Umiddelbart lyder det lidt som et tryllesalg. Ifølge et nyt studie, som bl.a. Københavns Universitet har medvirket i, kan vi på én gang spare 170.000 menneskeliv, få et bere klima og samtidig få en besparelse i milliard-klassen.
Det lyder som sagt som et trylleslag, der er for godt til at være sandt, men det handler om at pille ved momsen.
– Hvis de europæiske lande skruer op for momsen på kød og mejerivarer og samtidig fjerner momsen på frugt og grønt, vil det rykke så meget på folks forbrug, at man kan undgå cirka 170.000 dødsfald i Europa hvert år, viser vores estimater. Samtidig vil det ændrede forbrugsmønster mindske fødevareområdets klima- og miljøaftryk med 5-6 % i gennemsnit, siger professor og medforfatter Jørgen Dejgård Jensen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Og som om det ikke var nok. De ændrede momssatser ville ikke kun gavne vores sundhed og klima, men også være en økonomisk gevinst for langt de fleste af landene. Ændringerne ville nedbringe Europas samlede sundhedsomkostninger med 26 milliarder USD og klimarelaterede omkostninger med 12 milliarder USD.
At have en såkaldt en differentieret moms vil ikke være noget nyt. Langt størstedelen af de europæiske lande har i dag differentieret moms på fødevarer. Her står Danmark en anelse alene med fastholdelse af den ensartede moms på 25 procent over hele linjen.
Fordi landenes nuværende momssatser er meget forskellige, ville effekterne af de reformerede momssatser svinge betydeligt fra land til land. Men overordnet ville ændringerne sænke efterspørgslen på kød og mejerivarer med gennemsnitligt 9 %, mens efterspørgslen på frugt og grønt ville stige med 8 %. Efterspørgslen på kød ville falde mest i Storbritannien, Belgien og Polen, og salget af frugt og grønt ville stige mest i Danmark og Estland.
Lægger man dertil det øgede momsprovenu, som statskasserne ville opnå fra kød- og mejerivarer, udmunder de nye momssatser i et samlet merprovenu på 83 milliarder USD – hvad der svarer til ca. 600 milliarder DKK. Dog med store udsving landene imellem – således vil Danmark eksempelvis få et nettotab af momsprovenu.
Samtidig ville momsændringerne kun efterlade en minimal ekstraregning til forbrugerne, viser beregningerne. For de europæiske lande som helhed gælder det, at ekstraomkostningerne til fødevarer per forbruger ville holdes under 0,5 %, og for de danske forbrugere ville udgiften til fødevarer endda falde.
– Vil vi gøre noget ved specifikke samfundsproblemer som klimaaftryk og sundhed, kan det at skrue på momssatserne være en relativt simpel vej, som formentlig udløser færre politiske slagsmål end at indføre nye skatter. Effekten af en specifik skat som fx en CO2-skat ville nok ramme mere præcist, men det skal vejes op mod, hvad der politisk er realistisk, siger Jørgen Dejgård Jensen.
Og de samfundsgavnlige effekter af et reformeret momssystem er tydelige, pointerer medforfatter og postdoc Clara G. Bouyssou fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi til slut:
– Studiet viser, at der er klare gevinster at hente for de fleste lande i Europa både målt på sundhed og klima, men også økonomiske gevinster i form af sparede sundheds- og miljøomkostninger og for mange af landene et øget momsprovenu. Og EU har givet medlemslandene større frihed til netop at differentiere moms på varer i miljøøjemed. Så der er masser af ræson i at bruge momssatserne som et instrument til at ændre vores kostvaner.
Kilde: Københavns Universitet
