
Forskere har opdaget en helt ny type magnetisk bølge, der strømmer gennem Jordens ydre kerne hvert syvende år, og forvrider styrken af vores planets magnetfelt i processen.
Bølgerne bliver kaldt for “Magneto-Coriolis”-bølger, fordi de bevæger sig langs jordens rotationsakse fra øst til vest. Bølgerne viser sig som søjler, der kan flytte sig op til 1.500 km om året.
Ved hjælp af en flåde af European Space Agency (ESA)-satellitter lokaliserede holdet de mystiske bølger til det yderste lag af Jordens flydende ydre kerne, lige hvor dette lag møder den stenede kappe – omkring 2.900 km under jordoverfladen
De nye bølger kunne også give en forklaring på mystiske fluktuationer i planetens magnetfelt , som genereres af flydende jerns bevægelse i den ydre kerne.
Satellitmålinger af magnetfeltet taget over de sidste 20 år viser, at feltets styrke falder cirka hvert syvende år, hvilket falder sammen med de nyfundne bølgers svingninger.
Geofysikere har længere haft en teori om denne type af bølger, men man mente, at de fandt sted over meget længere tidsskala.
Kilde: livescience.com