• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltArtikler fra Dansk KemiGrøn omstilling26. 08. 2025 | Heidi Thode

Grøn kemi, affald og plast

AktueltArtikler fra Dansk KemiGrøn omstilling26. 08. 2025 | Heidi Thode

Grøn kemi – læren om hvordan kemi udføres bæredygtigt og sikkert – bliver kun vigtigere.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Christine Brænder Almstrup og Mikael Bols, Kemisk Institut, Københavns Universitet

“Grøn” kemi hentyder ikke til grønne farvede forbindelser, men til en gren af kemien, hvor man kort fortalt forsøger at gøre kemien mere bæredygtig og ufarlig. Hvad “grøn” kemi omfatter, blev defineret i 1990’erne af Paul Anastas og John Warner [1] med de 12 principper vist i figur 1.
Som det fremgår af figuren, har man blandt andet fokus på at mindske mængden af affald fra kemi og anvende mindre farlige kemikalier og opløsningsmidler i kemien. Skønt “grøn” kemi altså ikke er et nyt begreb, er det kun blevet vigtigere og vigtigere siden [2]. Det skyldes, at det er blevet alment accepteret, blandt andet på grund af akkumulationen af drivhusgasser i atmosfæren med klimapåvirkninger til følge, at den nuværende menneskelige aktivitet ikke er bæredygtig.
Kemi spiller sådan en vigtig en rolle i det moderne samfund. Det gælder i høj grad den petrokemiske industri som, udover benzin, olie og gas, leverer de fleste af de organiske kemikalier, vi anvender til fremstilling af tøj, maling, lægemidler og plast. Særligt plast og andre kemisk fremstillede materialer indgår i et utal af produkter lige fra møbler til bærbare computere og mobiltelefoner. Kemi spiller også en rolle i den grønne omstilling. Skal klimaaftrykket af det moderne samfund nedbringes, skal alle disse kemikalier gerne kunne produceres fra noget andet end olie, for eksempel fornybare råvarer som biomasse. Og man bør bruge mindre af dem for derved at forebygge affaldsproduktion.
Fremtidens grønne kemi bør derfor være så effektiv som muligt, så der bruges færrest mulige kemikalier og produceres mindst muligt affald. Et vigtigt begreb i grøn kemi er atomøkonomi, angivet i tabel 1. 

Atomøkonomi
En af forudsætningerne for grønne kemiske processer med lav affaldsproduktion er, at de kemiske reaktioner, der udføres, har en god atomøkonomi. Atomøkonomi er en beregning af, hvor mange af atomerne på reaktantsiden der ender i produktet i stedet for som affald eller spildprodukt. Hvis vi ser på reaktionen:

A + B → C + D

hvor A og B er reaktanterne, og C er vores ønskede produkt, så vil atomøkonomi (AØ) beregnes således:                                     

(ligning mangler)

Jo nærmere AØ er på 100 procent, jo bedre siges atomøkonomien at være. Omvendt, jo lavere procenttal atomøkonomi, jo mere affald (stoffet D) danner reaktionen. Atomøkonomien fortæller os, at visse almindelige reaktioner, som for eksempel additionsreaktioner (tabel 1, linje 1), altid vil være grønne, mens substitutionsreaktioner (tabel 1, linje 2) ofte ikke er det. Interessant er det, at vigtige kemiske reaktioner som i sin tid blev belønnet med nobelprisen, ikke nødvendigvis er særligt grønne, men kan være det. For eksempel har Wittig-reaktionen og Grignard-reaktionen (tabel 1), som er nyttige til at etablere nye carbon-carbon bindinger, en forfærdelig atomøkonomi. Til gengæld giver to andre “noble” reaktioner, klikreaktionen og Diels Alder-reaktionen så god en atomøkonomi som muligt, fordi de faktisk er additionsreaktioner.
Fremtidens kemiske processer bør ligne de sidstnævnte reaktioner. Klikreaktionen anvender ydermere katalyse, som også er et vigtigt princip i grøn kemi, fordi det giver mulighed for at forbruge færre kemikalier og derved danne mindre affald.

E-faktor
En anden parameter, der anvendes til at vurdere miljøvenligheden af kemiske processer, er den såkaldte E-faktor (står for environmental factor) [3]. E-faktor er defineret som forholdet mellem massen af det affald, der produceres, og massen af produktet

(ligning mangler)

Det betyder derfor, at jo lavere E-faktor, jo mindre affald producerer den, og jo mere miljøvenlig er processen som udgangspunkt. Dog med det forbehold, at miljøbelastningen af affald kan variere meget. Hvor atomøkonomien betragter kemiske reaktioner eller processer fra et teoretisk synspunkt og således ikke tager højde for effektiviteten/udbyttet eller anvendelsen af opløsningsmidler, så forholder E-faktoren sig til de faktiske forhold og udbytter i reaktionerne. En reaktion med høj atomøkonomi kan have en meget lav E-faktor, men ikke nødvendigvis. Hvis eksempelvis Diels Alder-reaktionen (tabel 1) kan foretages ved blot at blande de to reaktanter i støkiometriske mængder og giver 100 procent udbytte, så vil E-faktoren være nul, hvilket er fremragende. Men hvis man er nødt til at anvende et opløsningsmiddel, som vejer 10 gange så meget som reaktanterne, så bliver E-faktoren pludselig 10 og ikke særlig god.

Plast og affald
Et af de mest anvendte kemiske produkter er de organiske polymerer, som vi kender som plast. Den årlige produktion af plast er på 300 megaton. Skønt selve produktionen af plast har lav E-faktor og derfor fører til lidt affald, så ender det meste plast efter endt brug som affald. Af alt det plastaffald, der blev produceret i 2023, blev kun 9 procent genbrugt, 19 procent brændt af, 49 procent blev deponeret og 22 procent blev skødesløst bortkastet. Mindre forbrug af plast, og mere genbrug af plast er klart at foretrække. Herefter er genanvendelse at foretrække, mens afbrænding, som genanvender energi, men omdanner plasten til CO2 i atmosfæren, er mindre godt, og deponi eller skødesløs bortkastning er værre (figur 2).
Ved genanvendelse vil man oftest benytte rengjort og sorteret polymer efter en simpel opvarmning og genformning – i praksis vil en sådan genanvendt plast have en lavere kvalitet på grund af urenheder. Alternativt kan man nedbryde polymeren til sine monomere byggesten og så polymerisere den til ny højkvalitetsplast.
Ved upcycling (figur 2) konverteres monomere eller affaldsplasten til mere værdifulde produkter. En oversigt over de hyppigst anvendte plasttyper er samlet i tabel 2.
Da der bruges en bred vifte af plasttyper (tabel 2), er genanvendelse en kompliceret proces, som kræver omhyggelig sortering og rengøring. Bedst er det, hvis plasten kan recycles til monomerer og så repolymeriseres. Men da de fleste plasttyper såsom PE, PP, PS og PVC fremstilles ved fri radikal polymerisering, er depolymerisering yderst vanskeligt. Kun ved polyesteren PET (tabel 2) er depolymeriseringen simpel. Derfor foregår der en rivende forskning i at finde måder at depolymerisere og upcycle plast.
Eksempelvis har John Hartvigs gruppe fra Yale vist, at man ved fiks anvendelse af en iridium-katalysator til at indføre dobbeltbindinger i polymeren og olefin metatese (en reaktion, der omfordeler alkener ved spaltning og gendannelse af carbon-carbon dobbeltbindinger) kan konvertere polyethylen til propen [4]. Da propen er monomeren, der anvendes til fremstilling af polypropylen, en mere værdifuld plast, er der tale om en upcycling af plastaffald. Tilsvarende har Troels Skrydstrups gruppe fra Aarhus Universitet fundet en metode til at depolymerisere epoxy resin til monomeren bisphenol A (figur 3) [5]. Epoxy resin er den plast, som anvendes i vindmøllevinger og som efter endt brug ellers kun kan afskaffes ved deponi.
Plast er et tema, der ofte inddrages i gymnasiets kemiundervisning. Måske kan perspektiverne i grøn kemi også inddrages, hvormed man også inddrager gymnasiets formål, som indbefatter, at eleverne skal ”lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden, herunder medmennesker, natur, miljø, klima og samfund, samt til deres udvikling” [6].

Denne artikel er et resume af et læringsforløb for gymnasielærere i kemi, afholdt i regi af STEM Academy Kemi i 2025.

E-mail:
Mikael Bols: bols@chem.ku.dk

Referencer
1. P. Anastas and J. Warner, Green Chemistry: Theory and Practice, Oxford University Press, 1998.
2. Mike Lancaster, Green Chemistry. An introductory text, Royal Society of Chemistry, Cambridge, 3rd edition., 2016.
3. R.A. Sheldon, The E factor at 30: a passion for pollution prevention, Green Chemistry, 2023, 25, 1704-1728.
4. R.J. Conk, S. Hanna, J.X. Shi, J. Yang, N.R. Ciccia, L. Qi, B.J. Bloomer, S. Heuvel, T. Wills, J. Su, A.T. Bell and J.F. Hartwig, Catalytic deconstruction of waste polyethylene with ethylene to form propylene, Science (1979), 2022, 377, 1561-1566.
5. A. Ahrens, A. Bonde, H. Sun, N.K. Wittig, H.C.D. Hammershøj, G.M.F. Batista, A. Sommerfeldt, S. Frølich, H. Birkedal and T. Skrydstrup, Catalytic disconnection of C–O bonds in epoxy resins and composites, Nature, 2023, 617, 730-737.
6. Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser 2024. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1003.

Skrevet i: Aktuelt, Artikler fra Dansk Kemi, Grøn omstilling

Seneste nyt fra redaktionen

Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemiTop27. 08. 2026

Villumlegat til forsker Milena Corredig sætter fokus på struktur og funktionalitet i bæredygtige fødevarer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kimie Kongsøre, Institut for

Hvad bruger vi kalken til?

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

Fra Aalborg Portlands hvide kridtgrave til de malede hvælv i Aarhus Domkirke: kalk er ikke kun geologi, men et materiale, der har båret dansk byggeri, industri, landbrug og kunsthistorie. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses herunder uden illustrationer, strukturer eller

Kontrolleret osmose

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

En metode til måling af blandingsenergi i ikke-ideale opløsninger. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Dennis Wowern Nielsen1 og Claus Helix-Nielsen21 Uafhængig forsker 2

Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi26. 08. 2026

Der er fokus på ultraforarbejdet mad. Måske skyldes megen af den dårligdom, forarbejdning nu får skyld for, snarere en ubemærket ændring i vores indtag af umættede planteolier – især i de industrialiserede lande. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer,

Der er forskel på thioler og thioler

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi26. 08. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I den interessante artikel om polycykliske carbonhydrider i aprilnummeret af dette blad [1] omtaltes en femleddet ring med to svovlatomer under navnet

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi26. 08. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

GC-analyse af ”håbløse” matricer

AktueltArtikler fra Dansk Kemi24. 08. 2026

Prøveforberedelse ”all-in-one”. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Glastrup, MSCi ApS For nogle år siden var jeg på besøg på Ravmuseet i Thyborøn, som drives af Bjarne

Hvor kommer kalken fra?

AktueltArtikler fra Dansk Kemi17. 08. 2026

Fra kølige underjordiske gange i Mønsted til molerklinter på Fur: Danmarks hvide mineral er et aftryk af et urgammelt hav og en nøgle til at forstå, hvorfor Danmark har hårdt vand. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

AktueltArbejdsmiljø/IndeklimaArtikler fra Dansk Kemi10. 08. 2026

Biomonitorering har ført til konkrete ændringer i røgdykkeruddannelsen og reduceret eksponering for tjærestoffer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Maria Helena Guerra Andersen¹,

Størrelse betyder noget

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi03. 08. 2026

Hvad præcise størrelsesmålinger af proteiner kan fortælle os om deres foldning, binding og hvordan de samles. Fra Einsteins diffusionslov og Taylor-dispersion til moderne kapillærmetoder er proteinstørrelse blevet et overraskende stærkt mål for binding, aggregering og selvsamling. Artiklen har

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her
This message is only visible to admins.
Problem displaying Facebook posts.
Click to show error
Error: Server configuration issue Error: No posts available for this Facebook ID

Læs også magasinet Dansk Kemi

Nyeste udgave af magasinet "Dansk Kemi" kan læses online, ved at klikke på bladforsiden.
Herfra er der desuden adgang til online-arkivet med tidligere udgivelser.

Seneste Nyheder

  • Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

    27.08.2026

  • Hvad bruger vi kalken til?

    26.08.2026

  • Kontrolleret osmose

    26.08.2026

  • Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

    26.08.2026

  • Der er forskel på thioler og thioler

    26.08.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    26.08.2026

  • GC-analyse af ”håbløse” matricer

    24.08.2026

  • Hvor kommer kalken fra?

    17.08.2026

  • Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

    10.08.2026

  • Størrelse betyder noget

    03.08.2026

  • Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

    22.06.2026

  • Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

    15.06.2026

  • Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

    09.06.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    01.06.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    21.05.2026

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • Opentrons Flex service flyer
  • Kemikalie flyer
  • Mini katalog
  • Binder servicepakker flyer
  • Papirprodukter flyer
Se alle ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}