os flere fødevarer.
Nu viser det sig, at en gruppe af proteiner i plantens bladceller, kaldet CURT1, spiller en langt vigtigere rolle i fotosyntesen, end vi tidligere troede, og måske kan danne grundlag for at udvikle planter, der kan optage mere CO2 ved hjælp af fotosyntesen.
Fotosyntesen foregår i det, der kaldes plantens grønkorn eller kloroplaster, som er ellipseformede legemer med en længde på 0,005 mm – en slags planteceller inde i bladet. I plantens grønkorn findes en membran, eller hinde, som rummer proteiner og andre funktioner, der får fotosyntesen til at fungere.
CURT1-proteinerne styrer formen på membranen, hvilket gør det lettere for de øvrige proteiner i plantecellen at bevæge sig rundt og udføre vigtige opgaver omkring fotosyntesen, alt efter hvordan miljøet omkring planten skifter. Det kan fx være reparation af de funktioner, der høster sollys, hvis sollyset er meget kraftigt eller at skrue op for høsten af lys, hvis sollyset er svagt, forklarer forklarer lektor Mathias Pribil, Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, og som er hovedforfatter på studiet, som er offentliggjort i i det videnskabelige tidsskrift PNAS
Det nye resultat giver dybere indsigt i den vigtigste biokemiske reaktion på Jorden. For uden planter ville der hverken være dyr eller mennesker på Jorden. Resultatet gør sig indtil videre kun gældende for planten Gåsemad, men forskeren bag vil være ”meget overrasket” hvis ikke også CURT1-proteinernes betydning for fotosyntesen gør sig gældende hos andre planter.
Det her er et vigtigt skridt på vejen til at forstå alle de komponenter, der styrer fotosyntesen. Spørgsmålet er så, om vi kan bruge den nye viden til at forbedre proteinkomplekset CURT1 hos planter generelt, så fotosyntesen kan optimeres. Meget af vores forskning går på at gøre fotosyntesen mere effektiv, så planter kan optage mere CO2. På samme måde, som vi igennem hele landbrugets historie har udvalgt og forædlet de bedste afgrøder, handler det nu om at hjælpe naturen med at blive den bedst mulige CO2 –opfanger, siger Mathias Pribil.
Kilde: Københavns Universitet
