Vand, der har været opbevaret i såkaldte sportdrikkedunke af blød plast, indeholder efterfølgende et hav af diverse kemikalier. Flere af stofferne er potentielt sundhedsskadelige, lyder det advarende fra forskere fra Københavns Universitet, der opfordrer til bedre regulering og større krav til producenterne
Vi blev ret overaskede over det væld af kemiske stoffer, vi fandt i drikkevandet efter 24 timer i dunkene. Der var hundredvis af stoffer i vandet – heriblandt stoffer som aldrig før er fundet i plast og stoffer som er potentielt sundhedsskadelige. Og efter en tur i opvaskemaskinen var der flere tusinde, fortæller Jan H. Christensen, professor i miljøkemi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Han og forskerkollega Selina Tisler påviste over 400 forskellige stoffer, som kom fra flaskernes plastmateriale, og over 3.500 stoffer der stammede fra sæben i opvaskemaskinen. En stor del af dem er ukendte stoffer, som forskerne stadig ikke har identificeret. Selv ud af de stoffer, som er identificeret, kender man ikke giftigheden af mindst 70 procent.
Men blandt de giftige stoffer i vandet, der bekymrer forskerne, er såkaldte foto-initiatorer, som man ved har potentielle sundhedsskadelige effekter i organismer af bl.a. ved at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Derudover har forskerne påvist en række forskellige plast-blødgørere, antioxidanter og slipmidler, der bruges under fremstillingen af plasten, samt Diethyltoluamid (DEET), der er kendt som det aktive stof i myggespray.
Forskerne formoder, at producenten af drikkeflaskerne kun har tilført en mindre del af de fundne stoffer med forsæt. Hovedparten er utilsigtet kommet til enten under produktionsprocessen eller under brug, hvor stofferne muligvis er blevet omdannet fra andre stoffer. Dette gælder bl.a. forekomsten af myggemidlet DEET, hvor forskernes hypotese er, at et af de plastblødgørende stoffer er blevet nedbrudt og omdannet til DEET.
Men selv af de kendte stoffer, som producenterne tilsætter bevidst, har man kun undersøgt giftigheden af en lillebitte del. Så som forbruger ved man ikke, om alle de andre kan have en skadelig virkning på ens sundhed, siger Selina Tisler.
Kilde: Københavns Universitet
