• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

FødevarekemiHistorisk kemi01. 06. 2013 | Katrine Meyn

Maillardreaktionen på godt og ondt – en 100 års fødselsdag

FødevarekemiHistorisk kemi01. 06. 2013 | Katrine Meyn

Navnereaktioner er normalt noget for kemiske feinschmeckere. En af de mest udbredte af slagsen er Maillardreaktionen. Dens udøvere er bagere, bryggere, kokke, kafferistere og husmødre. Maillardreaktionen er en af levnedsmiddelkemiens vigtigste, men den byder også på mange udfordringer.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6/7, 2013 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Carl Th. Pedersen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU, Odense

Maillardreaktionen så dagens lys i 1912 i Frankrig, den havde altså 100 års fødselsdag sidste år. Den er opkaldt efter den franske kemiker og fysiolog Louis-Camille Maillard, som levede i 1878–1936. Han blev født i Pont à Mousson i det nordøstlige Frankrig og studerede kemi ved det nærliggende universitet i Nancy. Efter studiet blev han ansat ved det medicinske fakultet ved universitetet i Paris. Her arbejdede han indenfor fysiologien og beskæftigede sig specielt med urinstof og nyresygdomme. Hans mest betydningsfulde arbejder fra 1912 handler om reaktionen mellem aminosyrer og kulhydrater ved højere temperaturer, og i denne forbindelse så den reaktion, der senere skulle bære hans navn, dagens lys [1].
Når Maillardreaktionen er den kemiske reaktion, der udføres oftest, skyldes det, at den er årsagen til:
– at det friskbagte brød dufter så godt og har en flot gylden farve (figur 1),
– at flæskestegen har sin brune skorpe (figur 2),
– at kaffen lugter af kaffe og smager som kaffe (figur 3) og
– at mørkt øl ser ud og smager, som det gør etc.

Maillards beskrivelse af reaktionen
I en publikation fra 1912 [1] beskriver Maillard omsætningen af glycin (glycocolle) med glucose i vand. Han konstaterer, at opløsningen bliver gul, da han opvarmer den for at få stofferne i opløsning. Ved fortsat opvarmning bliver den hurtigt brun og begynder at blive uklar, og der frigives CO2. Ved inddampning af resten konstaterer han, at der er forsvundet, hvad der svarer til CO2 + 12 H2O, som han skriver det. Han foreslår, at det mørkt brune stof, der dannes, er en polycyclisk forbindelse med et nitrogen. Ved 37oC går der nogle dage, inden man kan iagttage reaktionen. Ved 150oC går reaktionen meget hurtigt. Han prøver en række aminosyrer med andre kulhydrater og konstaterer, at det er en generel reaktion med reducerende kulhydrater; men at reaktionerne foregår med forskellig hastighed afhængig af reaktanterne. Han giver dog ikke en nærmere forklaring på, hvad der sker.

Maillardreaktionens trin
Maillardreaktionen viste sig at være uhyre kompliceret og bestå af en lang række delreaktioner, som stadig ikke alle er kendte. John E. Hodge gav i 1953 en sammenfatning af, hvad man på det tidspunkt kendte [2], en nyere oversigt er givet i 1980 [3].
Hodge inddelte Maillardreaktionen i tre trin. De to indledende trin i reaktionen er rimelig simple og overskuelige. Reaktionen indledes ved, at det reducerende sukker reagerer med aminen under dannelse af en glycosylamin (figur 4).
Det næste trin er en Amadoriomlejring (figur 5), og herfra hører overskueligheden op. Der kan nu ske en lang række af reaktioner, der kan føre til simple heterocykler, der giver fødevarerne deres karakteristiske smag og lugt.
I figur 6 er der vist en række af disse aromagivende små heterocykler. Under visse omstændigheder er disse aromastoffer dog uønskede. 2-Acetyl-1-pyrrolin er f.eks. med til at give brød, popcorn og basmatiris deres aroma; men det kan også dannes ved højtemperaturpasteurisering af mælk, hvor det giver mælken en uønsket smag og lugt.
Der foregår derfor en intensiv forskning blandt levnedsmiddelkemikere om, hvordan man kan modificere Maillardreaktionen. Aromaen styres af aminosyren, hvorimod kulhydratdelen har mindre betydning. Således giver glycin øllignende dufte, hvorimod lysin giver en rugbrødsagtig lugt, og valin er ansvarlig for stegt køds duft.

Melanoidiner
Nogle af de senere reaktioner fører også til komplicerede farvede forbindelser såkaldte melanoidiner, der giver brødets skorpe og flæskestegen deres farve, og som farver malten og kaffen brun [4,5]. De inddeles i lavmolekylære stoffer som den viste figur 7. Disse lavmolekylære melanoidiner har man en del viden om strukturen af. De højmolekylære med molekylvægte over 10.000 kender man ikke meget til strukturen af [4,5]. De er som de lavmolekylære nitrogenholdige. De lavmolekylære er ofte opløselige i vand.

Maillardreaktionens uheldige sider
Maillardreaktionen har desværre også ”en mørk side” samtidig med de positive sider, der giver den gode smag og duft. Den frembringer også en række uønskede cancerogene forbindelser
Ved højere temperaturer giver Maillardreaktionen som sagt anledning til dannelse af farvede forbindelser, men også til dannelsen af polycycliske heteroaromatiske forbindeler, der som deres carbocycliske analoge er cancerogene.
Der kan dog også ved lavere temperatur dannes lavmolekylære cancerogene forbindelser som 5-(hydroxymethyl)furfural og acrylamid. Her har især acrylamid (propenamid) [6,7] tiltrukket sig opmærksomhed i pressen. Acrylamid dannes ud fra kulhydratholdige fødevarer, der indeholder aminosyren asparagin (figur 8), når disse udsættes for opvarmning. Noget sådant er tilfældet med brød og kartofler (figur 9), der har et indhold af asparagin op til 0,1%. De største bidragsydere til acrylamid i vore fødevarer er kaffe, pommes frites og kartoffelchips.
Acrylamiddannelsen er forsvindende under 100oC, så man kan mindske mængden ved en blid opvarmning. Et højt vandindhold begrænser acrylamiddannelsen, idet det holder temperaturen nede. Hvis det er muligt, kan man også behandle udgangsprodukterne med enzymet asparaginase, der spalter asparaginen, som er nødvendig for acrylamiddannelsen.

Referencer
1. L.-C. Maillard, Comptes rendus hebdomadaires de séances de l’Academie des sciences, 154, (1912) 66.
2. J.E. Hodge, Agricultural and Food Chemistry 1, (1953), 928.
3. M. Angrich og D. Rewicki, Chemie in unserer Zeit, 14, (1980), 149.
4. H.-Y. Wang, H. Qian og W.-R. Yao, Food Chemistry, 128, (2011), 573.
5. A.P. Echavarría, J. Pagán og A. Ibarz, Food Engineering Reviews, 4, (2012), 2203.
6. K. Granby og Th. Pedersen, Dansk Kemi, 84(4), (2003), 14.
7. N.J. Nielsen, K. Granby, L. Skibsted og R. V. Hedegaard, Dansk Kemi, 86(5), (2005), 32.

Figur 1. Friskbagte boller, der skylder Maillardreaktionen deres gyldne farve.
Foto: Jonas Dahl Grue.

Figur 2. Brunede flæskesvær.

Figur 3. Ristede kaffebønner, de ikke ristede er gulgrønne.

Figur 4. Første trin i Maillardreaktionen, dannelse af glycosylamin.
Maillard 1

Figur 5. Andet trin i Maillardreaktionen Amadoriomlejringen.
Maillard 3

Figur 6. Aromaforbindelser dannet ved Maillardreaktionen.
Maillard 2

Figur 7. Fragment af lavmolekylær melanoidin.
Maillard 5

Figur 8. Dannelse af acrylamid ud fra asparagin.
Maillard 4

Figur 9. Pommes frites, hvoraf nogle har været rigeligt opvarmet.
Foto: Jonas Dahl Grue.

Skrevet i: Fødevarekemi, Historisk kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    Sterile arbejdsmåtter fra Berner beskytter mod spild og kontaminering i renrum

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer OmniDetect-teststation til pålidelig lækagesøgning

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • Holm & Halby

    En kalendertradition, der holder – også i 2027

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Ingen tænker over centrifugerør, men vi skal allesammen bruge dem.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Sponsoreret indhold

    Professionel kemisk bekæmpelse af væggelus

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}