Fokus på kemi
Når Nordisk Råd uddeler dette års Nordiske miljøpris 1. november, er der ingen grund til at heppe på en dansk vinder. Trods det faktum, at vi - altså danskerne i bred forstand - havde udpeget 12 mulige prismodtagere, så er ingen af dem sluppet gennem nåleøjet, da de 11 deltagere i finalen blev valgt af den komité, der udpeger deltagerne til finalen. Årets tema var initiativer,
Stadig flere bakterier er resistente over for vores kendte antibiotika, og det vil have voldsom indflydelse på vores evne til at behandle sygdomme. I en rapport fra den britiske regering lyder vurderingen, at i 2050 vil 10 mio. mennesker dø på baggrund af resistente bakterier. Det er mere end det samlede antal dødsfald forårsaget af kræft og diabetes i dag - tilsammen. Hvis der
Kombinationen mellem den blot 29-årige entreprenante danske forsker Andreas Hougaard Laustsen og Antibody Phage Display-teknologien er vejen frem mod langt bedre slangemodgifte end dem, man kender i dag. De nuværende er baseret på en bedaget teknik fra 1895. Det handler om at finde antistoffer, der binder sig til de toksiner, som findes i slangers gift, og her er Antibody
En langtidsmåling (20 år) af træers kulstofoptagelse (CUP) har givet nogle overraskende resultater. I stedet for at falde med tiden, som forskerne forventede, så optog træerne i bøgeskoven ved Sorø mere, og vil dermed være et stigende dræn for kuldioxid i atmosfæren. Baggrunden? Måske er det netop den stigende mængde af kuldioxid i atmosfæren, der påvirker fotosyntesen
Vi bliver stadig flere og flere mennesker på jorden, og derfor er en effektiv landbrugsproduktion stadig mere afgørende. Og det er uanset, om det er fødevareproduktion eller produktion af f.eks. bomuld. Jo højere effektivitet, desto mere produkt pr. areal. Her kommer Cry-toksinerne ind i billedet som succesfulde stoffer til bekæmpelse af skadelige larver. Cry-toksiner er
I øjeblikket udspiller der sig en sand detektivhistorie på Aarhus Universitet. Ikke af den bloddryppende slags, men derimod vil en opklaring vise meget mere om bronzealderens handelsveje og de sociale netværk, som indbyggerne i det kommende Danmark havde på daværende tidspunkt. Bronze består af 80 procent kobber - resten er primært tin - men trods forekomster af kobber i
Vallen fra osteproduktionen var i gamle dage et affaldsprodukt, indtil man i 1960'erne opdagede, at det kunne bruges til proteintilskud til dyr. I dag er vallen på ingen måde et værdiløst affaldsprodukt, men bliver anset som værende en værdifuld proteinkilde. Sidestrøm er et kendt fagudtryk for produkter som vallen, og sådanne sidestrømme findes der flere af, og de blive
Stjernekokke jonglerer normalt rundt med det fineste kød og de lækreste grøntsager - så hvordan kommer lud og læsket kalk ind i billedet? Det er jo ganske krasse sager og normalt noget, man ser i murerfaget. Jo, det forholder sig nemlig sådan, at de barske kemikalier kan give en helt forrygende madoplevelse, hvis man bruger dem rigtigt. Læsket kalk (calciumhydroxid) bruges i
Tilbage i bronzealderen var det ikke den lette tilgang til kobber og tin, der gjorde bronzen så populær i Skandinavien. For selvom begge metaller var til stede her i Norden, blev det ikke udnyttet. I stedet fik vi metallerne fra minedrift andre steder i Europa, bl.a. var miner i Alperne en stor leverandør af kobber, mens tin med stor sandsynlighed kom fra Cornwalls
Når mennesker flygter, har det hidtil været med udgangspunkt i årsager som krig, forfølgelse eller hungersnød. Men i Kina har en ny type flygtning meldt sin ankomst - luftforureningsflygtninge. Og det er ganske massivt - så massivt, at man måske i højere grad kan tale om en folkevandring, der går fra de mest forurenede områder i nord til de centrale og sydlige dele af landet.
Melorme - de skal blive vores kommende store kilde til protein. Det er nok ikke forbigået ret mange, men det viser sig, at de små væsner har et partytrick, der kan løse et andet stort problem. De små fætre kan nemlig spise og leve af plast. Det er forskere på Stanford Universitet, som første gang forsøgte at fodre dem med plast, og det viste sig, at de omsatte produktet - i de
Styren, et opløsningsmiddel der bruges ved arbejdet med glasfiber, frikendes næsten for at være kræftfremkaldende. Det er en registerundersøgelse, som Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitet har foretaget af mere end 72.000 ansatte på mere end 400 glasfiberplastvirksomheder. Resultatet er, at man ikke fandt en øget risiko for mere end 50 kræftformer, der er blevet
Dækfabrikanten Bridgestone har lanceret et nyt dæk, DriveGuard, der ved hjælp af en nanobaseret gummiblanding, Nano Pro-Tech, reducerer intern friktion mellem kulstofmolekylerne og mindsker varmeopbygning i dæksiden. Desuden har dækket kølefinner på siden og polyester-karkassetråde, så man kan køre videre trods punktering. Den slags dæk kaldes populært run-flat og har været på
I mange år har man malet bunden af skibe for at forhindre begroninger, der kan øge friktionen mellem skib og vand. Der findes grundlæggende to malingsvarianter. Heraf er den ene, som virker ved at afgive aktive stoffer (forhindrer begroninger) langt den mest udbredte. Test viser, hvor effektive malingerne er på nymalede skibe, men da malingen typisk holder i op
Vi anvender plast i enormt omfang, og det er åbenlyst, at det bør genanvendes i størst muligt omfang. Politikerne har opsat et mål om, at vi bør genanvende 50 procent af vores husholdningsaffald i 2050. Det giver visse udfordringer at nå det mål. Inden det gamle plast kan anvendes påny, skal det gennem flere processer, deriblandt opvarmning, som nedbryder plasten. Plasten
De engelske pengesedler af plast støder tilsyneladende hele tiden ind i problemer. Ikke på grund af plasten - det kan de fleste godt se, er en god idé, men på grund af tilsætningsstoffer. I de første sedler var der tilsat dyrefedt. Det fik blandt andet veganere til at råbe op. Nu har Bank Of England så varslet, at man vil skifte dyrefedtet ud med palmeolie, men det fedtstof er
