Farvestoffer fra tekstilindustrien er en af de store kilder til at forurene vand. Men måske er der håb forude. Det kommer fra Sverige og Chalmers Tekniske Universitet, hvor forskere har udviklet en renseteknologi, der er baseret på cellulosepulver.
Laboratorieforsøg har vist, at mindst 80 procent af farvestoffets forurenende stoffer fjernes med den nye metode og materiale, og forskerne ser gode muligheder for at øge oprensningsgraden yderligere.
Forskerne har opbygget solid viden om cellulosenanokrystaller – og det er her, nøglen til vandrensning ligger. Disse bittesmå nanopartikler har en enestående adsorptionskapacitet, som forskerne nu har fundet en måde at udnytte på.
I en tidligere undersøgelse har forskergruppen vist, at giftige stoffer som chrom 6 (hexavalent chrom), som er almindeligt i spildevand fra mine-, læder- og metalindustrien, med held kunne fjernes med en lignende type cellulosebaseret materiale
De har skabt et cellulosepulver, der, udover at have gode renseegenskaber, kan tilpasses til de stoffer, man ønsker at fjerne. Så det er langt fra bare de problematiske farvestoffer, som ville kunne fjernes med den træbaserede teknologi.
Ydermere kræver metoden hverken tryk eller varme for at fungere. I stedet anvender den sollys som katalysator. Selv mener Gunnar Westman, lektor ved Institut for Kemi og Kemiteknik, Chalmers Tekniske Universitet, der leder holdet bag opfindelsen, at man nærmest kan sammenligne det med at hælde hindbærsaft ned i et glas med riskorn.
Risene vil opsuge saften, og gøre vandet klart igen.
De svenske forskere er nu på vej til Indien. Landet har en meget omfattende tekstilindustri, der udleder store mængder urenset vand.
Selvom metoden ikke kan fjerne alt, er det at gå fra total urenset vand til spildevand, der er 80 procent oprenset, en markant forbedring. Ydermere skal turen til Indien også anvendes til at optimere metoden yderligere, bl.a. ved at justere pH.
Målet er sidste ende ikke bare at rense vandet, men opnå en så høj grad af renhed, at det både vil kunne anvendes til kunstvanding og sågar i sidste ende drikkevand.
Kilde: Chalmers Tekniske Universitet
