• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltBranchenyt08. 08. 2022 | Allan Malmberg

Prisregn over Aarhus Universitet

AktueltBranchenyt08. 08. 2022 By Allan Malmberg

Årets forskerpris på 50.000 kr. fra H.C. Ørsted Selskabet går til professor Dorthe Ravnsbæk fra Institut for Kemi Foto: Jacob Fredegaard Hansen

En veritabel prisregn er havnet over Aarhus Universitet. H.C. Ørsted Selskabet har således givet alle tre priser til Aarhus.

Årets forskerpris på 50.000 kr, går til professor Dorthe Ravnsbæk fra Institut for Kemi, mens de to forskertalentpriser på 10.000 kr. går til Johannes Lund Jensen og Cecilie Hermansen, der begge er postdoc på Institut for Agroøkologi.

Dorthe Ravnsbæk får prisen for sit arbejde med at udvikle nye bæredygtige materialer til genopladelige batterier. Målet med hendes forskning er at finde effektive, billige og miljøvenlige alternativer til navnlig grundstoffet litium, som indgår i Li-ion batterier over alt.

Prisen er indstiftet af H.C. Ørsted Selskabet og Langeland Kommune med støtte fra energiselskabet Ørsted, og siden 2013 er den hvert år blevet uddelt i H.C. Ørsteds fødeby, Rudkøbing, omkring tidspunktet for hans fødselsdag (som er den 14. august). I år bliver det den 12. august.

Prismodtageren er meget beæret over at modtage prisen, der foruden pengene består af en sommerfugle-statuette, som guldsmeden Sabine Maus har fremstillet af sølv og emalje.

H.C. Ørsted er et stort forbillede for alle danske kemikere og fysikere, så at prisen bærer hans navn, er en stor ære, tilføjer hun.

De to modtagere af forskertalentpriserne er ikke bare begge fra Aarhus Universitet – de deler også kontor.

Postdoc Johannes Lund Jensen forsker i kulstoflagring i jorden og optimering af den kulstofmodel, der anvendes i de danske drivhusgas-emissionsopgørelser.

Postdoc Cecilie Hermansen forsker i interaktionen mellem jord, miljø og klima. Selskabet uddeler to rejselegater på hver 50.000 kr., og det ene går til Signe Reitz Krarup, der læser engelsk på Aarhus Universitet, og med legatet skal arbejde med økokritik på University of Cambridge. Hun har fokus på formidling af naturvidenskab i bl.a. børnelitteratur.

Kilde: Aarhus Universitet

Om H.C. Ørsted Selskabet og prisen:

Det er selskabets formål at gøre unge interesserede i naturvidenskab i H.C. Ørsteds ånd. Den berømte fysiker skelnede ikke mellem naturvidenskab, filosofi og humaniora, og han var en dygtig formidler af videnskab.
Formålet med prisen er at hylde H.C. Ørsteds indflydelse på kulturen, kunstnere, tænkere og videnskabsfolk i hele verden. Selskabet udvælger således prismodtagere, hvis arbejder kan knyttes til H.C. Ørsteds navn og livsværk, ikke mindst i forbindelse med formidlingen af naturvidenskab.

Du kan læse mere om selskabet her.
Geopolitik og miljø
Baggrunden for Dorthe Ravnsbæks forskning handler både om geopolitik og miljøhensyn. Litium er en begrænset ressource, som udvindes i bl.a. Australien samt forskellige lande i Sydamerika og Afrika af en række selskaber, af hvilke de to største er kinesiske. Der er en hård global konkurrence om at skaffe tilstrækkelige mængder til batterier i bl.a. el-biler, og konkurrencen driver prisen i vejret, hvilket kan bremse den grønne omstilling.

”Det betyder samtidig, at der bliver udvundet stadig større mængder litium, hvilket er meget hårdt ved miljøet. Natrium er et af de materialer, jeg arbejder på at sætte i stedet for litium,” fortæller Dorthe Ravnsbæk.

Hun er meget beæret over at modtage prisen, der foruden pengene består af en sommerfugle-statuette, som guldsmeden Sabine Maus har fremstillet af sølv og emalje.

”H.C. Ørsted er et stort forbillede for alle danske kemikere og fysikere, så at prisen bærer hans navn, er en stor ære,” tilføjer hun.

Talentpriser til kontorfæller
H.C. Ørsted Selskabet uddeler den 14. august også to forskertalentpriser på hver kr. 10.000. Prisen går til lovende unge forskere som tilskyndelse til deres fortsatte karriere, og modtagerne er også fra Aarhus Universitet:

Johannes Lund Jensen og Cecilie Hermansen, som sjovt nok deler kontor på Institut for Agroøkologi.

Postdoc Johannes Lund Jensen forsker i kulstoflagring i jorden og optimering af den kulstofmodel, der anvendes i de danske drivhusgas-emissionsopgørelser.

Postdoc Cecilie Hermansen forsker i interaktionen mellem jord, miljø og klima.

Læs mere om de to unge postdocs her.

Og så fortsætter gaveregnen i øvrigt:

Selskabet uddeler to rejselegater på hver 50.000 kr., og det ene går til Signe Reitz Krarup, der læser engelsk på Aarhus Universitet, og med legatet skal arbejde med økokritik på University of Cambridge. Hun har fokus på formidling af naturvidenskab i bl.a. børnelitteratur.

Skrevet i: Aktuelt, Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Kemiens etik:

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Et overset felt med voksende betydning Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr.

Plastik i luften – havets usynlige bidrag

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

Springende bobler på havets overflade kan transportere mikroskopiske plastikpartikler fra vand til luft. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Eva R. Kjærgaard, Institut for Kemi,

Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som elektrisk ledende materialer, elektrokrome materialer eller som komponenter i batterier. Artiklen har

Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi22. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I forbindelse med EU-forordninger om fodertilsætningsstoffer (jf. Appendiks) fik Nomenklaturudvalget en forespørgsel fra en oversætter i EU om

Physical Unclonable Functions

Artikler fra Dansk KemiNanoteknologi22. 04. 2026

Fremtidens sikkerhedsløsninger baserer sig på tilfældige mønstre. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Just Sørensen, Nano-Science Center og Kemisk Institut, Københavns

Ozon i den arktiske troposfære

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Stratosfærisk ozon

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

En status. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ole John Nielsen, Kemisk Institut, Københavns Universitet Stratosfærisk ozon har været vigtig for livets udvikling og beståen på

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemiTop21. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi13. 04. 2026

Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø06. 04. 2026

CleanCloud er et EU-finansieret forskningsprojekt, hvor der blandt andet er udført to målekampagner på Villum Research Station (VRS) på Station Nord i Nordgrønland, med det formål at undersøge, hvordan partikler og skyer interagerer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Hvordan bortskaffer du lithiumbatterier?

  • MD Scientific

    EcoSEC Elite® GPC System

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Gør drikkevandsanalyse enkel, hurtig og pålidelig – nu med 20% i rabat

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Design af vakuumprocesser for øget effektivitet – fire vigtige overvejelser

  • DENIOS ApS

    Vil du have et opslagsværk til arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse?

  • DENIOS ApS

    Må du opbevare to forskellige stoffer på det samme opsamlingskar?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer CenterLine CNR-serien

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Følg med i årets seminarer og events

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Eventyr over Nordsøen: Servicetekniker fra Busch på en offshore-mission

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Kemiens etik:

    22.04.2026

  • Plastik i luften – havets usynlige bidrag

    22.04.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    22.04.2026

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    22.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    22.04.2026

  • Stratosfærisk ozon

    22.04.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    21.04.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    13.04.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    06.04.2026

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik