• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

BranchenytNanoteknologi01. 09. 2001 | Katrine Meyn

Klaus Bechgaard: Med hjælp fra kongen

BranchenytNanoteknologi01. 09. 2001 By Katrine Meyn

Da Risøes reaktor blev lukket sidste år var det et stort tab for Klaus Bechgaards afdeling for Materialers Fysik og Kemi. Med et slag ændredes vilkårene for et dynamisk internationalt forskermiljø. Nu satses der på nanoteknologi.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 9, 2001 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Katrine Meyn

Da Risøes atomreaktor lukkede for et års tid siden måtte Klaus Bechgaard tænke kreativt. Hvordan kunne hans afdeling bedst udnytte deres ekspertise inden for strukturfysik. Det blev besluttet bl.a. at satse på nanoteknologi. I dag er det arbejde godt i gang, og Klaus Bechgaard skal nok sikre, at det lykkes. Han er ambitiøs, men ifølge hans kollegaer på en uhøjtidelig behagelig facon. Det illustreres måske bedst af det billede af Chr. X, der hænger på hans kontor. Det skal minde Klaus Bechgaard om, hvor galt det kan gå, hvis man bliver for egenrådig (Chr. X var nær ved at miste titlen, da han i 1920 ville fyre den danske regering).
Klaus Bechgaards lange karriere startede, da han som ung nyuddannet ph.d.’er med speciale inden for metalkomplekser i 1973 tog et år til USA for at fremstille og studere elektrisk ledende krystaller af molekyler.
– Jeg blev meget grebet af emnet, og jeg har faktisk beskæftiget mig med det siden. Det fascinerer mig at arbejde med et grænseområde, der både omfatter fysik og kemi.
– Princippet er simpelt. Man omdanner et organisk molekyle til et ionradikal (så det ligner et metalatom) ved at fjerne eller tilføje en elektron. Derefter skal man opnå, at molekylerne stakkes i en regelmæssig krystalstruktur. Lykkes det, kan der sendes strøm igennem. Det giver pga. den lave dimensionalitet nogle interessante fysiske fænomener Strømmen løber fortrinsvis på langs af stakken og ikke på tværs. Det giver unægtelig en anden fysik end den 3-dimensionale verden, vi er vant til.
Da jeg kom hjem fra USA arbejdede jeg videre med ledende krystaller og har faktisk gjort det lige siden – de sidste år sideløbende med polymerstrukturer, fortæller Klaus Bechgaard.
– Det mest markante resultat, jeg har medvirket til, var opdagelsen af, at man kan opnå superledning i molekylkrystaller. (De såkaldte Bechgaard-salte).

Ledende polymerer
De elektrisk ledende polymerer blev opdaget ved et tilfælde i 1977-78 af japanske og amerikanske forskere, som arbejdede med konjugerede polymerkæder (polyacetylen). I begyndelsen af 80’erne begyndte den kommercielle interesse for polymermaterialerne at vokse. Det skyldes, at man mener med tiden at kunne fremstille højteknologiske komponenter ud fra konjugerede polymerer ved at specialdesigne monomerernes elektroniske og kemiske egenskaber. For at nå dette mål skal man finde materialer, hvor man kan kontrollere balancen mellem ledningsevne, stabilitet og formbarhed.
– I dag bruges konjugerede polymerer til at fremstille halvlederkomponenter. Den største ulempe ved polymere halvledere er, at elektronerne har lavere bevægelighed end i de uorganiske halvledere. Manglen på langtrækkende atomar orden betyder, at elektronerne må løbe forhindringsløb mellem defekttilstande (strukturen kan meget betegnende sammenlignes med et bundt spaghetti). Det betyder, at elektronbevægeligheden i polymerhalvledere er væsentligt lavere end i krystallinske organiske halvledere, fortæller Klaus Bechgaard.

En ny karriere
– Jeg var på Københavns Universitet indtil 1993, hvor jeg fik tilbudt jobbet som chef for en kombineret fysik- og kemiafdeling på Risøe. I fysikafdelingen var der en stærk tradition for at benytte Risøes atomreaktor og avancerede røntgenkilder til strukturbestemmelse, hvilket er vigtigt redskab til at forstå både krystallers og polymermaterialers egenskaber. Dvs. jeg kom til en afdeling, hvor der var et meget højt niveau inden for strukturfysik, samtidig med at der var en god polymerafdeling – en ideel kombination. Det tog sin tid at få de to faggrupper til at arbejde optimalt sammen, men jeg synes, det lykkedes.
Som en konsekvens af at reaktoren blev lukket, måtte vi reorganisere. Da en del af måletiden var stillet til rådighed for EU-forskere, mistede vi et meget dynamisk internationalt forskermiljø med mange studerende, et miljø der virkede som en stor inspiration. Det er trist, at vi har mistet den inspirationskilde og den direkte mulighed for udveksling af viden og ideer, fortæller han.

Nanoteknologi skal styrkes
– For at kompensere for dette tab vil vi nu bl.a. styrke nanoteknologiområdet endnu mere. For os er nanoteknologien et naturligt område at arbejde videre med. En stor del af vores tidligere arbejde var baseret på forståelse for fænomener, som opstår i den længdeskala.
Det er et frygteligt kompetitivt område, og det er vigtigt at finde den niche, hvor vi kan gøre en forskel. I første omgang arbejder vi videre med strukturteknikker, herunder hvordan vi former strukturer i overflader. Det er et spændende område, der har stor international bevågenhed.
Der er sådan set ikke noget nyt i, at der udføres forskning baseret på den længdeskala. Længdeskalaen dækker over strukturer, der typisk er større end molekyler og mindre end bulkmaterialer. Forholdene er mere komplicerede, end de er i et molekyle og anderledes end i et uendeligt materiale, hvilket giver spændende randbetingelser, siger Klaus Bechgaard og fortsætter:
– Det nye er, at der er mere fokus på området, og at vi har fået nogle bedre visualiseringsteknikker. Det giver en meget større forståelse, men også meget større forventninger til, at det her kan man altså bruge til ny og spændende teknologi.
Et andet spændende perspektiv er, at det danner grænseområde til biologi. Mange biologiske fænomener er relateret til cellestrukturer i denne her størrelsesorden. Måske kan vi lære så meget af naturen, at vi kan bruge nogle af dens metoder til at gøre nye spændende opdagelser.

Velordnede strukturer fremmer mobiliteten
I 2000 var Klaus Bechgaard medmodtager af René Descartes-prisen. Prisen fik et internationalt konsortium af forskere, fordi det lykkedes at vise, at jo mere velordnede polymermaterialerne kan fremstilles, jo bedre bliver mobiliteten.
– Alle havde sådan set forventet, at sådan måtte det være, men vi beviste det.
Resultatet er interessant mht. fremstilling af chips, hvor det er meget vigtigt med en høj mobilitet af elektroner. Visionen er at kunne fremstille billig varemærkning, øremærkning af køer osv., siger han.
Det er et problem, at polymererne skal arbejde ved så høj clock-frekvens som muligt, hvilket forhindres af uorden i polymerkæderne (spaghetti-effekten). Det betyder, at de ikke kan bruges i computere m.m. – men de nye resultater kan måske på længere sigt give spændende resultater.

Polyethylen til erstatning af brusk
– En helt anden type projekt blev påbegyndt i vores polymergruppe for næsten fem år siden via en kontakt til en ortopædkirurg, som foreslog, at man kunne erstatte brusk (som ved forskellige sygdomme er forsvundet) med et plastmateriale.
Vi lavede sammen en forundersøgelse af, hvilke materialer der er i patentlitteraturen, og indsendte en patentansøgning, og efter to års forløb lykkedes det at finde finansiering.
– Patentet er baseret på brug af materialer, vi ved har god bioforligelighed med kroppen. Udgangspunktet er at modificere polyethylen (PE), der har været brugt til implantater i mange år. Den PE der bruges i dag er for hård og er ikke stødabsorberende nok. Til gengæld er slidstyrken god, så den skal bibeholdes, fortæller han.
Det er lykkedes at skaffe finansiering på 15 mio. kr., hvilket dækker to års arbejde. Her skal det afklares, om det kan lade sig gøre at fremstille et lovende produkt.
Imens hænger Chr. X på væggen og skuer mildt ud over kontoret, hvor tankerne bliver tænkt.

Klaus Bechgaard
1969: Cand. scient. organisk kemi, Københavns Universitet
1973: ph.d. i kemi, Københavns Universitet
1974-84: lektor, Københavns Universitet
1981: Modtager HN-prisen
1984-89: Forskningsprofessor, Københavns Universitet
1986: Modtager B.S. Friedmann-prisen, University of California
1987: Modtager Dir. Ib Henriksens Forskerpris
1989-93: Professor i kemi, Københavns Universitet
1990: Modtager Macintosh forskningspris
1991: Medmodtager af Hewlett-Packard-prisen
1993: Leder afd. for Materialers Fysik og Kemi, Risø
1997: Modtager NKT Forskningspris
2000: Medmodtager af René Descartes-prisen
2001-: Ansvarlig for det Interdisciplinære Nanoteknologiprogram

Skrevet i: Branchenyt, Nanoteknologi

Seneste nyt fra redaktionen

Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

Analytisk kemiArtikler fra Dansk KemiTop19. 05. 2025

Advances in chemical ionization mass spectrometry can improve our understanding of atmospheric composition. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Varun Kumar, Institut for

Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi14. 05. 2025

Oldgamle CO2-ædende mikroorganismer kan fange CO2 direkte fra skorstensrøg og omdanne kulstoffet til grønne molekyler. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mads Ujarak Sieborg1 og

Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

AktueltBranchenyt14. 05. 2025

Busch Group annoncerer, at deres brand centrotherm clean solutions bliver en del af Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions. Fra september 2025 vil gasreduktionssystemerne til Semicon-industrien, som tidligere blev tilbudt under dette mærke, blive integreret i Pfeiffer-porteføljen og fremover være

I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

Branchenyt14. 05. 2025

For blot fjerde gang i dette årtusinde uddeles Videnskabernes Selskabs Guldmedalje. Det sker i dag, hvor bakterieforsker Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet, får den fine hæder for sit livsværk og sin holdånd. Han er manden, der kortlægger

Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø28. 04. 2025

Tilstedeværelsen af PFAS-forbindelser skyldes ikke kun lokale kilder, men de kan langtransporteres i luften til selv meget fjerntliggende arktiske egne. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

AktueltMedicinalkemi21. 04. 2025

I dag er det frem med nålen, hvis man er i behandling med diverse former for fedme-medicin. Det hæmmer imidlertid udbredelsen på specielt asiatiske og afrikanske markeder, hvor der er en udtalt nålefobi. Derfor arbejder det danskstiftede biotekselskab Pila Pharma med at få udvikle deres

Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

AktueltBioteknologiFødevarekemi07. 04. 2025

NitroVolt, en dansk biotech-virksomhed, vil vende produktionen af ammoniak på hovedet. I stedet for den velkendte løsning, der bygger på den energitunge Haber-Bosch-proces, vil produktionen nu foregå i en container, der fx kan stå direkte ude hos en landmand. Ammoniak til kunstgødning er en slags

En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi01. 04. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2024 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Nomenklaturudvalget får indimellem henvendelser om dansk kemisk nomenklatur fra de oversættere i EU, hvis opgave det er at oversætte EU-lovgivning på

Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

AktueltEnergi31. 03. 2025

Efter en byggeperiode på omkring to år, er BASF nye 54 megawatt elektrolyseanlæg blevet indviet. Udover at være Tyskland største, med en kapacitet til at producere op til 8.000 ton grøn brint årligt, skriver det også historie på et andet område. Brinten skal primært anvendes som råmateriale i

Dansk innovation blander sig i toppen over lande med de fleste patentansøgninger

AktueltBranchenyt31. 03. 2025

Danske virksomheder er fortsat nogle af de mest aktive i Europa til at innovere. Det viser nye tal fra Den Europæiske Patentmyndighed, EPO, som udsteder patenter, der kan dække i op til 45 lande. Vestas, Novozymes og Danmarks Tekniske Universitet har leveret de største bidrag til, at Danmark kan

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Kem-En-Tec Nordic

    Opnå rent DNA/RNA på få minutter og på bæredygtig vis!

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • DENIOS ApS

    Her er den oversete vej til et sundere arbejdsmiljø

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions lancerer den nye HiCube Neo RGA

  • Busch Vakuumteknik A/S

    centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

  • DENIOS ApS

    Ved du, hvornår det er tid til at vedligeholde, udskifte eller flytte dit opsamlingskar?

  • DENIOS ApS

    3 sikkerhedsfunktioner, du skal kigge efter på dit opsamlingskar

  • Holm & Halby

    VidensDage 2025: To dage i videnskabens og fremtidens tegn

  • Holm & Halby

    Holm & Halby deltager i Europe Biobank Week 2025

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays – Almost sold out

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

    19.05.2025

  • Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

    14.05.2025

  • Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

    14.05.2025

  • I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

    14.05.2025

  • Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

    28.04.2025

  • Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

    21.04.2025

  • Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

    07.04.2025

  • En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

    01.04.2025

  • Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

    31.03.2025

  • Dansk innovation blander sig i toppen over lande med de fleste patentansøgninger

    31.03.2025

  • Ny grundbog tager studerende på videregående uddannelser ind i den basale kemi

    26.03.2025

  • Nedrivningsarbejdere i kontakt med PCB slipper med skrækken – kun lave niveauer i blodet

    25.03.2025

  • Styrkelse af nyfundet gen kan gøre kartoflen resistent over for svampeangreb

    24.03.2025

  • Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i det danske arbejdsmiljø

    21.03.2025

  • Dansk forbud mod PFAS er lige på trapperne – indsigelsesfrist mod 2024-aftale er overskredet

    20.03.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik