Et godt helbred er afhængigt af myriader af mikroorganismer i kroppen, men balancen mellem dem kan forrykkes og føre til alvorlig sygdom.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 9, 2012 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Carsten Christophersen
Du er ikke alene. For hver lille celle i din krop slæber du rundt på mindst 10 andre levende organismer – hovedsageligt bakterier. I en undersøgelse af 142 danskere og spaniere blev der opdaget over 1.000 bakteriearter i fordøjelseskanalen. De antages at indeholde mellem 5 og 8 mio. gener mod de omkring 20.000, som mennesket må nøjes med. Det individuelle gennemsnit i fordøjelseskanalen er ca. 160 bakteriearter.
Hvad kan de?
De mange mikroorganismer udfører bunker af kemiske opgaver, som den menneskelige fysiologi ikke selv kan klare. Det kan være nedbrydning af fødevarer og tilbud om vitaminer og mineraler. Dertil har mikrobiomet efter alt at dømme talrige andre virkninger, som kun lige er ved at blive erkendt. Studier på mus antyder, at selv godartede bakterier kan påvirke hjernen og musenes adfærd – f.eks. i form af stress og frygt.
De permanente bakteriesamfund forsvarer mave-tarmkanalen mod invasion af andre bakterier specielt sygdomsfremkaldende. De udfører desuden den betydningsfulde opgave at træne immunsystemet.
Undertiden bukker forsvaret under, og sygdomsfremkalderne får overtaget. Den situation kan afhjælpes med antibiotika, som desværre samtidig fjerner de hjælpsomme bakterier. For at opnå en tilfredsstillende balance må den oprindelige sammensætning genetableres.
Mikrobiomet og naturstoffer
Den kinesiske mikrobiolog Zhao Liping har foretaget spændende forsøg med mikrobiomet – især sit eget. Baseret på klassisk kinesisk urtemedicin lykkedes det ham at ændre sin bakterieflora. I løbet af 2 år tabte han sig 20 kg ved at spise en kost indeholdende kinesisk yams, bitter melon og fuldkornsprodukter. Efterfølgende har han vist, at bakteriefloraen generelt ændres afhængig af kosten. Hos mus der får en fedtrig kost, ændres bakteriefloraen i fordøjelseskanalen, og ændringen er reversibel. Disse og en række lignende kliniske forsøg antyder, at urter kan kontrollere mikrobiomet, så de godartede bakterier dominerer, og mængden af de sygdomsfremkaldende aftager. Urternes virkning søges nu korreleret med indholdet af naturstoffer. Den kinesiske urt Coptis chinensis modvirker udviklingen af fedme og diabetes hos rotter, der får en fedtrig kost. Berberin fra urten mistænkes for at være ansvarlig, men det vil fremtidige undersøgelser afgøre.
Mikrobiomet og sygdom
Mikrobiomet påvirker udtrykket af værtens gener, og det er af afgørende betydning for personens helbred og velbefindende. Hos mus begrænses forløbet af infektioner i fordøjelsessystemet. F.eks. forløber influenza langt mildere hos mus med mikrobiom end hos mus uden. Årsagen er signaler fra mikrobiomet, som ikke blot påvirker mave-tarmsystemet, men hele individets immunsystem. Især sætter de gang i produktionen af inflammatoriske mediatorer, de såkaldte type I interferoner. Men det betyder samtidig, at ændringer i mikrobiomet kan forøge risikoen for fødeallergier og kroniske inflammationer.
Menneskets mikrobiom
Bestanden af mikroorganismer – mikrobiomet – findes udbredt i hud, næse, øjne, kønsorganer og fordøjelseskanalen. De fleste kan endnu ikke dyrkes, men de giver sig til kende ved en PCR-analyse af 16S rRNA. Fordøjelseskanalen indeholder langt den største mængde bakterier. De overføres fra moderen ved fødslen, men udvikles efterhånden til at blive særegne for individet. Fordelingen af arter ændres med alderen og afhænger af kosten. Over 99% af bakterierne er anaerobe, og 99% kommer fra kun 30-40 arter.
Ubalancer i mikrobiomet
Der konstateres ubalancer i mikrobiomet ved så forskellige lidelser som kræft, fedme, inflammatoriske mavelidelser, psoriasis, astma, autisme og ændringer i humør og opførsel. Fremtidige studier må afklare, hvad der er årsag, og hvad der er virkning.
Kilder
The Gut Microbiota. En lang række forfattere Science 2012, Bind 336, side 1245 – 1273.
Priming of natural killer cells by non-mucosal mononuclear phagocytes requires instructive signals from the commensal microbiota. Ganai et al. Immunity 2012, http://dx.doi.org/10.1016/j.immuni.2012.05.020
