Over 30 års erfaring med rustfrit stål og specialkomponenter til pharma- og fødevareindustrien ligger bag det nye hold i Damstahls Flow Technology afdeling.
Kenneth Stig Mortensen er udnævnt til nordisk Sales Manager for Damstahl Flow Technology. Han har stor viden om rustfri stål og 12 års salgserfaring i Damstahl, mens Jan Lindegaard Hansen kommer udefra og er ny produktspecialist med 20 års erfaring. Han kommer fra en stilling som indkøber i en større dansk underleverandørvirksomhed til den farmaceutiske industri.
– Vi glæder os til at dele den specialviden med nuværende og nye kunder, som Jan Lindegaard Hansen kommer med. Jan har været vant til at supportere de interne projektledere i pharmaindustrien, når de købte ind til projekter. Han har en stor indsigt i de strenge krav og normer, som stilles i pharmaindustrien. Det er en viden, som industrien i hele Skandinavien kan få glæde af, siger Kenneth Stig Mortensen.
Tredje mand på Damstahls Flow Technology team er Shawn Memory, som er uddannet i Damstahl og efterfølgende ansat som indkøber.
Foto: Teamet bag Damstahl Flow Technology. Fra venstre ses Jan Lindegaard Hansen, Shawn Memory og Kenneth Stig Mortensen.

