Når Arbejdstilsynet i 2008 systematisk tjekker arbejdsmiljøet i den kemiske branche, vil det med al sandsynlighed ske pr. 1. april efter en ny og skærpet procedure, skitseret i Arbejdstilsynets nyhedsbrev fra november 2006. Arbejdstilsynets besøg er en screening af de arbejdsmiljømæssige forhold og er samtidig det første skridt mod fritagelse for pligten til medlemskab af en bedriftssundhedstjeneste.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2007. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.
Af Gitte Krusholm Nielsen, kemiingeniør, Birch & Krogboe/Dansk Arbejdsmiljø
I øjeblikket er der fuld gang i liberaliseringen af pligten til at være medlem af en bedriftssundhedstjeneste (BST), men virksomhederne skal stadig have orden i arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet tjekker alle virksomheder i landet, om deres arbejdsmiljø er tilfredsstillende, før de bliver »sluppet fri«. Virksomhederne i kemibranchen er booket ind i Arbejdstilsynets kalender i 2008 og kan derfor se frem til screeningsbesøg det år. Men hvilke krav stilles der til danske kemivirksomheder, for at de kan blive fritaget for BST-pligten? Hvad skal virksomhederne være opmærksomme på for at undgå at ende i Arbejdstilsynets gabestok på internettet, hvor risikoen er en rød smiley i minimum seks måneder?
Screening og smiley’er
Vejen ud af BST-pligten er i første omgang et besøg fra Arbejdstilsynet. En såkaldt screening. Screeningen foregår som et uanmeldt besøg, hvor Arbejdstilsynet gennemgår virksomheden og vurderer om arbejdsmiljøforholdene lever op til de lovmæssige krav.
Screeningen bliver grundigere ift. tidligere, så der ses på alle de væsentlige arbejdsmiljøforhold. Der er således ikke længere tale om en »stopprøve«, hvor Arbejdstilsynet forlader virksomheden, når den tilsynsførende blot har fundet ét forhold, som f.eks. manglende arbejdspladsvurdering eller manglende organisering af sikkerhedsarbejdet. Arbejdstilsynet kan allerede nu ved screeningen afgive påbud for overtrædelse af få formelle regler, f.eks. om APV og organisering af sikkerhedsarbejdet, også selv om arbejdsmiljøforholdene på virksomheden i øvrigt er i orden.
Hvis screeningen viser, at arbejdsmiljøforholdene er i orden, får virksomheden en grøn smiley. Det viser, at virksomheden er blevet screenet, og at der ikke er fundet noget at anmærke på arbejdsmiljøet. Det hvide screeningssymbol udgår således af Arbejdstilsynets klassificeringssystem. Bliver Arbejdstilsynet derimod ikke glade for, hvad de ser, så kan virksomheden få tildelt en gul smiley på stedet og/eller indstilles til et tilpasset tilsyn, hvor der kan uddeles både gule og røde smiley’er, alt efter hvor problematiske forholdene er. Virksomheder, som har et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem og som derfor hidtil har fået en grøn smiley, vil fremover få tildelt et særligt symbol. Dette symbol er ikke defineret endnu.
En screening betyder også, at virksomheder, der hidtil har haft pligt til at være tilsluttet en BST, bliver frigjort fra denne pligt. Men er der ved screeningen identificeret arbejdsmiljøproblemer, der giver en gul eller rød smiley, kan virksomheden se frem til et påbud.
Hvis virksomheden har et graverende og kompliceret arbejdsmiljøproblem, eller hvis virksomhedens egen arbejdsmiljøindsats er mangelfuld, kan den få et rådgivningspåbud på halsen. Et rådgivningspåbud betyder, at virksomheden skal bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at løse sine arbejdsmiljøproblemer. Det eksisterende system med problempåbud og periodepåbud erstattes fremover af tre nye typer rådgivningspåbud, hvor virksomheden får påbud om at gøre brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver i en given periode. Baggrunden for dette tiltag er ønsket om at fremme en mere forebyggende og langsigtet indsats, hvor sikkerhedsorganisationens inddragelse sikres.
Smiley-ordningen gør det let at identificere de virksomheder, der ikke har styr på arbejdsmiljøet. Ud over at vise hvilken type påbud virksomheden er blevet pålagt, bliver de også sat til offentligt skue på Arbejdstilsynets hjemmeside. Her kan alle efter et par klik med musen se, hvem der har ondt i arbejdsmiljøet.
Sådan undgår din virksomhed sure smiley’er
Blandt virksomheder, som arbejder med kemiske stoffer og produkter, er der en række problemer, der ofte går igen hos de virksomheder, hvor Arbejdstilsynet aflægger visit. F.eks. er der fokus på dokumentationen og opbevaringen af kemiske produkter.
Et konkret problem som Birch & Krogboe/Dansk Arbejdsmiljøs rådgivere ofte støder på, er manglende arbejdspladsbrugsanvisninger.
Dette er den papirdokumentation, der skal være tilgængelig for medarbejderne, som arbejder med produkterne, og skal indeholde informationer fra leverandøren om det enkelte produkt, suppleret med informationer om de lokale forhold på arbejdspladsen vedr. opbevaring, sikkerhed, værnemidler, brandslukningsudstyr m.m. Det er arbejdsgiverens ansvar at udfylde en arbejdspladsbrugsanvisning på de talrige produkter, der anvendes i virksomheden, samt at sikre at medarbejderne er instrueret i sikker og forsvarlig brug af produkterne.
Ift. ATEX-direktivet er næste skridt at have overblik over, om der på virksomheden sker arbejde som foranlediger eksplosiv atmosfære.
Det kan forekomme ved f.eks.:
· Brændbare væsker
· Forskellige former for støv
· Sprayprodukter
· Dampe fra kemikalier
· Gasflasker
Antændelseskilderne kan være elektriske installationer, statisk elektricitet, varmekilder osv.
Der skal foreligge dokumentation for denne risikovurdering på virksomheden.
Ventilation og udsugning er et andet fokusområde. Her er det vigtigt, at der er velfungerende ventilationsforhold i f.eks. stinkskabe, laboratorier og andre arbejdssteder, hvor der håndteres farlige stoffer og materialer.
Endelig bør nævnes arbejdsgiverens pligt til løbende at holde øje med muligheden for substitution af kræftfremkaldende stoffer, der også er et af de områder, Arbejdstilsynet ser på.
For at skabe et bedre arbejdsmiljø ved håndteringen af kemiske produkter er det generelt god latin at få orden i papirarbejdet og gennemgå produktsortimentet. Det skal ske med henblik på, om nogle produkter kan substitueres med nogle andre, mindre farlige. Desuden er det vigtigt at sikre et fremtidigt vedligehold af den korrekte dokumentation og arbejdspladsbrugsanvisningen.
Ud over det her nævnte ser Arbejdstilsynet også på en række andre generelle forhold. Det er bl.a. varslet, at særlige indsatsområder vil være det ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø. Alt i alt er der afsat 70 mio. kr. årligt i perioden 2007-2010 til gennemførelse af den nye velfærdsaftale.
Vi er bekymrede for, om alle virksomheder i realiteten er klar over, hvad der venter dem og forventes af dem. Derfor håber vi, at virksomhederne, der arbejder med kemiske produkter, er opmærksomme på disse forhold.
De tre nye typer rådgivningspåbud er kort skitseret
· rådgivningspåbud over for komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer
· rådgivningspåbud over for mange arbejdsmiljøproblemer
· rådgivningspåbud over for gentagne arbejdsmiljøproblemer
Justering af Smileyordningen
Den grønne smiley gives til virksomheder, der efter den nye mere grundige screening, ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet.
Den gule smiley gives til virksomheder, der har fået et strakspåbud eller et almindeligt påbud.
Den røde smiley gives til virksomheder, der har fået et forbud eller et af de tre nye typer rådgivningspåbud.
De arbejdsmiljøproblemer, som de gule og røde smiley’er er udløst af, (f.eks. støj eller problemer inden for det psykiske område) vil blive offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside i en minimumsperiode på 6 måneder.
Eksempler på forhold der skal være styr på, når Arbejdstilsynet kommer på besøg
1. Arbejdspladsbrugsanvisning
2. Ventilation i laboratorier
3. Alarmer på stinkskabe
4. ATEX-sikring
5. Kræftfremkaldende stoffer
