• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi05. 05. 2021 | Heidi Thode

Time Domain NMR – en fortræffelig metode til at bestemme fedt- og vandindhold i fødevarer

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi05. 05. 2021 By Heidi Thode

En række Time Domain (TD) NMR-applikationer er nu udviklet og taget i brug i kvalitetskontrol af fødevarer, som for eksempel hurtigbestemmelse af fedt- og proteinindhold i kødprodukter, karakterisering af fedt og vandfordeling i ost, prædiktion af vand- og olieindhold i raps- og sennepsfrø, analyse af fast fedtindhold, overvågning af teksturelle ændringer i frossen fisk og hurtiganalyse af fedt og vand i fiskefoder.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2021 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Af Emil Veliyulin, Samsi Instruments

Flere velkendte analytiske teknikker, der benyttes i produktion og kvalitetskontrol af fødevarer har en række ulemper. Traditionelle kemisk-fysiske analyser er ofte tidskrævende, kostbare, de kræver specialuddannet personale, ofte destrueres prøven i forbindelse med analysen, mange af metoderne bruger farlige og giftige opløsningsmidler og kan ikke udføres online. Som modstykke til dette, tilbyder moderne lavfelt kernemagnetisk resonans (Time Domain NMR eller Low Field NMR) udstyr et udvalg af hurtige, ikke-destruktive og præcise applikationer. En høj automatiseringsgrad af moderne NMR-instrumenter gør, at de fleste rutinemæssige analyser kan udføres af operatører uden specielle kompetencer. Forskellige analyser kan give komplementær information om den undersøgte prøve. Dette opnås ved at benytte forskellige såkaldte NMR-pulssekvenser, for eksempel “Free Induction Decay” (FID), “Hahn-echo”, CPMG, “solid echo” m.fl.
Valg af NMR-pulssekvens afhænger ikke bare af den type information, som ønskes om prøven, men i stor grad også af prøvens fysiske og kemiske egenskaber. Tilstedeværelse af faste og flydende faser, deres mobilitet, stivhed og “levetiden” af NMR-signalet er blandt de vigtigste parametre, som skal tages i betragtning.

Bestemmelse af fastfase fedtindhold (SFC)
Fedt er en kompleks ingrediens, som spiller en afgørende rolle i ernæring og forbrugernes opfattelse af produkter. De mest udbredte industrielle og R&D-applikationer af TD NMR er måling af fastfase fedtindhold (SFC – Solid Fat Content) og bestemmelse af fedt- og vandindhold i tørre produkter. Især i bage-, konditor- og margarineindustrien er måling af SFC vigtig, da fedt er en nøglekomponent i mange af denne type produkter. SFC viser, hvor stor en andel af fedtet, der forekommer på fast fase i produktet. Denne analyse danner basis for at lave såkaldte “smeltekurver” af produkterne og dermed få en forståelse af smelteegenskaberne i spiseolier og fedt. Smelteprofilen af fedt er en af de parametre, som må kontrolleres nøje for at sikre et konsistent produkt og den rigtige smagsoplevelse.
Når et NMR-rør med prøve placeres i det permanente magnetfelt i NMR-instrumentet, bliver alle hydrogen-atomer i prøven “polariserede”, dvs. at prøven får en lille nettomagnetisering langs magnetfeltet. For at bestemme SFC, udsender man en enkelt radiofrekvens (RF) puls, som tipper alle de polariserede hydrogen-atomer i prøven væk fra ligevægten med 90°, således at nettomagnetiseringen efter pulsen havner i det transversale plan. Derefter vil prøven komme tilbage til ligevægt ved at afgive den ekstra energi, som kom fra 90° RF-pulsen, men denne relaksationsproces vil tage markant forskellig tid for protoner i hhv. fast og flydende fase. NMR-signalet fra fast fase vil “dø ud” efter få mikrosekunder, mens fedt på flydende form vil afgive et signal, som “lever” i millisekunder (figur 1). På denne måde er det relativt enkelt at beregne andelen af fast fedt i prøven. SFC-måling gøres som regel ved flere fastlagte temperaturer og derefter dannes en “smeltekurve” (SFC % vs. temperatur) (figur 2).

Hurtigbestemmelse af totalt vand- og fedtindhold
En anden vigtig anvendelse af TD NMR er hurtigbestemmelse af totalt vand- og fedtindhold i diverse råvarer og fødevarer. Her kan man skelne mellem to hovedtyper af produkter: i) relativt tørre produkter med et vandindhold under 10-12 wt.%, som diverse oliefrø, nødder, fiskefoder, snacks, kartoffelchips etc., og ii) produkter som indeholder betydelige mængder vand, som for eksempel kød, fisk, fjerkræ, pølseprodukter, etc.
I tørre prøver med et vandindhold under 10-12 wt.%, vil mobiliteten af vandmolekylerne være meget lav sammenlignet med mobiliteten af fedtmolekylerne. Lav mobilitet i NMR-sammenhæng svarer til en kort levetid af det observerede NMR-signal (vandsignalet “dør ud” efter få millisekunder). På NMR-“sproget” kan man sige, at NMR relaksationstiden for en bundet vandkomponent er væsentlig kortere (få millisekunder) end relaksationstiden af en fedtkomponent (hundredvis af millisekunder). Figur 3 viser fordelingen af NMR relaksationstider i en typisk fiskefoderprøve (vandindhold ca. 4-5 wt.%) hvor man tydeligt kan se to separate komponenter fra hhv. bundet vand og fedt i prøven. NMR relaksationstiden har direkte sammenhæng med mobiliteten af forskellige grupper af hydrogen-atomer i prøven.
Der findes relativt enkle TD NMR-teknikker, som kan bruges til at måle vand- og fedtindhold i relativt tørre produkter. En kombination af en 90° og en 180° puls vil generere et såkaldt “spin-ekko”-signal som vist i figur 4. Det er vigtigt at lægge mærke til, at tidsforsinkelsen t mellem 90° og 180° pulsene er identiske med tidsforsinkelsen mellem 180° pulsen og det observerede “spin-ekko”. Tidsafstanden fra 90° pulse til ekkotoppen hedder “ekko-tiden” og den er 2t. Ved korrekt optimering af “ekko-tiden” vil amplituden på det detekterede spin-ekko være et direkte mål for fedtindholdet i prøven og intet vand vil bidrage til dette signal. En standardkurve for fedtindhold kan derfor laves ved at måle amplituden til spin-ekkoet på nogle få prøver med kendt fedtindhold.
En enkelt 90° puls vil generere et NMR-signal, som kaldes et FID (Free Induction Decay). Dette signal kan observeres lige efter 90° pulsen (som vist i figur 4) og er et mål for alle hydrogen-atomer i flydende fase, dvs. at FID-signalet vil være proportionalt med summen af fedt og vand i prøven. Ved at måle både FID-signal (fedt+vand) og spin-ekko-signalet (fedt) vil det være muligt at bestemme både fedt- og vandindhold i prøven i én og samme måling. I produkter, hvor det primært er af interesse at måle fedtindhold (for eksempel i nødder, diverse frø, snacks, etc.) er det praktisk at anvende forskellige kendte mængder af ren bulk olie for at kalibrere instrumentet.
Den her omtalte TD NMR-teknik er blevet brugt i 20 år af fiskefoderproducenter, både i laboratorier og på produktionslinjer for en hurtig og fleksibel kontrol af produktionen. Men TD NMR-metoden er universal og kan også anvendes på de fleste tørre fødevarer såsom diverse frø, snacks, kartoffelchips, kiks, nødder, etc. 

Fødevarer med højt vandindhold
Hvis et produkt indeholder betydelige mængder vand (kød, fisk, fjerkræ etc.) vil den ovenfor enkle TD NMR-teknik ikke kunne anvendes. Årsagen er, at “levetiden” (NMR relaksationstid) på signalkomponenten fra frit vand i prøven vil være lang og overlappe med signalkomponenten fra fedt. Vand- og fedtfase i prøven har altså sammenlignelige NMR relaksationstider, og derfor vil begge komponenter bidrage til det observerede spin-ekko-signal, uden at der kan skelnes mellem fedt og vand. En løsning kan være at anvende en mere kompleks statistisk teknik baseret på såkaldt multivariat dataanalyse (kemometri). Metoden blev oprindeligt udviklet og implementeret af Bruker BioSpin for hurtig måling af kropssammensætning i små levende dyr (rotter og mus), men er også blevet brugt på fødevareapplikationer. Ud over fedt- og vandindhold, måler teknikken også protein. En speciel NMR pulssekvens (såkaldt kombineret T1-T2 metode) producerer et stort antal målepunkter, som indeholder information om alle tre komponenter i prøven. Den typiske måletid er to minutter per analyse.
Etablering af en multivariat kalibreringsmodel på basis af referenceprøver er nødvendig. Den enkleste måde er at bruge rene modelstoffer, der efterligner protein, fedt og vand i prøven. For protein bruges ofte fersk kyllingebryst, for fedt anvendes ren 100 procent svinefedt og en 0,9 procent fysiologisk NaCl-løsning anvendes som model for vandkomponenten. Fra disse laves en matrice af modelprøver med forskellige sammensætninger, som dækker de forventede kombinationer af protein, fedt og vand i prøven. En multivariat model bliver derefter etableret og valideret på basis af de målte NMR-data ved hjælp af et tilegnet software, som er en del af TD NMR-systemet.
NMR-teknikkerne beskrevet her kan måle både direkte på produktet og på det emballerede produkt – plast og papir er “usynlige” for NMR. Dette gør, at TD NMR-teknikken er egnet til stikprøvekontrol af færdige, emballerede produkter ved både produktion og distribution.

E-mail:
Emil Veliyulin: emil@samsi.no

FAKTABOKS:
Egenskaber, der gør TD NMR-teknikken unik i R&D og QA i foder og fødevareindustrien:
• Hurtig analyse (sekunder)
• Ingen prøvetilberedning
• Muligheder for helautomatiseret implementering
• Ikke-invasiv og ikke-destruktiv for prøven
• Ingen brug af kemiske opløsningsmidler
• Enkel betjening af udstyr
• Kalibreringer er lineære og stabile over tid
• Minimale vedligeholdelsesomkostninger
• Samme instrument kan bruges til forskellige applikationer
• Applikationer kan skræddersys.

Skrevet i: Artikler fra Dansk Kemi, Fødevarekemi

Seneste nyt fra redaktionen

Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstillingTop02. 06. 2025

Hvor rent er CO2 fra CO2-fangst? Og hvor dyrt er det at oprense CO2? Denne artikel giver indsigt i nogle af udfordringerne ved at implementere en global CO2 infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø26. 05. 2025

Kontinuerlige, kvalitetssikrede målinger af kemiske, fysiske og biologiske miljøparametre giver uundværlig information. Det gælder også for Grønland. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi19. 05. 2025

Advances in chemical ionization mass spectrometry can improve our understanding of atmospheric composition. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Varun Kumar, Institut for

Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi14. 05. 2025

Oldgamle CO2-ædende mikroorganismer kan fange CO2 direkte fra skorstensrøg og omdanne kulstoffet til grønne molekyler. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mads Ujarak Sieborg1 og

Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

AktueltBranchenyt14. 05. 2025

Busch Group annoncerer, at deres brand centrotherm clean solutions bliver en del af Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions. Fra september 2025 vil gasreduktionssystemerne til Semicon-industrien, som tidligere blev tilbudt under dette mærke, blive integreret i Pfeiffer-porteføljen og fremover være

I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

Branchenyt14. 05. 2025

For blot fjerde gang i dette årtusinde uddeles Videnskabernes Selskabs Guldmedalje. Det sker i dag, hvor bakterieforsker Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet, får den fine hæder for sit livsværk og sin holdånd. Han er manden, der kortlægger

Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø28. 04. 2025

Tilstedeværelsen af PFAS-forbindelser skyldes ikke kun lokale kilder, men de kan langtransporteres i luften til selv meget fjerntliggende arktiske egne. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

AktueltMedicinalkemi21. 04. 2025

I dag er det frem med nålen, hvis man er i behandling med diverse former for fedme-medicin. Det hæmmer imidlertid udbredelsen på specielt asiatiske og afrikanske markeder, hvor der er en udtalt nålefobi. Derfor arbejder det danskstiftede biotekselskab Pila Pharma med at få udvikle deres

Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

AktueltBioteknologiFødevarekemi07. 04. 2025

NitroVolt, en dansk biotech-virksomhed, vil vende produktionen af ammoniak på hovedet. I stedet for den velkendte løsning, der bygger på den energitunge Haber-Bosch-proces, vil produktionen nu foregå i en container, der fx kan stå direkte ude hos en landmand. Ammoniak til kunstgødning er en slags

En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi01. 04. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2024 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Nomenklaturudvalget får indimellem henvendelser om dansk kemisk nomenklatur fra de oversættere i EU, hvis opgave det er at oversætte EU-lovgivning på

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Lær at håndtere lækager på 90 min.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød Busch på Spildevand Teknisk Forenings Årsmøde 2025

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    Styrk laboratoriets digitale kompetencer med Python

  • DENIOS ApS

    Sådan vælger du det rigtige opbevaringsskab til farlige stoffer

  • MD Scientific

    Mød MD Scientific på ESOC 2025

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Group præsenterer innovative vakuumløsninger på Battery Show Europe 2025 i Stuttgart

  • DENIOS ApS

    Sådan transporterer du lithiumbatterier sikkert

  • Kem-En-Tec Nordic

    Opnå rent DNA/RNA på få minutter og på bæredygtig vis!

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • DENIOS ApS

    Her er den oversete vej til et sundere arbejdsmiljø

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

    02.06.2025

  • Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

    26.05.2025

  • Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

    19.05.2025

  • Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

    14.05.2025

  • Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

    14.05.2025

  • I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

    14.05.2025

  • Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

    28.04.2025

  • Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

    21.04.2025

  • Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

    07.04.2025

  • En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

    01.04.2025

  • Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

    31.03.2025

  • Dansk innovation blander sig i toppen over lande med de fleste patentansøgninger

    31.03.2025

  • Ny grundbog tager studerende på videregående uddannelser ind i den basale kemi

    26.03.2025

  • Nedrivningsarbejdere i kontakt med PCB slipper med skrækken – kun lave niveauer i blodet

    25.03.2025

  • Styrkelse af nyfundet gen kan gøre kartoflen resistent over for svampeangreb

    24.03.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik