De synes måske ikke af meget, de små svampevoksende-myrer, men de har gennem omkring 60 millioner år bevist, at de er blandt klodens dygtigste landmænd.
Deres navn kommer af, at de passer og plejer en bestemt svamp, der til gengæld giver dem et uendeligt spisekammer og beskytter mod sygdommen. Det lyder enkelt, men det er svært.
Myrer har formået at dyrke deres afgrøde gennem 60 millioner år med skiftende klima – noget vi endnu mangler at mestre. Myrerne har desuden holdt deres svamp i live i forskellige habitater fra græsarealer til regnskov, forklarer Jonathan Z. Shik, der er adjunkt på Biologisk Institut på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet.
Hemmeligheden er måske ikke at pille for meget ved naturen
Vi mennesker fremavler konstant nogle bestemte egenskaber – det kunne være smag og tekstur – i vores afgrøder. Men hver gang, vi manipulerer afgrøderne ved at gøde og kultivere, gør vi dem mere følsomme over for klima og sygdomme, hvilket resulterer i øget brug af pesticider. Simpelt formuleret, kan man sige, at vores dyrkningsproces resulterer i, at vi svækker planterne til gengæld for den rette smag og udbytte, forklarer Jonathan Z. Shik.
En af myrernes metoder er at gå under jorden, hvor den således er beskyttet af vind og vejrforhold. Derudover ved de små kræ lige præcis, hvilken form for næring, deres svamp har behov for.
Vores analyser af næringsindholdet i bladene viser, at myrerne indsamler blade, frugter og blomster fra hundredevis af forskellige træer i regnskoven. Men de vælger ikke, hvilke som helst blade. De véd, hvad de går efter, og det er blade og frugt med den helt rette sammensætning af protein, kulhydrater og andre næringsstoffer som salt, zink og magnesium, der får deres svamp til at trives, siger Jonathan Z. Zink.
Kilde: ku.dk
