• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Historisk kemi01. 08. 2019 | Katrine Meyn

Paris, juli 2019: IUPAC fejrede dobbelt fødselsdag og en ny definition af enheden mol

Historisk kemi01. 08. 2019 By Katrine Meyn

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2019 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Af Ture Damhus

Over 2.400 deltagere fra 67 lande var til IUPAC’s 47. World Chemistry Congress fra 7. til 12. juli, og nogle hundreder deltog også i organisationens 50. General Assembly (GA), dvs. møder i alle divisioner, kommissioner og stående komitéer samt Council, medlemslandenes generalforsamling, hvor de nationale repræsentanter orienteres om unionens tilstand og stadfæster en række vigtige beslutninger.
De to runde dage er blevet forhåndsomtalt i nærværende blad [1,2]. Her skal berettes primært fra de første dage af kongressen. Den åbnede søndag eftermiddag i det imponerende store amfiteater i Palais des Congrès, figur 1, med en række indlæg, herunder velkomster fra honoratiores og en mere kemisk introduktion ved Jean-Marie Lehn, nobelpristager i kemi fra 1987. Han hæftede sig også ved et par andre jubilæer: Markovnikovs regel blev formuleret (næsten?) samtidig med periodesystemet, og Emil Fischer døde i IUPAC’s fødselsår 1919, som også var 400-året for Leonardo da Vincis død. Og Lehn filosoferede: Hvad er mon kemien af dark matter?

Sidst i denne del var der et plenarforedrag ved Stanfords Steven Chu, der var sprunget ind i stedet for G. Whitesides. Chu er nobelpristager i fysik (1997) og var energiminister i fire år under præsident Obama. Han undskyldte, at han ikke er kemiker, men kom nu ganske godt rundt i kemien i sit foredrag, som var en tour de force omkring mange af de emner, som kemikere bør beskæftige sig med her i klimakrisens skygge. Han indledte med at citere Sir William Crookes’ præ-Haber-Bosch-bekymring for verden, som var i ‘deadly peril of not having enough to eat’ (1898!) [3]. Han nævnte enzymforskeren og nobelpristageren Frances Arnolds ‘bringing life to silicon’-eksperimenter [4] og firmaet gevo, som hun var med til at grundlægge, og som arbejder med fremstilling af bæredygtige brændstoffer, og Chu var også omkring carbon capture (som eksemplificeret i [5]).
Den egentlige fejring af jubilæerne fandt sted dagen efter med flere taler og paneldiskussioner og kulminerede med uddeling af Solvay-priserne [6], rapport om den verdensomspændende bølge af women’s breakfasts tidligere på året [7] og præsentation af Periodic Table of Younger Chemists (klik ind her [8] og se det!). Undervejs indløb en hilsen fra astronomerne i IAU (International Astronomical Union), der også har 100-års jubilæum i år.
Firmaet og familien Solvay var instrumentelle i dannelsen af IUPAC og står altså nu sammen med IUPAC for den prestigefyldte pris. Jean-Marie Solvay holdt en af festtalerne.
Periodic Table of Younger Chemists er en speciel hyldest til 118 unge kemikere foranstaltet af IUPAC.
Her i Paris blev de sidste seks “grundstoffer” præsenteret af Jan Reedijk, tidligere præsident for Division II, der står for grundstofnavnene og specielt har været i vælten i forbindelse med netop opdagelsen af og navngivningen af grundstofferne fra nihonium til oganesson. Og ‘young(er) chemists’ er i det hele taget et begreb, der er i fokus hos IUPAC.
Baggrundsmusikken til prismodtagernes og de unge kemikeres march til scenen var meget passende fra Jean-Michel Jarres Oxygène.
Der blev afslutningsvist fremsat invitationer til at deltage i afslutningen på International Year of the Periodic Table of Chemical Elements i Tokyo i december og næste IUPAC-kongres i Montreal i 2021.

Enheden mol
Division VIII havde fornøjelsen af at holde sine møder de første dage af GA i CODATA’s lokaler ikke langt fra kongrespalæet. Som Simon Hodson, Executive Director, fortalte, er CODATA (http://www.codata.org) en enhed under ISC (International Science Council, som IUPAC er medlem af) med mangeartede opgaver, herunder sammen med NIST (National Institute of Standards and Technology i USA) at formidle de beslutninger, som BIPM (Bureau International des Poids et Mesures) træffer vedrørende definitioner og størrelser af fundamentale fysiske og kemiske konstanter.

Lidt indviklet…! Vi fik et lille kort udleveret, hvor alt det vigtige står på de to sider, se figur 2. Man bemærker Avogadro-konstanten. Efter redefinition af kilogram og meter fik vi i år den nye definition af mol, enheden for stofmængde. Robert Marquardt fra Division I, som er ansvarlig for IUPAC’s Green Book, “håndbogen om mål og vægt”, holdt under kongressen et fængslende foredrag om definitionen af mol gennem tiderne. De fleste har nok set den nye definition i pressen, men for en sikkerheds skyld gengiver vi den her (fra [9]; forfatterens oversættelse):

[RAMME begynd:]
Enheden mol med symbolet mol er SI-enheden for stofmængde.
Ét mol indeholder præcis 6.022 140 76 × 1023 elementære enheder (som kan være atomer, molekyler, ioner, elektroner mv.). Dette antal er den fastlagte numeriske værdi af Avogadro-konstanten NA.
[RAMME slut:]

(Altså ikke mere noget med antal atomer i 12 g af isotopen 12C.)

Selve kongressen
startede med parallelle symposier om både periodesystemets og IUPAC’s historie. To indlæg drejede sig om den tidlige modtagelse af systemet og dets indtog i lærebøgerne i Belgien og Frankrig som en fortsættelse af bogen redigeret af Helge Kragh m.fl. [10]. Princeton-historikeren Michael Gordin (forfatter til bogen A Well-Ordered Thing: Dmitrii Mendeleev and the Shadow of the Periodic Table) gennemgik fakta og fiktion om Mendelejevs arbejde med periodesystemet og hans forudsigelser.
Ud over foredrag om den historie, som alle var optaget af, var der symposier og postere om alle de emner, et kemikerhjerte kan begære. Dog kan vi godt notere nogle trends: Der var megen interesse for nanopartikler (rør & stænger), grøn kemi, energilagring, indfangning og nyttiggørelse af carbondioxid, katalyse i alle afskygninger og kunstig fotosyntese. I katalyseundersøgelserne er operando-spektroskopiske teknikker åbenbart højeste mode.
En interessant variant af de mange projekter med biomimetiske systemer, hvor man for eksempel modellerer en katalysator efter aktivcentret i et enzym, blev beskrevet af Markus Ribbe fra Californien. Hans gruppe havde fisket de aktive centre ud af det uhyre komplicerede vanadiumnitrogenasekompleks og arbejdet med dem som katalysatorer i fremstillingen af carbonhydrider fra carbonmonoxid ad modum Fischer-Tropsch [11].
Et lille personligt hjertesuk: Hvornår lærer chairmen for parallelle sessioner, at de skal overholde tidsplanen og specielt ikke rykke foredrag frem?
En række forlag og firmaer var med på udstillingen. Der sås udstyr for eksempel til miljøkemiske analyser, bøger og tidsskrifter, promoveringsmateriale for grøn kemi-processer mv. Man erfarede, at firmaet CAS i dag er meget andet end Chemical Abstracts. Det russiske firma Agrophos har indgået en alliance med IUPAC og UNESCO om et Green Chemistry for Life-program. Repræsentanten for firmaet, der baserer sig på at bryde phosphatmineraler i Rusland, hævdede hårdnakket, at der ikke lurer noget problem forude om snarlig udtømning af de naturlige phosphatreserver – “der er til mindst tusind år”. Og så kan man jo genudvinde phosphat…
Mange nationale kemiske selskaber er meget aktive og havde postere eller ligefrem bemandede stande. Og periodesystemer sås naturligvis overalt!, se figur 3 og 4.

Ture Damhus (turedamhus@outlook.dk) er medlem af IUPAC Division VIII (Chemical Nomenclature and Structure Representation), ICTNS (Interdivisional Committee on Nomenclature, Terminology and Symbols) og JCBN (Joint Commission on Biochemical Nomenclature) og herhjemme sekretær i Dansk Selskab for Historisk Kemi og formand for Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg.

Referencer
1. Damhus, T. (2019): IUPAC fylder 100 år. Dansk Kemi 100 (1) 7-9.
2. Bendix, J. (2019): Verdens vigtigste tabellering fylder 150 år. Dansk Kemi 100 (1) 10-11; Riis Larsen, B. (2019): Grundstoffernes periodesystem fylder 150 år, Dansk Kemi 100 (4) 21-23.
3. https://todayinsci.com/C/Crookes_William/CrookesWilliam-Quotations
4. Kan, S.B.J., R.D. Lewis, K. Chen, F.H. Arnold (2016): Directed evolution of cytochrome c for carbon–silicon bond formation: Bringing silicon to life. Science 354 (6315) 1048-1051.
5. Forse, A.C. et al. (2018): Elucidating CO2 Chemisorption in Diamine-Appended Metal-Organic Frameworks, J.Amer.Chem.Soc. 140 (51) 18016-18031. [MOF’erne var også rigt repræsenteret på kongressen].
6. https://iupac.org/winners-2019-iupac-solvay-international-award-young-chemists/
7. https://iupac.org/100/global-breakfast
8. https://iupac.org/100/pt-of-chemist
9. https://www.bipm.org/en/measurement-units: se SI Brochure (9th Ed. 2019), specielt Appendix 2: Mise en pratique for the definition of the mole in the SI.
10. M. Kaji, H. Kragh, G. Palló (Eds.) Early responses to the periodic system [Oxford University Press 2015].
11. Lee, C.C., Y. Hu, M.W. Ribbe (2015): Insight into Hydrocarbon Formation by Nitrogenase Cofactor Homologs, mBio 6 (2)1-6.
12. http://www.stardustelements.comligt

Skrevet i: Historisk kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemiTop27. 08. 2026

Villumlegat til forsker Milena Corredig sætter fokus på struktur og funktionalitet i bæredygtige fødevarer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kimie Kongsøre, Institut for

Hvad bruger vi kalken til?

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

Fra Aalborg Portlands hvide kridtgrave til de malede hvælv i Aarhus Domkirke: kalk er ikke kun geologi, men et materiale, der har båret dansk byggeri, industri, landbrug og kunsthistorie. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses herunder uden illustrationer, strukturer eller

Kontrolleret osmose

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

En metode til måling af blandingsenergi i ikke-ideale opløsninger. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Dennis Wowern Nielsen1 og Claus Helix-Nielsen21 Uafhængig forsker 2

Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi26. 08. 2026

Der er fokus på ultraforarbejdet mad. Måske skyldes megen af den dårligdom, forarbejdning nu får skyld for, snarere en ubemærket ændring i vores indtag af umættede planteolier – især i de industrialiserede lande. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer,

Der er forskel på thioler og thioler

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi26. 08. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I den interessante artikel om polycykliske carbonhydrider i aprilnummeret af dette blad [1] omtaltes en femleddet ring med to svovlatomer under navnet

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi26. 08. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

GC-analyse af ”håbløse” matricer

AktueltArtikler fra Dansk Kemi24. 08. 2026

Prøveforberedelse ”all-in-one”. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Glastrup, MSCi ApS For nogle år siden var jeg på besøg på Ravmuseet i Thyborøn, som drives af Bjarne

Hvor kommer kalken fra?

AktueltArtikler fra Dansk Kemi17. 08. 2026

Fra kølige underjordiske gange i Mønsted til molerklinter på Fur: Danmarks hvide mineral er et aftryk af et urgammelt hav og en nøgle til at forstå, hvorfor Danmark har hårdt vand. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

AktueltArbejdsmiljø/IndeklimaArtikler fra Dansk Kemi10. 08. 2026

Biomonitorering har ført til konkrete ændringer i røgdykkeruddannelsen og reduceret eksponering for tjærestoffer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Maria Helena Guerra Andersen¹,

Størrelse betyder noget

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi03. 08. 2026

Hvad præcise størrelsesmålinger af proteiner kan fortælle os om deres foldning, binding og hvordan de samles. Fra Einsteins diffusionslov og Taylor-dispersion til moderne kapillærmetoder er proteinstørrelse blevet et overraskende stærkt mål for binding, aggregering og selvsamling. Artiklen har

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    Haier Biomedical går ind på markedet for rysteinkubatorer

  • Holm & Halby

    Ny generation af -86 °C frysere halverer næsten energiforbruget

  • Holm & Halby

    Holm & Halby styrker LAF-programmet med italienske FASTER

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Besøg Busch Vakuumteknik på LabDays CPH 2026

  • Drifton

    Nye digitale sprøjtepumper til præcis væskedosering

  • Drifton

    Mød Drifton og DACOS på LabDays 2026

  • Holm & Halby

    NYHED: Haier centrifuger – Se dem på LabDays

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød hele Busch Group på AUTOMATIK 2026

  • MD Scientific

    Imponerende ydeevne med den nye puriFlash® XS 530

  • Kem-En-Tec Nordic

    Har du brug for 3D-billeder i nanoskala på under 2 minutter?

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

    27.08.2026

  • Hvad bruger vi kalken til?

    26.08.2026

  • Kontrolleret osmose

    26.08.2026

  • Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

    26.08.2026

  • Der er forskel på thioler og thioler

    26.08.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    26.08.2026

  • GC-analyse af ”håbløse” matricer

    24.08.2026

  • Hvor kommer kalken fra?

    17.08.2026

  • Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

    10.08.2026

  • Størrelse betyder noget

    03.08.2026

  • Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

    22.06.2026

  • Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

    15.06.2026

  • Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

    09.06.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    01.06.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    21.05.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}