• Facebook
  • Instagram
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Link til Klimateknologi

Branchenyt21. 02. 2023 | heidit

Videnskabsklubben kickstarter kemiinteressen

Branchenyt21. 02. 2023 By heidit

For at udbrede interessen for kemi udbyder Videnskabsklubben kemiforløb til grundskolernes 4.-6. klassetrin.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Læs originalartiklen her

Af Hanne Christine Bertram, hcb@techmedia.dk

Det har længe været bragt på banen, at hvis man skal få de unge til at gå naturvidenskabens vej i forbindelse med uddannelse- og karrierevej, skal man skabe interesse for naturvidenskab og kemi hos dem tidligt. Hvilke reelle tiltag er der så for at få de yngste til at interessere sig for naturvidenskab og kemi? Videnskabsklubben, der er en nonprofitorganisation (NGO), arbejder for at fremme børn og unges forhold til naturvidenskab. Og succesen er synlig: I løbet af 2022 deltog næsten 800 skolebørn i Videnskabsklubbens tilbud, og mange måtte nøjes med en plads på venteliste.

Inspiration fra udlandet var startskuddet
Videnskabsklubben er inspireret af et lignende initiativ i USA, der hedder ”Science Club for Girls”. Kendskabet til konceptet opstod ved, at en af Videnskabsklubbens stiftere, Rikke Schmidt Kjærgaard, stødte på det, da hun boede i USA i forbindelse med et forskningsophold. I USA endte Rikke Schmidt Kjærgaards egen datter med at deltage i ”Science Club for Girls”, og Rikke Schmidt Kjærgaard blev betaget af konceptet. Så i 2014 blev Videnskabsklubben skabt af Rikke Schmidt Kjærgaard og Petrine Wellendorph, der begge er topforskere på hvert deres felt og medlemmer af Det Unge Akademi under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. På det tidspunkt fandtes der ikke noget lignende i Danmark, og Videnskabsklubben er fortsat helt unik i dansk kontekst.

Hvad går Videnskabsklubben ud på?
Videnskabsklubben tilbyder børn i 4.-6. klasse at gå til videnskab i fritiden. Tilbuddet svarer ganske enkelt til, at man i sin fritid kan gå til for eksempel fodbold, spejder eller ridning. Børnene, der deltager i videnskabsklubben, kaldes ”miniforskere”, som afspejler, at tilgangen og filosofien er, at børnene skal få både kendskab til og interesse for at udforske videnskabelige fænomener. Videnskabsklubben har leg, læring og nysgerrighed i centrum. Der udbydes en række af emner, der varierer fra biodiversitet til materialefysik og mikrobiologi. Børnene vælger et emne, som de så går til i syv uger i efteråret – én dag om ugen, igen ligesom mange andre fritidstilbud for børn. Det er gratis for børn at deltage i Videnskabsklubben.

Forløbet i kemi
Videnskabsklubben udbyder også et emne om kemi. Programmet om kemi er udviklet af forskere fra Kemisk Institut på Københavns Universitet og blev implementeret og kørt første gang i 2022. I spidsen for udviklingen af kemiforløbet står professor Thomas Just Sørensen, der sammen med ph.d.-studerende Lea Gundorff Nielsen har udviklet træningsmanualen og instrukserne til forløbet. Forløbet, der skal kunne gennemføres i et almindeligt klasseværelse, tager udgangspunkt i det periodiske system, og deltagerne i forløbet bliver introduceret for begreber som grundstoffer og kemiske bindinger.
– Gennem forløbet lærer eleverne blandt andet om, hvorfor olie og vand ikke kan blandes, de hører ord som vandelskende og hydrofob, som de ellers normalt ikke vil støde på i det danske sprog, forklarer professor Thomas Just Sørensen. Eksperimenterne og de kemiske reaktioner, der indgår i forløbet, er baseret på forbindelser, som man støder på i hverdagen og som eleverne således har et vist forhold til, for eksempel vand, sukker, vitamin C og sæbe.
– For mange elever er det at klæde sig i en laboratoriekittel og få lov til at arbejde med reagensglas og pipetter en stor og spændende ting, fortæller professor Thomas Just Sørensen.
I 2022 har forløbet været udbudt på i alt 12 gymnasier. Det nye kemiprogram har været ekstremt populært, og alle kemihold har lange ventelister. Holdet på Vibenshus Gymnasium har 53 på venteliste. Der er plads til 12 børn på et hold. I 2023 forventes kemiforløbet at blive udbudt på i alt 15 gymnasier rundt i landet.

Undervisningsform og virkemidler
Det helt særlige ved Videnskabsklubben er, at det er ældre elever fra gymnasiet og folkeskolens ældste klasser, der underviser børnene. Som udgangspunkt er der faktisk adgang forbudt for voksne i Videnskabsklubben. Det giver et helt særligt læringsrum uden præstationspres, fordi der ikke er nogle lærere til at vurdere eller give karakterer, og fordi de ældre elever (som også kaldes mentorer) kan undervise børnene i øjenhøjde og er lette for børnene at relatere til. De er, med andre ord, opnåelige rollemodeller. På engelsk kalder man denne tilgang ”peer to peer”-undervisning, og det er videnskabeligt dokumenteret, at det har en stor effekt på børnenes interesse for naturvidenskab.

Stærke bånd knyttes
I Videnskabsklubben er der ingen læringsmål eller konkurrence, og der er ingen faglige eller andre krav for at være med. Udgangspunktet og kulturen er, at det primært handler om at have det sjovt og være nysgerrige sammen. Det helt særlige interessefællesskab, der opstår mellem ældre og yngre elever, gør, at rigtig mange vælger at komme igen år efter år. En betragtelig andel af Videnskabsklubbens mentorer har selv været miniforskere i Videnskabsklubben.

BOKS:
I 2022 blev der udbudt 66 Videnskabsklubber i 30 danske byer. Det er planen, at der skal udbydes hold i alle kommuner med et gymnasium inden for fire år, hvilket vil svare til 91 Videnskabsklubber. Videnskabsklubben har i 2022 kunnet udbyde næsten 800 pladser til 4.-6. klasses elever, og der er yderligere 500 børn på venteliste.
Videnskabsklubben finder sted hvert år fra uge 43 til 49, begge uger inklusive, på gymnasier i hele landet.
Det er gratis at deltage i Videnskabsklubbens tilbud. Videnskabsklubben er finansielt støttet af fonde og enkelte virksomhedssponsorater, dog først og fremmest af Novo Nordisk Fonden.
Læs mere om Videnskabsklubben på deres hjemmeside: http://www.videnskabsklubben.dk/.

BOKS:
I december 2022 udpegede Dronning Margrethe Videnskabsklubben som modtager af den prestigefulde Amalienborg-pris i anerkendelse af klubbens arbejde med at udbrede naturvidenskab til børn og unge. Prisen gives for en ekstraordinær videnskabelig eller kulturel indsats, og er kun blevet givet 14 gange tidligere over en periode på 50 år.

Skrevet i: Branchenyt

 
 

Seneste nyt fra redaktionen

Højere hastigheden og mindre kompleksiteten skal sikre den europæiske konkurrenceevne

AktueltBranchenyt27. 03. 2023

Skal man koge det ned til ganske få ord, vil EU have mindre bøvl omkring sagsbehandlingerne. Det stod klat efter EU’s stats- og regeringschefer blev enige om, at man vil gøre reguleringen mere enkel og sagsbehandlingen i EU, mens hastigheden for sagsbehandlingen skal op i de enkelte

Dansk-tysk aftale er første skridt på vejen til en brintrørledning på tværs af grænsen

Energi24. 03. 2023

Brint og Power-to-X er set som værende en af de helt store teknologier i en mere grøn fremtid med vedvarende energi. For at det skal lykkedes, skal man have opbygget en infrastruktur, der kan håndtere fx brinten. Og det nu er første skridt taget til en fremtidig brintrørledning mellem Danmark og

Prisvindende gymnasielærer er fanatisk omkring STEM-fagene på den positive måde

BranchenytTop24. 03. 2023

Man forbinder det sjældent med noget godt, når folk er fanatiske, men i tilfældet med gymnasielærer Klaus Møller Kristensen fra Tradium Teknisk Gymnasium i Randers forholder det sig anderledes. For selv om han betegner sig som fanatisk omkring STM-fagene, er det på en så positiv måde, at han har

Pas på ramløgens giftige familiemedlemmer – de kan i værste fald være dødelige

AktueltMedicinalkemi23. 03. 2023

Med forårets komme er den populære urt ramsløg ved at titte frem i de danske skove. Og der er intet forgjort ved at tilsætte den til sin mad. Men man skal passe på, for den velsmagende urt har en giftig fætter - eller to. Den mest kendte er liljekonval. Planten indeholder en række toxiner, men

Hestebønner

Så er det lykkedes – afkodning af det gigantiske hestebønnegenom er gennemført

FødevarekemiKlima og miljøTop17. 03. 2023

Den proteinrige hestebønne anses for at have en lovende fremtid som fødevare. Den største udfordring hidtil har været, at hestebønnegenomet er så stort og komplekst, at det ikke har været muligt at karakterisere det. Det største kromosom i hestebønnegenomet svarer til hele det humane genom. Uden

Danmark er en blød mellemvare på ranglisten over kvindelige opfindere

AktueltBranchenyt17. 03. 2023

En europæiske liste over patentansøgninger viser det tydeligt. Danske opfindelser er udtænkt af mænd. Kun ved én ud af ti danske patentansøgninger står en kvinde bag, og det gør Danmark i bedste fald en blød mellemvare på det område. Det lave antal kvindelige opfindere i forhold til antal mænd,

Pulje med midler til grøn bioraffinering er blevet løbet over ende

AktueltBioteknologi17. 03. 2023

Interessen for at komme i gang med bioraffinering er stor. Så stor, at en pulje, der har midler som kan støtte op om udviklingen af teknologien, er blevet løbet over ende. Puljen rummer 5 mio. kr. til uddeling i 2022, 2023 og 2024, og i år har Landbrugsstyrelsen modtaget ansøgninger om tilskud

Bedre forståelse af den græske Ouzo-effekt kan på sigt føre til bedre emulsioner

KemiteknikMedicinalkemi17. 03. 2023

Nogle kalder drikken Ouzo for Grækenland på flaske, men den anissmagende græske brændevin, der er landets nationaldrik, gemmer også på en hemmelighed, der på sigt kan føre til bedre emulsioner. Normalt er Ouzo en klar væske, men når den blandes med vand forvandles den til en mælkehvid opløsning.

Lettere adgang til supercomputere rummer store perspektiver for dansk forskningsmiljø

Branchenyt16. 03. 2023

Bedre medicin, klimaoptimeret byggeri og mere viden om fjerne galakser. Mulighederne er store, når man har den massive regnekraft fra supercomputere til rådighed. Og dem får forskere nu lettere adgang til takket være DeiC Integration Portal. Bag initiativet til den nye portal står The Danish

Hvordan fungerer en LED-lyskilde?

Energi16. 03. 2023

LED-lys har i de seneste år taget verden med storm og har vundet popularitet som en energieffektiv, holdbar og alsidig form for belysning. Men hvad er kemien bag LED-lys? LED (Light Emitting Diode) fungerer ved hjælp af en halvleder, der er placeret mellem to ledende materialer. Når en elektrisk

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Sådan sparer du rengøringen efter vedligeholdelsesarbejde

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Sikker køling af salat takket være vakuumteknologi

  • Metrohm Nordic

    Kom med på IC-kursus med Metrohm!

  • MD Scientific

    Shodex polymer-baserede HPLC kolonner – se det nye katalog

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Kom til Mikrolab Seminardag d. 25 april!

  • Kem-En-Tec Nordic

    ANB Sensors går i partnerskab med Kem-En-Tec Nordic A/S i distributionen af nye, revolutionerende pH sensorer i Danmark, Sverige, Norge og Finland

  • DENIOS ApS

    Øg sikkerheden ved dit opsamlingskar med tre små justeringer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuum bevarer den gode smag

  • Metrohm Nordic

    NIRS DS2500 Analyzers – til polymerer, petrokemi, kemikalier, pharma, palmeolie, produkter til personlig pleje m.m.

  • DENIOS ApS

    35 krav du ikke må misse, når du opbevarer gasflasker udendørs

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Højere hastigheden og mindre kompleksiteten skal sikre den europæiske konkurrenceevne

    27.03.2023

  • Dansk-tysk aftale er første skridt på vejen til en brintrørledning på tværs af grænsen

    24.03.2023

  • Prisvindende gymnasielærer er fanatisk omkring STEM-fagene på den positive måde

    24.03.2023

  • Pas på ramløgens giftige familiemedlemmer – de kan i værste fald være dødelige

    23.03.2023

  • Så er det lykkedes – afkodning af det gigantiske hestebønnegenom er gennemført

    17.03.2023

  • Danmark er en blød mellemvare på ranglisten over kvindelige opfindere

    17.03.2023

  • Pulje med midler til grøn bioraffinering er blevet løbet over ende

    17.03.2023

  • Bedre forståelse af den græske Ouzo-effekt kan på sigt føre til bedre emulsioner

    17.03.2023

  • Lettere adgang til supercomputere rummer store perspektiver for dansk forskningsmiljø

    16.03.2023

  • Hvordan fungerer en LED-lyskilde?

    16.03.2023

  • Danske forskere på vej med en løsning til at fjerne og nedbryde PFAS i ét trin

    15.03.2023

  • Millionbevillig til patentvoucherordning skal give flere blod på tanden

    15.03.2023

  • Minister vil teste for næsten dobbelt så mange PFAS-stoffer i drikkevandet

    15.03.2023

  • Nyt sekventeringsudstyr til SDU efter million-bevilling fra A.P. Møller Fonden

    15.03.2023

  • Den er god nok – gigtramte kan godt forudsige omskift i vejret

    14.03.2023

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik