Kløvergræsblandinger er populære blandt landmænd, fordi de ikke skal gødes så meget som rene græsfrøblandinger. Baggrunden er, at fx hvid- og rødkløver er selvforsynende med kvælstof. De kan ganske enkelt fiksere kvælstof fra atmosfæren og afsætte en del af kvælstoffet i jorden, og dermed give næring til de andre græsarter.
Desværre vokser heller ikke en kløvergræsfrøblanding ind i himlen. Det handler og gødskning. Den er nemlig lidt bøvlet.
Fordi bælgplanterne er kvælstoffikserende, så kan det være komplekst at gøde sit kløvergræs optimalt. Det gælder både for økologer og konventionelle landmænd, for jo mere gødning man tilfører jo mindre kløver vil der være i kløvergræsset, fordi græsset udkonkurrerer kløveren. Populært sagt siger man, at man gøder kløveren væk, forklarer postdoc Henrik Thers fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Nu er det dog lykkedes forskerne fra Aarhus finde den optimale gødskning i forhold til markens udbytte, andelen af kløver, proteinkoncentrationen og ikke mindst kvælstoffiksering. . Det er sket via en række økologiske gødskningforsøg af kløvergræsmarker. Resultaterne er offentliggjort i Field Crops Research.
I alt har vi haft fire gødningsniveauer i det her forsøg. Vi har gødet med 0, 100, 200 og 300 kg total-N per ha i kvæggylle. Hvis man ser på udbyttet af tørstof, så er der er signifikant fremgang i udbyttet til og med 200 kg N. Der er også en lille stigning ved 300 kg N, men den er ikke signifikant. Derfor konkluderer vi, at 200 kg N er mest optimalt i forhold til udbyttet, siger Henrik Thers.
Kløvergræs skal have gødning flere gange om året, men den første gang ligger så tidlugt på året, at det ikke er praktisk muligt at vurderer andelen af kløver, og derfor heller ikke kan finde den konkrete mængde gødning. Det har forskerne dog også fundet en løsning på
Det ville selvfølgelig være mest optimalt, hvis man kunne måle andelen ved hjælp af speciallavede kameraer, men det kan ikke lade sig gøre i begyndelsen af sæsonen, da kløverplanterne ganske enkelt er for små. Vi har fundet ud af, at man kan bruge billederne fra efteråret til at fortælle noget om, hvor stor kløverandelen er næste forår, fortæller Henrik Thers.
Forskningen viser, at hvis man har en kløverandel om efteråret, som ligger mellem 33-75 %, så er der en pålidelig sammenhæng til kløverandelen foråret efter. Dog vil andelen være nogle procentpoint lavere. På den måde ved man, hvad kløverandelen vil være allerede inden kløverandelen kan måles, og det giver mulighed for at tilpasse gødskningen.
Kilde: Aarhus Universitet
