
Mødet med en fugleedderkop var langt fra morsomt for den svenske tv-vært Ronx Ikharias. Ronx lider nemlig af araknofobi, og måtte sætte hånden for munden for ikke at skrige.
Men mødet med edderkoppen, der i øvrigt er ganske fredeligt og hedder Charlotte, gjorde også også noget andet. Det boostede immunforsvaret hos tv-værten, der er læge i akut medicin.
Det viser sig nemlig, at akut stress ikke bare sætter hjerne og kroppen i alarmberedskab og gør klar til flugt. Det booster også immunforsvaret. Mødet med den fredelige Charlotte hævede således antal immunceller hos tv-værten med 20 procent på bare 20 minutter.
Nu er det nok ikke alle, der har en fugleedderkop derhjemme eller lider af araknofobi. Men der er andre muligheder. En virkelig god skrækfilm, der får en lyst til at gemme sig bag sofapuden kan gøre det samme. Også en iskold afslutning på morgenbadet skulle have den samme effekt.
En interessant undersøgelse viste, at dem, der afsluttede deres morgenbrusebad med koldt vand i 30 sekunder, reducerede deres sygefravær med 30 procent, siger Glen Davison, forsker i sport og immunologi, til det svenske program Vetenskapens värld.
Så er det bare op til én selv, hvad der er mest skræmmende. Bad, film eller edderkopper.
Kilde: svt.se