– De egenskaber, der gør nanomaterialer unikke – deres størrelse, form og ikke mindst den kemiske overflade – gør det vanskeligt at måle dem med de nuværende test. Men vi har i øjeblikket ikke nogen alternativer, og det betyder, at vi i dag anvender nanomaterialer uden at vide, hvordan de over tid vil reagere, akkumulere og derigennem påvirke vores miljø og sundhed, forklarer lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø i en pressemeddelelse.
Derfor arbejder han på at udvikle det, han kalder et ”Nødvendighedsprincip”, som bør tilføjes de øvrige miljøprincipper, som EU-landene arbejder efter.
– Nødvendighedsprincippet skal lægge vægt på, at hvis der er en risiko for spredning ved brug af nanomaterialer eller andre kemikalier for den sags skyld, så skal man ikke kun vurdere faren for miljø, sundhed og sikkerhed, men også om det er nødvendigt at anvende stoffet eller teknologien, når nu vi ikke kender konsekvenserne for omverdenen. Er det absolut nødvendigt at anvende netop dette materiale, eller kan det måske erstattes af et andet stof – eller helt undværes?, siger Steffen Foss Hansen.
Eksempelvis har det overrasket ham, at producenter af tandpasta og kosmetik for nylig kunne fjerne indhold af mikroplast fra den ene dag til den anden.
– Det skete efter en offentlig debat, hvor forbrugerne tydeligt tilkendegav deres væmmelse ved, at der var plast i eksempelvis tandpasta. Herefter fjernede producenterne det lynhurtigt, da mikroplasten formodentlig blot havde fungeret som et fyldprodukt, der nemt kunne erstattes eller helt undværes.
På samme måde tænker Steffen Foss Hansen, at der i mange andre produkter er anvendt teknologier eller stoffer, blot fordi man traditionelt har gjort det. Det kan være metoder, der for længst er out-dated og kan erstattes af andet og mere sikkert indhold i forhold til miljø og sundhed.
Det gælder eksempelvis blødgørere og brommerede flammehæmmere, som vi ved er skadelige, og hvor der findes bedre alternativer til langt de fleste anvendelser.
– Det er bekymrende, at vi tør tage chancen og bruge disse materialer i måske de næste 35 år, før vi finder ud af, hvordan det påvirker os og miljøet. På samme måde giver det i mine øjne heller ikke mening, at det i øjeblikket er tilladt at tilsætte nano-sølv til eksempelvis næsespray og baby-sutter i EU. Vi kender ikke konsekvensen, og som forsker er det indlysende, at med de anvendte mængder, gør tilsætningen af nano-sølv ingen forskel for bakterieniveauet på en sut, f.eks..
Fotograf: Louise Helene Søgaard Jensen.
Steffen Foss Hansen arbejder i øjeblikket på at finde ud af, hvordan et nødvendighedsprincip kan skrues sammen og anvendes til at guide fremtidig regulering. Arbejdet omfatter bl.a. analyse af historiske cases, hvor brugen af et kemikalie eller en teknologi var unødvendig og blev indstillet af enten miljø- eller sundhedsmæssige hensyn.
På sigt er det Steffen Foss Hansens håb, at nødvendighedsprincippet skal anvendes til at screene de 3.000 nanoprodukter, som der på nuværende tidspunkt er i den Nanodatabase, som DTU Miljø har og vedligeholder over alle de nanoprodukter, som man har kendskab til bliver anvendt i Europa. I første omgang er målet dog at udvikle de specifikke elementer af princippet og få de danske myndigheder til at tage princippet til sig, så de kan bære det videre til EU og få de øvrige landes tilslutning.
