Du bliver hverken større eller stærkere, hvis du sætter lid til en række præstationsfremmende stoffer, der købes på nettet. De er indeholder ofte slet ikke det, som de burde, men kan i stedet indeholde fx madolie.
Det viser et dansk forskningsstudie fra Aarhus Universitet.
Den nye undersøgelse er den første af sin slags i dansk sammenhæng. Den viser, at mange forskellige virksomheder leverer præstations- og imageforstærkende lægemidler til det danske marked, og at forfalskede og lavkvalitets-produkter er udbredte.
Ph.d.-studerende Pia Johansson Heinsvig har undersøgt alle dopingpræparater, som er beslaglagt gennem et år i tre danske politikredse – i alt 764 produkter. Og de kemiske analyser viser, at stofferne langt fra altid indeholder det, der står på emballagen.
Fx indeholder 7% af de flasker og ampuller, der bliver købt hjem, slet ingen aktive farmaceutiske ingredienser. Det vil sige, at brugeren reelt set bliver snydt og måske sprøjter sig med madolie i stedet for steroider, forklarer Pia Johansson Heinsvig.
I 22% af tabletterne og 27% af de olie-baserede produkter stemmer indholdet i produkterne ikke overens med det, som står på pakken. I nogle af tilfældene er der en anden farmaceutisk ingrediens end oplyst – i andre indeholder produktet et ekstra aktivt stof, som brugeren ikke har nogen chance for at opdage.
Steroider udgør knap 60 pct. af de beslaglagte produkter. Stoffet udgør et sundhedsproblem, fordi langvarig brug af anabolske steroider kan have alvorlige konsekvenser som hjertekarsygdomme, nedsat fertilitet, leverskader, depression og hjertesvigt.
– På emballagen kan vi se, at produkterne i studiet stammer fra 37 lande – hovedsageligt Indien og USA. Størstedelen af produkterne kommer fra Asien (37 %) og den mest populære producent er Alpha Pharma, fortæller Pia Johansson Heinsvig.
Man skal ikke lade sig snyde af produkternes professionelle udseende, hvis man er fristet til at købe præstationsforstærkende stoffer online, siger Pia Johansson Heinsvig.
– Selv om produkterne ser troværdige ud, kan de stamme fra virksomheder med lave kvalitetsstandarder eller fra ulovlige produktioner helt uden kvalitetskontrol, hvilket potentielt kan udgøre en yderligere sundhedsrisiko for slutbrugeren, fortæller hun.
Forfalsket medicin kan indeholde forkerte ingredienser, ingen aktive ingredienser, utilstrækkelige ingredienser, ingredienser af lav kvalitet eller i en forkerte dosis.
Kilde: Aarhus Universitet
