De fleste forbinder grøn med naturen. Noget miljøvenligt. Vi taler ligefrem om, at noget er grønt, når vi mener, det er klimavenligt.
Men grøn, altså farven grøn, er, ligesom stort set alle andre farver vi omgiver os med i alskens produkter, langt fra klimavenlige. Faktisk lige omvendt.
Det vil forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet ændre på i fællesskab med virksomheden Octarine Bio. I stedet for have farver baseret på råolie, som de fleste er i dag, vil de fremstille farvestoffer på en helt anden måde.
De vil flytte naturens egen farveproduktion over i en tank med gær. Som bonus kan vi få farver med bakteriedræbende egenskaber.
Farveindustrien er med en omsætning på et trecifret milliardbeløb en af de store. Langt de fleste farvestoffer fremstilles syntetisk og er baseret på råolie. De naturlige farvestoffer er trukket ud af planter, træer og insekter. Det kan virke som en langt bedre løsning, men det kræver masser af plads og naturressourcer at få farve nok til at mætte markedet. Derudover er det begrænset, hvilke farvenuancer, man kan finde i naturen.
Hvis vi i stedet for at bruge råolie eller lægge beslag på store arealer, kan efterligne naturens måde at lave farver på, kan vi bane vejen for en langt mere bæredygtig farveindustri. Det vil vi her forsøge at gøre. Vi vil udvikle biobaserede farver på en ny måde – nemlig ved at flytte dannelsen af farver i naturen over i en tank med gær, siger Elizabeth H. J. Neilson fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Naturen er fyldt med kemiske stoffer, og nogle af dem skal anvendes til at danne farver. Dannelsen af farver går dog ret langsomt, og derfor vil man flytte produktionen over i en anden levende organisme
Vi kan kopiere naturen ved at putte bestemt enzymer fra planter eller mikroorganismer ind i gær. Gæren vil fungere som en værtsorganisme for dannelsen af de kemiske stoffer. Med gær som vært kan vi fremstille det kemiske stof mere effektivt og dermed i en større mængde, end hvis det foregik i planter, forklarer Elizabeth H. J. Neilson.
Den anden store fordel er, at det er nemt at kultivere gær i stor skala. Så i stedet for at have hektar efter hektar af fx træer, kan man putte gær ned i en fermenteringstank. Her vil gæren producere stoffet, og man kan endda ret enkelt trække det ud. Der er dog snublesten, der skal løses.
Vi ved, at det fungerer, men udfordringen bliver nu at få den biologiske proces til at fungere effektivt nok til, at produktionen kan skaleres op, siger Nick Milne, videnskabelig chef og medstifter af Octarine Bio, der er en førende dansk platformsvirksomhed inden for syntetisk biologi.
Der er også en anden udfordring, og det er selve farvenuancerne. Vi kender de røde, gule og grønne farver fra naturen, mens nuancer som lilla, pink og en række blå nuancer er langt mere sjældne. Uheldigvis er netop disse farver ret populære.
Der er et stort hul i markedet for naturlige farvestoffer. Så det problem, vi vil tackle er: Hvordan skaber vi naturlige farver, men på en bæredygtig måde, som samtidig passer ind i det farvespektrum, som er svært at finde i naturen. De kemiske forbindelser, som vi her vil arbejde med, opfylder alle tre kriterier og de kan nemt integreres i vores eksisterende fremstillingsproces, siger Nick Milne.
Faktisk rækker samarbejdet mellem universitet og virksomheden længere end til selve farverne. Det skal være såkaldte bioaktive farver – altså farver med flere funktioner. De kemiske stoffer fra naturen, som projektet vil beskæftige sig med, stammer fra stoffet tryptamin.
Og stofferne har en lang række ekstra egenskaber ud over at danne farver. Bl.a. er de antibakterielle, antivirale og kan sågar bekæmpe cancer.
I de samme kemiske forbindelser er der fra naturens side indbygget en masse smarte funktioner, som organismer bruger til at overleve med. Hvis vi lykkes med projektet, kan vi mennesker som bonus få udnytte nogle af disse nyttige egenskaber, siger Elizabeth H. J. Neilson.
Projektet vil løbe over de kommende tre år og er støttet af Innovationsfonden med en erhvervs-ph.d.bevilling.
Kilde: Københavns Universitet
