Lektor Klavs Martin Sørensen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet forsker i hurtigmetoder og Proces Analytisk Teknologi, og sender resultaterne direkte på arbejde i fødevareproduktionerne, hvor de forhindrer enorme mængder af spild. Hans forskning er nu blevet belønnet med Nils Foss Talent Prize.
Klavs Martin Sørensen er ansat som lektor på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet (KU FOOD) i sektionen Kemometri og analytisk teknologi, hvor han forsker i hurtigmetoder, der kan optimere fødevareproduktioner.
– Det er fantastisk at modtage en pris, der gives i Nils Foss’ navn. Han var en entreprenør og visionær i en grad, som man kun kan efterstræbe. Det er en stor anerkendelse af, at det arbejde, jeg laver, er på rette spor og er relevant for fødevareindustrien, siger Klavs Martin Sørensen, der i forbindelse med prisoverrækkelsen modtog 15.000 euro og et kunstværk.
Et af de projekter, Klavs Martin Sørensen i øjeblikket arbejder på, handler om at genbruge vandet i mejerierne, så det kommer til at indgå i et cirkulært system.
– Vi arbejder på at flytte nær-infrarød spektroskopi ud og måle på vandkvaliteten hos Arla, hvor vi i samarbejde med Datalogisk Institut på Københavns Universitet bruger kunstig intelligens til at forudsige vandkvaliteten. Det er en interessant konstellation, da vi jo tager nogle metoder fra universitetets laboratorier og flytter dem ud i virkeligheden, hvor data aldrig helt opfører sig, som man forventer, siger Klavs Martin Sørensen.
Et andet forskningsprojekt undersøger de faktorer, der har indflydelse på kvaliteten af oste. Mejerier producerer typisk et batch ost og tager en stikprøve til måling på laboratoriet, der så bruges til at beskrive hele batchet. Men da råvarer er forskellige, kan der være ret store variationer inden for et batch. Forskerne måler i dette projekt ostekvaliteten i alle ostene ved hjælp en nær-infrarød målemetode, som er bygget ind i en robotarm.
– Via kunstig intelligens og machine learning-teknikker tager vi ved hjælp af robotarmen et kemisk ”fingeraftryk” af de helt nyproducerede oste med henblik på at forudsige slutkvaliteten efter tre måneders modning. Det er et stort skifte, da man går fra et ”snapshot” af en enkelt ost i et batch til at kende kvaliteten af alle ostene. Dermed kan man fange eventuelle uhensigtsmæssigheder, mens udviklingen af ostene stadig kan korrigeres, hvorved man undgår ringe kvalitet og spild, siger Klavs Martin Sørensen.
Målingerne kortlægger samtidig de forhold, der kan ændre kvaliteten, herunder for eksempel årstidsvariation af mælk, koens race, om mælken er økologisk osv. Målingerne producerer også data om, hvordan mejeriet kan optimere de procestekniske parametre.
