• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Branchenyt22. 09. 2020 | Katrine Meyn

Kvantesimulator skal finde medicin der virker

Branchenyt22. 09. 2020 By Katrine Meyn

Foto: Getty.

Forskere fra Københavns Universitet modtager 108,6 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden til to nye centre, som skal udvikle og bruge kvantesimulatorer til brug for fremtidens medicin.

10.000 års arbejde på 3,5 minutter. Sådan lød facit, da en stor tech-gigant satte sit første bud på en kvantecomputer til at udregne et komplekst regnestykke. Et regnestykke, som ville tage de bedste computere, vi har til rådighed i dag, 10.000 år at løse.

Samme regnekraft skal nu skræddersys til at udvikle ny medicin, som i dag er en yderst tidskrævende og kompleks proces, og hvor en øget regnekraft kan vise sig at rumme store muligheder. Forskere fra Niels Bohr Institutet og Institut For Matematiske Fag på Københavns Universitet modtager nemlig i alt 108,6 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden til at udvikle og bruge fremtidens såkaldte kvantesimulatorer til at udvikle medicin.

– I dag prøver man sig i høj grad frem, når der skal udvikles ny medicin, fordi man med normale metoder ikke kan regne ud, hvordan proteiner og andre komplekse systemer reagerer på nye medicinske produkter. Her giver kvanteteknologierne os nye muligheder, da vi vil kunne udvikle specialiserede kvantesimulatorere, som er skræddersyede til at tackle disse processer, siger professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Peter Lodahl modtager 60 millioner kr. til sin forskning og skal lede det ene center, som hedder “Solid-state quantum simulators for biochemistry” (Solid-Q), som skal arbejde på at anvende og integrere to typer af kvantesimulerings-hardware for at lave kvantemekaniske beregninger af komplekse biomolekyler.

Det andet center hedder “Quantum for life” og ledes af professor Matthias Christandl, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet. Projektet har til formål at udvikle matematiske algoritmer, der kan bruges til kvantesimulering af biomolekyler og dermed gøre det muligt at studere komplekse biokemiske processer.

– Centret skal udvikle og anvende skræddersyede kvantealgoritmer, hvilket giver mulighed for at åbne et nyt kapitel i ‘computational life-sciences’ her i Danmark. Med det nye center er jeg glad for, at den kvantematematik, vi arbejder med, kan bruges til at løse vigtige problemstillinger omkring fundamentale biologiske processer, siger professor Matthias Christandl, som modtager 48,6 mio. kr. til sin forskning.

Forskningsprojekterne er interdisciplinære, og de forskerkonsortier, der udgør centrene, involverer fysikere, matematikere, kemikere og biologer. Det er nødvendigt med denne diverse ekspertise for at opfylde ambitionerne om at udvikle højkvalitets kvantesimulatorer, der reelt vil give en forøget indsigt i life-science-området.

Bevillingerne er en del af Novo Nordisk Fondens Challenge Programme, som hvert år uddeler et trecifret millionbeløb til ambitiøse forskningsprojekter med fokus på globale udfordringer. Challenge Programme er målrettet forskningsprojekter, der med en tematisk tilgang adresserer nogle af de store samfundsudfordringer – heraf navnet Challenge Programme.

Skrevet i: Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Plastik i luften – havets usynlige bidrag

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop11. 05. 2026

Springende bobler på havets overflade kan transportere mikroskopiske plastikpartikler fra vand til luft. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Eva R. Kjærgaard, Institut for Kemi,

Supporting chemical thermodynamics

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik04. 05. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi29. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I forbindelse med EU-forordninger om fodertilsætningsstoffer (jf. Appendiks) fik Nomenklaturudvalget en forespørgsel fra en oversætter i EU om

Kemiens etik:

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Et overset felt med voksende betydning Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr.

Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som elektrisk ledende materialer, elektrokrome materialer eller som komponenter i batterier. Artiklen har

Physical Unclonable Functions

Artikler fra Dansk KemiNanoteknologi22. 04. 2026

Fremtidens sikkerhedsløsninger baserer sig på tilfældige mønstre. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Just Sørensen, Nano-Science Center og Kemisk Institut, Københavns

Ozon i den arktiske troposfære

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Stratosfærisk ozon

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

En status. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ole John Nielsen, Kemisk Institut, Københavns Universitet Stratosfærisk ozon har været vigtig for livets udvikling og beståen på

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi21. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi13. 04. 2026

Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    CCA – Teknisk gennemgang af cleanroom-praksis sætter fokus på reel contamination control

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays i KB Hallen – Hurtigt udsolgt

  • MD Scientific

    1 L kromatografikolonner i processkala, præpakket med TOYOPEARL® Super A-resin

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuumteknologi og dens kritiske rolle i sikker og effektiv genbrug af batterier

  • Drifton

    ATEX-godkendte slangepumper til sikker dosering i eksplosive miljøer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Group på Interpack 2026: Proces sikkerhed og effektivitet for føde- og drikkevarer

  • Holm & Halby

    Databaseret vurdering af PPE styrker dokumentation og risikostyring i cleanroom-miljøer

  • Kem-En-Tec Nordic

    Optimér din ELISA med TMB-holdet

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer COMBI WVD-vakuum booster pumpe enhed

  • Kem-En-Tec Nordic

    Opnå rent DNA/RNA på få minutter og på bæredygtig vis!

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Plastik i luften – havets usynlige bidrag

    11.05.2026

  • Supporting chemical thermodynamics

    04.05.2026

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    29.04.2026

  • Kemiens etik:

    22.04.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    22.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    22.04.2026

  • Stratosfærisk ozon

    22.04.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    21.04.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    13.04.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    06.04.2026

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik