I 2015 var forskere ved Institut for Kemi og Biovidenskab på AAU en del af forskerholdet, der opdagede “comammox”-bakterien i naturen, som kan omdanne ammonium til nitrat – noget man hidtil troede, var umuligt. Nu er det også lykkedes forskerholdet at isolere bakterien i en renkultur i laboratoriet.
– Det lyder måske ikke af meget for udenforstående, men det er en utrolig vigtig brik i puslespillet for at forstå jordens kvælstofkredsløb og på sigt kunne forudse og forhindre nogle af konsekvenserne af den menneskeskabte påvirkning af naturen, siger lektor Mads Albertsen, en af forskerne bag opdagelsen. Opdagelsen af Comammox i 2015 indbragte AAU-forskerne prisen for Årets Danske Forskningsresultat.
Studiet, der er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature af blandt andre Mads Albertsen, beskriver, hvordan de har isoleret Comammox-bakterien i laboratoriet og dermed kan se nærmere på dens funktion. Forskerne har på baggrund af renkulturen demonstreret, at Comammox-bakterier er overraskende effektive til at reducere ammonium selv ved meget lave koncentrationer – et essentielt skridt i kvælstofkredsløbet som på længere sigt kan bruges i industrien.
En af de gavnlige egenskaber er, at Comammox potentielt udleder mindre lattergas end andre mikroorganismer, der indgår samme sted i kvælstofkredsløbet. Noget der kan have stor effekt på klimaet, siger lektor Mads Albertsen fra Institut for Kemi og Biovidenskab på AAU.
Kilde: Ritzau
